SDU opretter Pontoppidan-center
31.1.2020 09:50:10 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Han har modtaget Nobelprisen i litteratur, er elsket og respekteret for klassikerne Lykke-Per og De Dødes Rige, og så opfandt han den store danske samtidsroman, som litteraturverdenen fortsat higer efter mere af.
Henrik Pontoppidan (1857-1943) satte helt nye standarder for dansk litteratur i sin samtid, og et nyt center på Syddansk Universitet vil aktualisere forfatterskabet i samarbejde med Pontoppidan-selskabet og andre gode kræfter, der arbejder med forfatteren og perioden.
Festmåltid af et forfatterskab
SDU og Pontoppidan-selskabet samarbejder allerede om hjemmesiden henrikpontoppidan.dk, der giver adgang til Pontoppidans værker, breve og sekundærlitteratur. Derudover har Syddansk Universitetsbibliotek en større Pontoppidan-samling. Nu løftes samling og samarbejde til et nyt niveau:
-Jeg har netop genlæst Pontoppidans forfatterskab, og det er et rent festmåltid. Han er både spændende at læse og giver samtidig meget at tænke over, forklarer lederen af det nye Pontoppidan-center, professor Nils Gunder Hansen fra SDU.
Pontoppidans udvikling af samtidsromanen - i en mindst ligeså omskiftelig tid, som den vi lever i nu – gør ham helt oplagt at forske i og formidle, mange af hans tematikker kan aktualiseres til vores tid.
Store forventninger
Det nye Pontoppidan-center vil arbejde med både forskning i, formidling og digitalisering af forfatterskabet og interessere sig for, hvordan der kan undervises i Pontoppidan i folkeskolen og gymnasiet.
Leder af Institut for Kulturvidenskaber, Per Krogh Hansen, har store forventninger til det nye center:
- Instituttet har gode erfaringer med forskningscentre, der dykker ned i fagligheden og rækker ud til omverdenen – skoler, kommuner, museer m.fl. Vores H.C. Andersen-center er et godt eksempel. Jeg forventer, at vi gør noget af det samme for Pontoppidan nu.
Der er officiel åbning af det nye Pontoppidan-center 25. maj 2020 i Odense Adelige Jomfrukloster.
Kontakter
For yderligere oplysninger om Pontoppidan-centret kontakt:
Professor Nils Gunder Hansen, Institut for Kulturvidenskaber, SDU.
E-mail: gunder@sdu.dk, telefon: 65503169
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Presseinvitation: Den officielle åbning af SDU Center for Large Structure Produc tion (LSP)27.5.2026 10:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningscenter skal automatisere den tunge industri med kæmperobotter.
Helle Precht udnævnt til professor i radiografi ved SDU26.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professoratet skal styrke forskningen i patient-centreret billeddiagnostik, optimering af CT- og røntgenteknologi samt strålebeskyttelse. Forskningen skal bidrage til bedre diagnostik, højere patientsikkerhed og udvikling af radiografifaget nationalt og internationalt.
Sociale medier og AI ændrer valgkampen12.5.2026 12:12:54 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Digital Democracy Centre på SDU viser, at sociale medier, algoritmer og AI spiller en stadig større rolle i valgkampen og skaber et mere opdelt digitalt mediebillede.
Forskere på SDU skal undersøge, hvad der egentlig sker, når man koger en bønne7.5.2026 10:25:39 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra SDU Food Matters på Syddansk Universitet skal over de næste fem år analysere, hvordan bønners naturlige mikrostrukturer ændrer sig under tilberedning, og hvordan den viden kan bruges til at udvikle bedre plantebaseret mad. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden med 12,5 millioner kroner.
Nyt forskningscenter skal styrke samspillet mellem jura, kunstig intelligens og robotteknologi7.5.2026 10:20:35 CEST | Pressemeddelelse
Juridisk Institut ved Syddansk Universitet etablerer CLAIR – Center for Law, AI and Robotics. Centret skal bidrage med ny viden, der kan omsættes i både uddannelse, lovgivning og praksis i mødet mellem jura og teknologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

