Grouleff Communications

Scape Technologies lander første ordre fra BMW

Del
Scape Technologies, der udvikler og markedsfører bin-picking løsninger til industrirobotter, afslutter første halvår med en ordre på to bin-picking systemer til den tyske bilkoncern.

Bilindustrien er i forvejen Scape Technologies største markedsområde, men dette er den første ordre fra BMW. Købet af de to første SCAPE Bin-Picker systemer sker som led i BMWs koncernens investeringer i nye fuldautomatiske produktionsanlæg.

Aftalen med BMW er indgået ultimo juni 2019 og implementeres gennem MATADOR Automation s.r.o. i Slovakiet, der er en veletableret TIER 1 leverandør til bilindustrien og en del af Matador Group, som har afdelinger i Tjekkiet, Slovakiet og Rusland.

Ved samme lejlighed har MATADOR Group og Scape Technologies indgået en samarbejdsaftale, der åbner muligheden for salg af SCAPE Bin-Pickers til MATADOR Groups øvrige industrikunder.

”Denne ordre på to systemer er et vigtigt gennembrud for Scape hos BMW og genbekræfter vores styrkeposition i en særdeles krævende branche. Vi håber selvsagt, at disse to første bin-pickere kan bane vejen for flere salg til BMW," siger CEO Søren Bøving-Andersen, Scape Technologies og tilføjer: ”Vores strategi er at skalere via en udvidet salgskanal og vi er derfor glade for den nye aftale, som kan åbne for nysalg til andre kunder via den nye partner MATADOR Group.”

Om Scape Technologies
Scape Technologies, der er beliggende i Odense og stiftet i 2004, er en fokuseret robotteknologisk virksomhed, der har udviklet den unikke bin-picking løsning, SCAPE Bin-Picker, som sælges til produktions-virksomheder, primært i bilindustrien, men efterhånden også i andre brancher, herunder køkken- og hårde hvidevareindustrien.

Scape Technologies’ avancerede løsning integrerer gribeenheder, sensorer, kameraer og egenudviklet software til hurtig, driftssikker og præcis opsamling, kontrol og placering af delkomponenter og emner, der leveres ustruktureret i kasser – heraf begrebet bin-picking. Teknologien bruges blandt andet til montage af halvfabrikata, emnelevering til maskiner, kvalitetskontrol og pakning. Løsningen bygger blandt andet på en algoritme, som gør det muligt for en robot med kamera at omsætte billeddata tilstrækkeligt hurtigt til, at robotten kan arbejde hurtigt og sikkert med håndteringen af emnerne.

Scape Technologies har blandt andet kunder i Sverige, Tyskland, Danmark, Frankrig og Kina og tilbyder en komplet løsning med fuldt integrerede komponenter og softwaremoduler. Det skaber et sammenhængende og effektivt produkt, som kan kobles direkte sammen med de førende seksaksede robotmærker, der anvendes i industrien – som for eksempel KUKA, ABB, Kawasaki, Universal Robots med flere. Navnet SCAPE er en forkortelse af ”Smart Classifier and Pose Estimation”.

Ordren fra BMW ændrer ikke ved selskabets allerede udmeldte forventninger til indeværende regnskabsår. Scape Technologies offentliggør resultat af første halvår 2019 i august.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Grouleff Communications

Grouleff Communications
Workspace, Haslegaardsvej 10
8210 Aarhus V

+45 28915809http://www.grouleff.it

Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Europe's Robot Capital Odense Presents 'Future of Robotics' at Capital Raising Summit in Munich16.6.2022 13:26:24 CEST | News

Robot investors from all over Europe can meet the continent's most promising robot startups when the event ‘Odense Investor Summit’ moves its matchmaking of capital seekers and investors to Munich for the first time. The summit takes place as part of the trade show Automatica with 45,000 attendees, featuring pitches from 15 companies with great growth potential at the show’s Startup Arena.

Europas robothovedstad Odense præsenterer ’Future of Robotics’ til kapitalrejsnings-event i München16.6.2022 12:54:43 CEST | Pressemeddelelse

Robotinvestorer fra hele Europa kan møde kontinentets allermest lovende robotstartups, når begivenheden Odense Investor Summit som noget helt nyt flytter sin matchmaking af kapitalsøgende og investorer til München. Det sker under robotmessen Automatica med 45.000 besøgende. På et podie i messens Startup Arena pitcher 15 selskaber med stort vækstpotentiale for kapitalstærke profiler.

Startups fra hele verden vil rejse 30 millioner i Europas robothovedstad Odense11.2.2022 14:50:49 CET | Pressemeddelelse

Hitraten er høj, når kapitalsøgende startups og risikovillige investorer mødes til Odense Investor Summit, der hver år foregår i Europas hurtigst voksende robotmiljø. Erfaringerne viser, at mere end halvdelen lykkes med at tiltrække investorkapital efter matchmaking-eventen. I år har 35 techselskaber fra Europa, Asien, USA og Afrika ansøgt om at præsentere ny teknologi til sundhed, landbrug, fremstillingsindustri og den maritime sektor for de 300 deltagende investorer. De 15 allermest lovende investeringsmuligheder får adgang til at pitche på podiet i byen Odense kendt som Cobot Capital.

PR-specialist og digitalt marketingbureau indgår samarbejde om robot- og automationsbranchen8.12.2021 07:00:00 CET | Nyhed

Robot- og automationsvirksomhederne stormer frem. En lang række firmaer får hjælp af PR-specialisten og influenceren, Malene Grouleff fra Grouleff Communications og marketingbureauet Conversio. Begge har stor indsigt i og erfaring med automatiseringsbranchen og er på få år blevet virksomhedernes foretrukne partnere. Nu indgår de et samarbejde om at booste robotindustriens synlighed og gennemslagskraft.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye