Grouleff Communications

Scape Technologies A/S årsresultat 2018

Del

Bestyrelsen i Scape Technologies A/S har i dag godkendt det reviderede årsregnskab for 2018.

First North / Selskabsmeddelelse nr. 4/2019 Odense, 21. marts 2019:

Årets resultater i sammendrag

Regnskabet viser en fremgang i omsætningen i 2018 til 7,2 millioner kroner svarende til en vækst på 17,5% sammenlignet med omsætningen i 2017.

Omsætningen på 7,2 millioner kroner er inden for det forventede interval på 6,5 til 7,5 millioner kroner.

Driftsunderskuddet er på 13,4 millioner kroner efter skat, og således en forbedring i forhold til det forventede niveau på minus 14-15 millioner kroner, der blev meldt ud i forbindelse med selskabets IPO plan.

I november 2018 gennemførte Scape Technologies det planlagte aktieudbud med optagelse på Nasdaq First North Denmark. Dette styrkede selskabets kapitalstruktur med 35 millioner kroner til at gennemføre selskabets ambitøse udviklingsplaner og styrke den stærke markedsposition, som selskabet allerede har opnået. Selskabet påbegyndte investeringerne i udviklingsplanerne, herunder nye medarbejdere, i 2018.

Udviklingsplanerne vil gøre SCAPE Bin-Pickeren enklere at sælge, konfigurere, installere og anvende således at selskabet fuldt ud kan udnytte markedspotentialet og skalere salget ved hjælp af en bredere distributionskanal.

Forventninger til fremtiden

Antallet af medarbejdere forventes at stige fra det nuværende antal på 24 medarbejdere op til 32 medarbejdere ved udgangen af 2019.

Efter planen og i tråd med tidligere udmeldinger, forventer selskabet et negativt driftsresultat i 2019 og et begrænset positivt resultat i 2020. I 2021 er det ledelsens forventning, at selskabet vil opnå et betydeligt positivt driftsresultat baseret på et forventet salg af omkring 100 systemer på de vestlige markeder og et salg på DKK 20 mio. til det kinesiske joint-venture selskab.

CEO Søren Bøving-Andersen udtaler: ”Som et resultat af den styrkede forretningsplan sikrede vi i februar 2019 en betydelig ordre fra en af verdens største producenter af hængsler og systemer til køkken- og hårde hvidevareindustrien. Med ordren på ikke færre end fire SCAPE Bin-Pickers fik vi en god start med vores nye satsning på denne industri som supplement til vores hidtidige succes i bilindustrien.Dette kombineret med vores løbende forbedringer af softwaren, styrkelsen af organisationen og de kommende produktlanceringer bekræfter vores tro på den ambitiøse forretningsplan.”

Bestyrelsen vil foreslå generalforsamlingen, at årets underskud på 13,4 mio. dækkes via egenkapitalen.

Kalender

Årsregnskabet er tilgængeligt på www.scapetechnologies.com senest 3 uger før generalforsamlingen.

Generalforsamling 2019

Generalforsamlingen finder sted den 11. april kl. 13:00: ODEON, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C.

Aktionærens ret til at møde og i tilknytning til sine aktier afgive stemme på selskabets generalforsamling eller afgive brevstemme fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen.Registreringsdatoen er den dato, der ligger en uge før generalforsamlingens afholdelse. De aktier, den enkelte aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens kapitalejerforhold i ejerbogen samt de meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen. Enhver aktionær, der er berettiget til at deltage i generalforsamlingen og som ønsker at deltage i en generalforsamling, skal senest 3 dage før dens afholdelse anmode om et adgangskort til generalforsamlingen.

Halvårsregnskabet for 1. halvår 2019 udsendes den 22. august 2019.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere oplysninger, kontakt venligst: CEO Søren Bøving-Andersen, Scape Technologies, mobil: +45 2128 1128 og mail: sb@scapetechnologies.com

Links

Information om Grouleff Communications

Grouleff Communications
Filmbyen 4, 5 sal Øst
8000 Aarhus C

70 27 08 72http://www.grouleff.it/

Om Scape Technologies

Scape Technologies, stiftet i 2004, er en fokuseret robotteknologisk virksomhed, der har udviklet den unikke binpicking-løsning, SCAPE Bin-Picker. SCAPE Bin-Picker systemerne sælges i samarbejde med system-integratorer, der har ansvar for at opbygge og indkøre systemerne i kundernes produktionsapparat. I forbindelse med indkøring af binpicker-systemerne leverer selskabet en række betalte services, der sikrer SCAPE systemets høje kvalitet og driftssikkerhed.

Scape Technologies har bl.a. kunder i Sverige, Tyskland, Danmark, Frankrig og Kina. Scape Technologies tilbyder en komplet løsning med fuldt integrerede komponenter og softwaremoduler, der tilsammen skaber en sammenhængende og effektiv løsning, som kan kobles direkte sammen med de førende seksaksede robotmærker, der anvendes i industrien – som for eksempel KUKA, ABB, Kawasaki, Universal Robots med flere. Navnet SCAPE er en forkortelse af ”Smart Classifier and Pose Estimation”.

Bestyrelse:

Jens Munch-Hansen, formand

Claus Risager

Fu Yu Chen

 

Certified Adviser:

Baker Tilly Corporate Finance P/S, partner Gert Mortensen,

 

Scape Technologies A/S

Kochsgade 31C, 3.

5000 Odense C

Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Virksomheder og ansatte går glip af teknologi-gevinster24.6.2019 07:30:00 CESTNyhed

I den danske industri er der stadig mange tunge løft og opslidende håndtering af paller, selvom fuldautomatiske pallemagasiner og førerløse trucks, AGV’er, kan automatisere hele pallehåndteringen og derved aflaste medarbejderne. Men mange virksomheder tøver desværre med indføre automatiserede teknologier og gør i stedet bare, som de plejer. Også selvom mangel på arbejdskraft banker på døren i hele industrien.

Hør om robotter som succes for SMV: Afslører fordærvet mad og revolutionerer gartneri17.6.2019 09:43:40 CESTNyhed

Innovationsprogrammet AutomationsBoost inviterer til gå-hjem-møde om de muligheder, som små og mellemstore virksomheder får med robotter. Gå-hjem-mødet foregår torsdag 20. juni i Odense. Gennem AutomationsBoost har RoboCluster og Erhvervshus Syd i samarbejde med forskere og andre partnere boostet en række mindre virksomheder med spændende automatiseringsløsninger for at skabe fremtidens virksomheder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum