Det Kongelige TeaterDet Kongelige Teater

Sankt Hans på Ofelia Plads er tilbage: Oplev heksehyldest, Oh Land-koncert og båltale med frontfigurerne fra r8Dio

Del
Efter et par års coronapause kan københavnerne igen glæde sig til at fejre årets korteste nat midt imellem himmel og hav, når Jeudan og Det Kongelige Teater inviterer til Sankt Hans på Ofelia Plads i samarbejde med Hotel Scandic Front og Admiral Hotel. Årets program byder på oplevelser for både klassiske koncertgængere, astrologi-interesserede samt fans af podcasten ”Undskyld vi roder”.
Foto: Henrik Larsen
Foto: Henrik Larsen

Aftenen indledes med talks og musik på pladsen under teamet ”Hyldest til heksen”, der modereres af astrolog, podcastvært og magiker Annasophia Petri. I en række panelsnakke sættes heksen i kontekst til nutiden og suppleres med musik fra den aarhusianske sanger iomfro. Når aftenen falder på, har de to Skuldborg-kendisser - Klavs Bundgaard og Allan Sindberg fra podcasten ”Undskyld vi Roder” - æren af at holde årets båltale, inden det flydende bål tændes med Midsommervise og koncert ved sangerinden Oh Land i samspil med strygere fra Det Kongelige Kapel.


Peter Grønborg, Faglig leder af Ofelia Plads, siger:

”Sankt Hans på Ofelia Plads er en af vores helt store signaturevents. Der er en næsten magisk stemning, når det flydende bål brænder ud med Københavns havn som bagtæppe – og som i år endda akkompagneres af sangerinden Oh Land og strygere fra Det Kongelige Kapel. Derfor glæder vi os også helt enormt over endelig at kunne invitere københavnere og byens gæster til at fejre den traditionsrige aften med os igen. Målet er at skabe en oplevelse for flest mulige, og derfor har vi i år arbejdet på et sammensætte et program, der rummer noget for enhver smag.”


Program

Kl. 19.00-20.30: Hyldest til Heksen med talks og musik af iomfro på Pavillonscenen

Kl. 21.15-21.30: Båltale ved Klavs Bundgaard og Alland Sindberg fra r8Dio

Kl. 21.30-22.00: Bålet tændes, Midsommervise og koncert v. Oh Land og Det Kongelige Kapel

Der tages forbehold for ændringer i programmet.


Flere sommeroplevelser mellem himmel og hav: Jazz, yoga og ballet

Ofelia Plads er drevet af et unikt offentligt-privat samarbejde mellem Det Kongelige Teater og Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed Jeudan. Med inspiration i det prisvindende, privatdrevne byrum Bryant Park i New York har de to parter etableret Foreningen Ofelia Plads, der har til formål at fremme bylivet omkring Kvæsthusmolen gennem uforglemmelige oplevelser for den bredest mulige skare af mennesker. Over sommeren kan man bl.a. glæde sig til at opleve koncertrækken Klassisk på Kyssetrappen, jazz på pladsen, ballet, morgendans, yoga, Redbull Cliff Diving, Beredskabets dag og meget mere. Læs mere på www.kglteater.dk/ofeliaplads. Programmet opdateres løbende.


Fakta

Sankt Hans på Ofelia Plads finder sted torsdag den 23. juni kl. 19-22 på Ofelia Plads, Kvæsthusbroen, 1250 København. Bålet tændes kl. 21.30. Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.


Om artisterne:

Den danske sangerinde og komponist Nanna Øland Fabricius, alias Oh Land, skrev og producerede sit første album, Fauna, i 2008 efter en rygskade, der ødelagde hendes balletkarriere. Siden da har Oh Land udgivet fire studiealbum og turneret rundt i verden mange gange, både som hovednavn og med åbning for numre som Katy Perry og Sia. Som sangskriver har hun arbejdet med Pharrell, Sia, John Legend og Tricky, for at nævne nogle få.

I den prisvindende podcastserie ”Undskyld Vi Roder”, som handler om opstarten af den fiktive taleradio, r8Dio, følger man de to karakterer Allan Sindberg alias Smørstemmen fra Ikast og radiodirektør Klavs Bundgaard, i deres kiksede bestræbelser på at få endnu en dansk taleradio stablet på benene. Podcasten har fået stor succes og har omtrent 140.000 lyttere ugentligt.

Annasophia Petri er magiker, astrolog, yogalærer og podcastvært på de to populære, spirituelle podcasts ”Det spirituelle hjørne” og ”Det astrologiske hjørne”. Annasophia er moderator på talk-programmet under temaet ”En hyldest til heksen”, hvor vi byder på panelsnak om hekse og magi, inden vi slutter af med et hekseritual.

Nøgleord

Kontakter

Peter Grønborg, Faglig leder af Åbne Huse og Ofelia Plads, KGL+: pegr@kglteater.dk / + +45 2551 7986


Line Zachariasen, sekretariatsleder, Foreningen Ofelia Plads: LIZA@JEUDAN.DK / +45 4199 7688

Billeder

Foto: Henrik Larsen
Foto: Henrik Larsen
Download
Oh Land - Pressefoto
Oh Land - Pressefoto
Download
Undskyld vi roder - Pressefoto
Undskyld vi roder - Pressefoto
Download
Annasophia Petri - Pressefoto
Annasophia Petri - Pressefoto
Download

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
Postboks 2185
1017 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye