Herlufsholm Skole og Gods

Schweizisk meditation på Herlufsholm

Del
Henover den seneste uge har Herlufsholm Skole lagt lokaler til en ny form for tilstedeværelse for skolens elever. Hjulpet godt på vej af 5 gæster fra den schweiziske kostskole Aiglon College, der er en af verdens dyreste skoler, har eleverne på Herlufsholm Aiglons meditationspraksis.
De tre elever foran statuerne af Herluf Trolle og Birgitte Gøye. Foto: Herlufsholm Skole
De tre elever foran statuerne af Herluf Trolle og Birgitte Gøye. Foto: Herlufsholm Skole

På besøg fra Kenya, Pakistan og Albanien

Herlufsholm Skole er en del af et internationalt skolesamarbejde, som opfordrer eleverne til at drage ud i verden for at opleve andre folkeslag og kulturer samt deltage i hjælpearbejde for eksempel ved at hjælpe med at bygge huse gennem Habitat for Humanity.

I den forgangne uge var det dog Herlufsholm, som tiltrak sig udlandets opmærksomhed, da 5 gæster fra Aiglon College tog turen til det sydsjællandske for at opleve, hvad det vil sige at gå på en dansk skole og samtidigt inspirere eleverne på Herlufsholm med deres meditationspraksis. På Aiglon College kommer der elever fra hele verden, og nogle af disse er på et såkaldt scholarship, altså et betalt ophold. De tre besøgende scholars var James Okaro Juma fra Kenya, Fatima Afroze fra Pakistan og Henri Balla fra Albanien. Tre meget forskellige kulturer, der dog sameksisterer på fineste vis i de schweiziske alper. De var rejst til Herlufsholm sammen med deres skolepræst James Torrance og hans hustru Fara.

Tid til at være helt stille

De tre udenlandske elever blev inviteret ind i en af klasserne på Herlufsholm, hvor de deltog i undervisningen hele ugen. På den måde kunne de både opleve den danske undervisningspædagogik og samtidig prøve at være en del af en dansk kostskole. Det gjorde uden tvivl et indtryk på dem. Henri pointerede for eksempel, at han forinden besøget havde hørt, at danskerne kunne være meget indelukkede og reserverede, så han var overrasket over den åbenhed og venlighed, der mødte ham blandt skolens elever.

Tre gange i løbet af ugen overtog eleverne fra Aiglon Herlufsholms morgensang. De indledte og afsluttede seancen med en såkaldt ”stille refleksion”, som kan sammenlignes med, at man forsøger at få sine tanker til at være helt rolige, så man kan slappe af. Det kan for mange være sværere end det ser ud, så det var med en vis overraskelse og stolthed, at roen sænkede sig i hele kirken – en helt flok af unge mennesker var fuldkommen stille.

Efter den stille refleksion er der en fortælling, en ”talt tanke, idé eller historie”, som er en dyb refleksion fra en af de tilstedeværende, og som skal give stof til eftertanke. For eksempel fortalte James fra Kenya om sin opvækst og forholdene i hans hjemland, og det var under hans fortælling svært ikke at prise sig lykkelig for den fred og frihed, vi oplever herhjemme i Danmark.

Det internationale perspektiv er vigtigt

Det er ikke tilfældigt, at Herlufsholm takker ja til besøg udefra. En af skolens kerneværdier omhandler elevernes åbenhed over for deres omverden. Derfor har Herlufsholm forpligtet sig i Round Square skolesamarbejdet og sender hvert eneste år elever af sted til konferencer, på udviklinger og til hjælpearbejde.

”Vores elever her på Herlufsholm får udvidet deres horisont i mødet med internationale elever fra hele verden. En god skole skal ikke kun uddanne, men også danne eleverne – et møde med stilheden, eftertænksomheden og motiverede elever fra hele verden er med til at forberede vores elever til livet efter skolen”, udtaler Ann Hansen, som er leder af internationale anliggender.

Det var heller ikke nysgerrighed, der manglede hos eleverne, da de fik lov til at spørge ind til de besøgendes dagligdag og forhold. Mest overraskende var nok den store flid og hvor drevne de besøgende elever var i forhold til deres skolegang, og hvor taknemmelige de var over alt, der blev dem skænket.

”I en stadig mere forbundet verden er det essentielt, at vi klæder vores elever på med en solid dansk dannelse parret med et globalt udsyn, hvor de forstår at knytte forbindelse og skabe forståelse på tværs af kulturer og landegrænser. Et projekt som dette sikrer både, at vores elever støttes i at udvikle evnen til at finde ro i sig selv, men også at knytte venskaber på tværs af landegrænser”, fortæller Ann Hansen afslutningsvis.

Nøgleord

Kontakter

For mere information kontakt Leder af Internationale Anliggender Ann K. Hansen på mail akh@herlufsholm.dk eller på tlf. 55 75 35 46.

Billeder

De tre elever foran statuerne af Herluf Trolle og Birgitte Gøye. Foto: Herlufsholm Skole
De tre elever foran statuerne af Herluf Trolle og Birgitte Gøye. Foto: Herlufsholm Skole
Download
Henri Balla fra Albanien reflekterer over en smertende sportsulykke under den talte meditation i Herlufsholm Kirke. Foto: Herlufsholm Skole
Henri Balla fra Albanien reflekterer over en smertende sportsulykke under den talte meditation i Herlufsholm Kirke. Foto: Herlufsholm Skole
Download
Foran Herlufsholm Kirke. Fra venstre er det Herlufsholm Kirkes præst Thomas Hornemann-Thielcke, Henri, Fatima og James, skolepræsten fra Aiglon James og hans hustru Fara, og Ann Hansen fra Herlufsholm. Foto: Herlufsholm Skole
Foran Herlufsholm Kirke. Fra venstre er det Herlufsholm Kirkes præst Thomas Hornemann-Thielcke, Henri, Fatima og James, skolepræsten fra Aiglon James og hans hustru Fara, og Ann Hansen fra Herlufsholm. Foto: Herlufsholm Skole
Download

Links

Information om Herlufsholm Skole og Gods

Herlufsholm Skole og Gods
Herlufsholm Skole og Gods
HERLUFSHOLM ALLÉ 170
4700 NÆSTVED

55 75 35 00http://herlufsholm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye