Fredensborg Kommune

Scanlux Packaging vandt årets erhvervspris

Del
Det var en overrasket og glad Jan Kornelius, direktør i Scanlux Packaging, som modtog årets erhvervspris på erhvervskonferencen i Fredensborg Kommune.
Borgmester Thomas Lykke Pedersen, prisvinder Jan Kornelius og udvalgsformand Lars Søndergaard
Borgmester Thomas Lykke Pedersen, prisvinder Jan Kornelius og udvalgsformand Lars Søndergaard

Årets modtager af Fredensborg Kommunens Erhvervspris 2019 har fortjent den - særligt i år hvor der er et stort fokus på bæredygtighed og FN's Verdensmål.

"Opgaven med at omstille hele vores produktion og forbrug til en bæredygtig fremtid er enorm. Men Scanlux Packaging er på bedste vis med til at løfte opgaven - og jeg er stolt over, at vi har sådan en virksomhed i kommunen", siger Thomas Lykke Pedersen. 

Scanlux Packaging har en certificeret miljø- og CSR-politik - og arbejder aktivt på at indarbejde verdensmålene i hele processen fra ideudvikling over produktion til levering og genbrug. Og de viser deres store og små kunder, som køber emballage til butik eller internethandel, deres bæredygtige alternativer til poser og kartoner.

"Scanlux Packaging er i fuld gang med at afdække, hvordan verdensmålene kan bruges som inspiration og retningspile for miljø-, klima- og CSR-arbejdet. Derfor er virksomheden en oplagt modtager af Årets Erhvervspris netop i 2019, hvor der er fokus på FN's Verdensmål og bæredygtighed”, fastslår Lars Søndergaard, formand for Borgerservice-, Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.

Jan Kornelius modtog prisen og glæder sig til at overraske sine medarbejdere med den gode nyhed, fordi de har og har haft en afgørende betydning for, at virksomheden er nået så langt: 

"Scanlux Packaging er fokuseret på finde metoder og konkrete led, hvor vi kan gøre vores virksomhed grønnere og mere bæredygtig - samtidig med, at vi kan imødekomme butikkernes og internethandlens samt naturligvis forbrugernes markante ønske om bæredygtige emballage-løsninger. Det er en stor opgave, som vi er meget glade for, at Fredensborg Kommune honorer med Erhvervsprisen".

Nøgleord

Kontakter

Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A), tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Lars Søndergaard (V), tlf. 22 24 98 27

Billeder

Borgmester Thomas Lykke Pedersen, prisvinder Jan Kornelius og udvalgsformand Lars Søndergaard
Borgmester Thomas Lykke Pedersen, prisvinder Jan Kornelius og udvalgsformand Lars Søndergaard
Download

Information om Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune
Egevangen 3B
2980 Kokkedal

72 56 50 00http://www.fredensborg.dk

Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye