Schillerkvarteret er klar til de første 100 almene boliger
5.5.2021 12:58:48 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Om føje tid kan mørtelen blandes og de første mursten lægges i Schillerkvarteret i Nykøbing. Guldborgsund Kommunes økonomiudvalg har netop godkendt salget af en byggegrund til Boligselskabet Fjordparken, ligesom udvalget har givet grønt lys til, at boligselskabet kan opføre 100 almene boliger. Dermed er der ikke lang tid til, at den nye bydel i Nykøbing begynder at tage form.
”Schillerkvarteret er et virkelig spændende bolig- og leveområde, og jeg er meget glad for, at arbejdet med at opføre de første 100 almene boliger snart kan gå i gang,” siger borgmester John Brædder, der også er formand for Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune.
Boligselskabet Fjordparken køber byggegrunden, hvor de 100 almene boliger skal opføres, for lidt over 14 millioner kroner. Langt det meste af salgssummen skal kommunen skyde tilbage i byggeriet, da kommunen er forpligtet til at medfinansiere alment boligbyggeri. Resten afsættes til at medfinansiere kommunens andel i at omdanne det tidligere industrikvarter til en levende bydel.
Schillerkvarteret har indtil nu primært været et industrikvarter med Schillers Maskinfabrik som den bærende virksomhed, mens Guldborgsund Kommune har ejet store dele af arealerne i området.
Omdannelsen af området blev en del af den seneste kommuneplan, og en udviklingsgruppe bestående af Schillers Maskinfabrik, KANT Arkitekter (Sweco Architects) og Guldborgsund Kommune har herefter arbejdet videre med ideen.
Visionen er at skabe et moderne og bæredygtigt boligområde med en mangfoldig boligsammensætning, som fremmer fællesskaber og kobler sig til den omkringliggende by og de rekreative områder. Der skal både være almene og private boliger, og desuden skal naturen bringes ind i den nye bydel. Dels via den omkringliggende skov, og dels via Tingsted Å og de potentialer, den besidder som samlingspunkt i byen. Flere af FN’s Verdensmål er tænkt ind i bydelen, som forventes at udvikle sig over de kommende fem til 10 år.
”Vi oplever i disse år en stigende interesse for at bo i Guldborgsund. Særligt børnefamilier og par, hvor børnene er flyttet hjemmefra og forpligtelserne er blevet mindre, søger mod Nykøbing, hvor der er adgang til byens muligheder samtidig med, at naturen er tæt på. Der er også flere og flere unge fra Lolland-Falster, der ønsker at blive boende og stifte familie i området, og det er virkelig glædeligt,” siger John Brædder.
De 100 almene boliger er en del af fase 1 for Schillerkvarteret. Lokalplanen for området har tidligere på året været i høring, og når den er vedtaget i byrådet, kan projekteringen af området gå i gang.
Kontakter
John BrædderBorgmester
Tlf:25180390Johanne Duus HornemannKommunikationskonsulent
Tlf:2518 2335jdh@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Folkeoplysningsudvalget beholder sin formand - har uddelt første penge i 20261.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget beholder den siddende formand og er i gang med arbejdet.
Støtter forsamlingshus: De er kernen i det rige hverdagsliv30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikts-, bosætnings-, og medborgerskabsudvalget støtter Våbensted Forsamlingshus med næsten 80.000 kroner til nyt gulv.
Jobmesse skaber konkrete ansættelser27.3.2026 08:54:32 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedsservice i Guldborgsund kan nu sætte tal på effekten af årets Job- og Uddannelsesmesse, og resultaterne viser tydeligt, at messen gør en reel forskel for både virksomheder og jobsøgende.
Guldborgsund Kommune nedjusterer med 14 pladser på botilbuddet Lindevang25.3.2026 12:34:38 CET | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Guldborgsund Kommune har netop besluttet at nedlægge 14 almene socialpsykiatriske pladser på botilbuddet Lindevang.
Millionstøtte skal styrke bymidten i Nykøbing F17.3.2026 09:05:22 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune sætter nu gang i tre nye projekter i Nykøbing Falsters bymidte. To af projekterne har netop modtaget støtte fra EU’s Regionalfond. Projekterne bliver de første konkrete skridt i realiseringen af kommunens bymidtestrategi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
