SDU opretter nyt center for kultur og teknologi
2.11.2020 13:24:11 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Din hverdag er fyldt med teknologi - lige fra mobilen vækker dig om morgenen, til du tjekker de seneste nyheder eller Instagram-feedet inden sengetid. Og sådan var det faktisk også for dine forældre, det var bare nogle andre teknologier, der formede deres hverdag.
Og teknologierne gør langt mere end bare at sige klonk, når man banker på dem. De forandrer vores samfund og kultur, og det er der brug for at tale om, undersøge og debattere langt mere.
Teknologi forandrer
Det mener i hvert fald professor MSO Kathrin Maurer. Hun står i spidsen for SDU’s nye Centre for Culture and Technology, der åbner 6. november med et online-seminar, der dykker ned i, hvad kunstig intelligens egentlig er.
I det nye center vil man søge tværfaglige svar på, hvordan teknologier former vores kultur – og omvendt.
- Både bilen, radioen, internettet og robotten har på forskellig vis forandret menneskers hverdag og interaktion og formet vores kulturelle forestillinger – ligesom vores kulturelle forestillinger er med til at forme nye teknologier, forklarer Kathrin Maurer.
Derfor er de humanistiske videnskaber vigtige at inddrage i forståelsen af ny teknologi, understreger lederen af det nye center:
- Fx har utrygheden ved kunstige mennesker rødder helt tilbage til græsk mytologi og litteraturklassikere som Frankenstein. Litteratur, kunst, historie, filosofi og humanvidenskaberne generelt har meget indsigt at byde på i forhold til, hvordan mennesker anskuer og repræsenterer teknologi. Et historisk blik på teknologier kan pege på ting, vi måske overser i nutidens syn på den teknologiske udvikling, siger Kathrin Maurer.
Blik for muligheder og udfordringer
Indtil nu er forskere fra bl.a. Historie, SDU’s Dronecenter, Medievidenskab Designstudier, Litteraturvidenskab, Filosofi, Sprogvidenskab involveret i det nye center, og på sigt vil man gerne have endnu flere forskellige fagligheder med ombord.
- I centret håber vi at kunne opbygge et netværk af både forskere, ingeniører, teknikere, investorer og produktdesignere, så de konkrete erfaringer med teknologier også bliver en del af vores forskning i samspillet mellem teknologi og kultur, forklarer Kathrin Maurer om centrets tværfaglige ambitioner.
For selvom – eller måske netop fordi - det menneskelige syn på teknologier oftest svinger mellem frygt og fascination, så er man i det nye center optaget af at undersøge nye teknologier både konstruktivt og kritisk og se både mulighederne og udfordringerne.
Brug for hinanden
Og her er der i høj grad brug for den humanistiske tilgang, understreger Kathrin Maurer:
- Især med kunstig intelligens, hvor teknologierne begynder at skabe ny viden og betydninger, er der virkelige grund til at humaniora kaster den tøvende tilgang væk og bruger sin ekspertise på det teknologiske område.
Centre for Culture and Technology åbner officielt 6. november med et online-seminar fra 15-17, hvor Mercedes Bunz, leder af Department of Digital Humanities ved Kings College i London, holder forelæsningen ”Misunderstandings of AI”.
Se mere om seminaret her:
https://www.sdu.dk/en/om_sdu/fakulteterne/humaniora/forskning/hum-tek/activities/events
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt:
Professor MSO Kathrin Maurer fra Institut for Kulturvidenskaber på SDU
Mail: kamau@sdu.dk, mobil: 6073 7208
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation: UCloud AI14.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt og skal gøre kunstig intelligens mere tilgængelig for forskere i hele Danmark.
Overdiagnostik ved brystkræftscreening kan være mindre end hidtil antaget14.9.2026 09:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Overdiagnosticering ved screening for brystkræft kan være mindre udbredt end hidtil antaget. Det viser et nyt studie fra Syddansk Universitet, Queen Mary University of London, Københavns Universitet og American Cancer Society.
Prisvindende forfatter Zadie Smith besøger SDU14.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mød den anmelderroste britiske forfatter Zadie Smith på SDU mandag den 5. oktober til en samtale om hendes forfatterskab og oplæsning fra udvalgte værker.
AI kan gøre takeaway-leveringer mere effektive9.9.2026 11:27:20 CEST | Pressemeddelelse
En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer.
Manimozhiyan Arumugam udnævnt til professor i AI-drevet patientstratificering og mikrobiombaserede interventioner ved SDU og OUH8.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny professor skal styrke forskningen i menneskets tarmmikrobiom ved at kombinere datavidenskab med eksperimentelle metoder for bedre at forstå sygdomme og identificere potentielle interventioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

