Sanktioner af historisk kaliber er nødvendige
24.2.2022 08:48:02 CET | Europabevægelsen | Pressemeddelelse

Europabevægelsen fordømmer den russiske invasion af Ukraine, som er indledt over nattens forløb, fortæller formand Stine Bosse.
- De Europæiske Menneskerettigheder, EU og vores orden er oprettet i kølvandet på 2. verdenskrig. Ukrainerne står først og fremmest midt i krig, og samtidig ser vi en historisk aggression fra en stormagt mod de europæiske grundværdier, siger formand Stine Bosse.
Stine Bosse forventer, at EU's statsledere og udenrigsministre inden længe annoncerer en samlet sanktionspakke.
- Situationen retfærdiggør en fuld sanktionspakke mod Rusland af historisk kaliber. Rusland bør blandt andet smides af SWIFT-systemet (banksektorens kommunikationssystem). Vi må og skal signalere, at Rusland vil påføre sig helt uoverstigelige konsekvenser i takt med yderligere krigsførelse, siger Stine Bosse.
Ukrainerne ønsker at vælge europæiske grundværdier til
Europabevægelsens ene næstformand Jens-Kristian Lütken er netop denne weekend hjemvendt fra et besøg i Ukraine, hvor han tidligere har været valgobservatør. Han kalder på støtte til ukrainerne.
- Ukrainerne ønsker at vælge europæiske grundværdier til. Det er helt tydeligt for mig gennem de samtaler, jeg har taget med borgerne. Det er os historisk magtpålæggende, at vi står fast på deres ret til at tilvælge deres egen fremtid, siger Jens-Kristian Lütken.
Europabevægelsens anden næstformand Mads Samsing lægger vægt på, at tiden nødvendiggør endnu mere fuldtonet dansk EU-opbakning.
- Europa skal stå sammen, og EU skal reagere samlet. Denne situation viser med al tydelighed, hvorfor vi skal være i hjertet af EU, hvilket også må og skal indebære et opgør med forsvarsforbeholdet.
Europabevægelsen blev grundlagt i 1948 med formålet om at værne om europæiske grundværdier - demokrati, frihedsrettigheder og fred - i kølvandet på 2. verdenskrig.
Kontakter
Emil Sloth AndersenPresse- og kommunikationsansvarlig
Tlf:+45 22 51 67 57esa@europabevaegelsen.dkBilleder

Information om Europabevægelsen
EuropabevægelsenRosenørns Allé 35, 1. th.
1970 Frederiksberg C
+45 33 141 141https://europabevaegelsen.dk
Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Europabevægelsen ønsker et tæt europæisk samarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Den danske og islandske Europabevægelse efter folkeafstemning: EU kunne have gjort mere30.8.2026 09:22:42 CEST | Pressemeddelelse
Det islandske folk har stemt imod at genoptage EU-optagelsesforhandlinger. Europabevægelsen respekterer naturligvis resultatet, men understreger at den geopolitiske virkelighed ikke ændrer sig med Islands nej.
Islandsk JA ved dagens EU-folkeafstemninger vil styrke Norden29.8.2026 11:18:33 CEST | Pressemeddelelse
I dag går islændingene til folkeafstemning om at genoptage optagelsesforhandlingerne med EU. Ruslands angreb på Ukraine og USA's trusler mod Grønland har fået Island til på ny at søge mod EU. Dagens afstemning er afgørende ikke blot for Island, men for alle de nordiske lande.
10 år efter Brexit: Efter et årti med politisk selvskade og ustabilitet, så bør vi tilbyde briterne en hurtig vej tilbage til EU23.6.2026 05:59:00 CEST | Pressemeddelelse
23. juni 2026 er det ti år siden, briterne til de flestes overraskelse stemte sig ud af EU. Og som et andet Sankthansbål, er såvel politisk stabilitet som økonomisk fremgang i Storbritannien futtet af og forsvundet op i den mørkeblå aftenhimmel.
Danmark bør hjælpe med genopbygning af bombet ukrainsk kulturarv15.6.2026 12:22:11 CEST | Pressemeddelelse
Natten til mandag 15. juni bombede Rusland klosteret Petjerska Lavra i Kyiv med fuldt overlæg. Klosteret er et stykke næsten tusind år gammel uerstattelig Unesco Verdenskulturarv, der beskrives som symbol på Ukraines åndelige historie, og som Europabevægelsen nu opfordrer Danmark til at hjælpe med genopførelsen af.
Europabevægelsen på Folkemødet: Mens vi mødes på Bornholm, opruster Rusland i Østersøen11.6.2026 09:38:08 CEST | Pressemeddelelse
Mens tusindvis af danskere er samlet på Bornholm til årets Folkemøde, advarer Europabevægelsens landsformand Jens-Kristian Lütken om, at Rusland i disse uger opruster militært langs grænserne til Norden og Baltikum. Han kræver, at den kommende regering gør Europas sikkerhed til en absolut topprioritet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum