Samuelsen til Arktisk Råd: bæredygtig økonomisk udvikling er afgørende.
Udenrigsministeren vil på mødet repræsentere Kongeriget Danmark sammen med Grønland og Færøerne, der vil være repræsenteret ved Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, kirke og udenrigsanliggender, Ane Lone Bagger, og landstyremand for handel og udenrigsanliggender, Poul Michelsen. Ministermødet markerer afslutningen på det finske formandskab for Arktisk Råd. Island vil de næste to år være formand.
Udenrigsminister Anders Samuelsen siger:
”Arktisk Råd er det vigtigste forum for det internationale samarbejde om Arktis. Der er stigende geopolitiske interesser på spil i regionen, og det er vigtigt, at vi bidrager til at udbygge samarbejdet og sikre fortsat lavspænding, samtidig med at vi tager hånd om udfordringerne i regionen på en ansvarlig måde.”
I sit indlæg på ministermødet vil udenrigsministeren understrege vigtigheden af den økonomiske udvikling i Arktis.
”Den arktiske region er ikke et museum. Det er en region beboet af mennesker, der har krav på den samme bæredygtige økonomiske udvikling som alle andre. Samtidig skal vi selvfølgelig beskytte det sårbare arktiske miljø. Det er en vigtig prioritet for os at finde en fornuftig balance. Derfor har Danmark udarbejdet en analyse om finansieringsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Arktis og vi vil i den kommende tid blandt andet sætte fokus på unge og innovation”, siger udenrigsministeren.
Udenrigsministeren får også lejlighed til at mødes med den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, for at drøfte aktuelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner. Udenrigsminister Anders Samuelsen siger:
”Jeg ser meget frem til mit møde med den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo. Først i Finland og dernæst den 9. maj, hvor Pompeo for første gang besøger Grønland. Med sin tilstedeværelse både i Finland og med besøget i Grønland sender Pompeo et klart signal om den vægt, USA tillægger arktiske spørgsmål og samarbejdet med Kongeriget Danmark.”
Link: Analyse vedr. finansiering i Arktis
For yderlige information: Danmark: særlig rådgiver Martin Lünell Christensen, 41 53 25 01
Kontakter
Anne Møller EgePresserådgiver
Tlf:+4541532526annemo@um.dkInformation om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Invitation til at indsende interessetilkendegivelse – Børnenes U-landskalender 202715.1.2026 10:28:47 CET | Pressemeddelelse
*** Invitation til indsendelse af interessetilkendegivelse udsendes hermed på ny idet en teknisk fejl har betydet, at det fulde materiale ikke var udgivet i første udsendelse. Der er ikke ændret i det oprindelige materiale – blot tilføjet minimumskrav, vurderingskriterier og baggrund om krav til organisationen samt en forlængelse af fristen for indsendelse af interessetilkendegivelse. ***
Danmark indkalder den iranske chargé d’affaires til samtale i Udenrigsministeriet13.1.2026 14:19:05 CET | Pressemeddelelse
Irans øverste diplomatiske repræsentant i Danmark har i dag været til samtale i Udenrigsministeriet oven på talrige overgreb mod civilbefolkningen.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn13.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 13. januar 2026 kl. 10.15.
Dansk eksport i november 20259.1.2026 15:30:18 CET | Pressemeddelelse
I november 2025 steg Danmarks samlede eksport 0,7 pct. i forhold til oktober. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, var 4,9 pct.
Joint statement by the Nordic Foreign Ministers on Greenland6.1.2026 18:31:17 CET | Pressemeddelelse
Joint statement by the Foreign Ministers of Denmark, Finland, Iceland, Norway and Sweden on 6 January 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
