VIA University College

Scor verdensmål på VIA

Del
Kom til gratis foredrag og gør verdensmålene til dine egne med Claus Meyer, Rikke Rønholt og Mads Nipper

På VIA University College bliver der satset stort på FN’s verdensmål. De knap 20.000 studerende skal undervises i målene, og en del af opgaven er at få de globale ambitioner ned i øjenhøjde.

Derfor inviterer VIA til to gratis foredrag for alle, der er interesserede i FN’s verdensmål. Det første foredrag ’Din nye verden og dine verdensmål’ finder sted i auditoriet på VIAs Campus Aarhus C den 27. marts fra klokken 14.30 til 16.30.

Foredraget bliver styret af den erfarne mediemand Erik Rasmussen, stifter af Mandag Morgen, tidligere chefredaktør på Børsen og i dag ejer af den globale tænketank Sustainia. Han har verdensmålene helt inde under huden som forfatter til flere FN-rapporter om verdens tilstand.

Med sig har Erik Rasmussen superkokken Claus Meyer og atletikstjernen Rikke Rønholt, som giver en underholdende og usædvanlig introduktion til, hvad FN’s verdensmål også handler om. De tre scenevante gæster kommer med deres bud på de muligheder, der ligger i den nye verdensorden, og de giver redskaber og gode idéer til, hvordan vi hver især kan gøre verdensmålene til vores egne.

Den 24. april er Erik Rasmussen tilbage på Campus C med foredraget ’Dine holdninger’. Her har han CEO fra Grundfos, Mads Nipper, med på podiet. Mads Nipper vil komme med anvisninger til, hvordan vi med mindset og holdninger kan komme tættere på at indfri verdensmålene og tilpasse dem vores eget liv.

Din nye verden og dine verdensmål finder sted den 27. marts klokken 14.30 – 16.30 på VIA University College, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C.

’Dine holdninger’ finder sted 24. april klokken 14.30 – 16.00 – ligeledes på VIAs Campus Aarhus C.

Det er gratis at deltage i de to foredrag. Vil du sikre dig plads, kan du tilmelde dig på dette link:

https://www.tilmeld.dk/DinverdenshistorieF2019

Nøgleord

Kontakter

Journalist Vivian A. Voldgaard, VIA University College, mail: viav@via.dk, mobil: 8755 1436

Billeder

Links

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye