Sårbare unge passer dyr på Sjælland

Del
Unge og voksne med særlige behov har mulighed for at arbejde og uddanne sig mellem alverdens dyr

20-årige Mekin har sin daglige gang mellem geder, slanger, mini-kænguruer, får, ugler og mange andre dyr på "Øens Dyr" ved Vordingborg.
"Jeg har en fast opgave med at fodre grisene", fortæller han. Han bor i et botilbud lige ved siden af den lille mini-zoo, og ind imellem smutter han forbi dyrene efter arbejdstid. "Jeg kigger nogle gange lige ind for at se, om de mangler vand", fortæller han.

Aktivitet og attraktion

Mekins dyrepasser-opgaver er en del af hans ophold på Fonden Startskuddets bo- dagtilbud. Fonden har etableret Øens Dyr for at give beboerne på fondens bosteder og mange andre en anderledes aktivitets-, beskæftigelses- og uddannelsesmulighed. Samtidig er mini-zoo'en et attraktivt udflugtssted for lokale familier og institutioner.

For Mekin betyder Øens Dyr, at han har noget at stå op til og beskæftige sig med, som matcher hans ressourcer. Og som giver mening.

Særlig ungdomsuddannelse

Øens Dyr er arbejdssted for flere udsatte unge og voksne, som via deres kommune har fået bevilget et praktikophold hos dyrene. For nogle, bl.a. Mekin, er Øens Dyr et uddannelsessted, en såkaldt Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). STU er rettet mod unge, som ikke passer ind i de ordinære ungdomsuddannelser såsom gymnasierne og erhvervsuddannelserne. Men dyrene, opgaverne og atmosfæren passer perfekt til Mekin.
"Da jeg var mindre boede jeg på et botilbud, som var en gård med en masse dyr. Jeg kan godt lide at være sammen med dyrene og hjælpe med til, at de har det godt", fortæller han.

Meget mere end hygge

"Dyrene har en virkelig god effekt på mange af de unge og voksne, som vi møder i vores arbejde", fortæller direktør i Startskuddet Anette Aabye. "Men et ophold på Øens Dyr handler om meget mere end blot at tage sig af dyrene. Der er rutiner og metoder, der skal læres. Der er et arbejdsfællesskab, som skal fungere. Og så har vi mange besøgende gæster, som skal serviceres, blandt andet med rundvisning og formidling om dyrene.", fortæller direktøren.

Der findes flere end 200 STU-uddannelser i Danmark, men det er givetvis kun nogle få af slagsen, der har dyrepasning på skoleskemaet i samme skala som her, hvor der er ca. 30 forskellige dyrearter i parken og inden for i terrariet.

Mødested for to verdener

"Altså, vi må indrømme, at vi aldrig havde forestillet os at etablere så stort og omfattende et dyrehold, som vi har nu. Men det voksede nærmest helt af sig selv, fordi det skabte så mange gode oplevelser for både vores elever og beboere og de mange lokale, som kommer på besøg", fortæller Anette Aabye. Hun er glad for, at de lod projektet vokse til det, det er i dag:

"Dyrene bringer smil og glæde frem hos alle. Og de skaber en mulighed for et møde med mellem vores elever og beboere og det omgivende samfund. Det møde er så utrolig vigtigt, fordi det giver vores beboere og elever muligheden for at opleve, at de skaber positive oplevelser og værdi for andre."

Startskuddet er et sted at bo og lære og være for unge og voksne, som har det svært. Fonden tilbyder en sammenhængende tilværelse inden for trygge rammer med en vifte af bosteder, skole samt fritids-, uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.

Nøgleord

Kontakter

Anette Aabye, direktør Fonden Startskuddet
e-mail: aa@startskuddet.dk
mobil: 2628 5026

Billeder

Links

Information om First Link

First Link
First Link
Finsensvej 78
2000 Frederiksberg

30525191https://firstlink.dk

First Links mission: At skabe maksimal opbakning til de der skaber udvikling og nye muligheder for mennesker og samfund.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye