Samuelsen genåbner den Dansk-Indiske Fælleskommission
17.12.2018 06:00:00 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Fælleskommissionen danner rammen om det dansk-indiske bilaterale forhold. Relanceringen er udtryk for et afgørende skridt fremad i de bilaterale relationer mellem Danmark og Indien.
Anders Samuelsen siger:
“Danmark har brug for gode relationer og et tæt samarbejde med Indien. Forholdet har været udfordret, men i dag er vi enige om at se fremad. Det er jeg utroligt glad for. Det er kulminationen på års arbejde. Nu skal vi have fart på samarbejdet. På sigt håber jeg, at vi kan indgå et strategisk partnerskab med Indien, som dem Danmark har med de andre store asiatiske vækstøkonomier.”
Udenrigsministeren mødes også med den indiske handelsminister, Suresh Prabhu for at diskutere styrket samhandel mellem Danmark og Indien.
Anders Samuelsen siger:
“Indien er næste år verdens femtestørste økonomi, men under en halv procent af dansk eksport går til Indien. Så der er et kæmpe uudnyttet potentiale. Vi skal gribe det momentum, vi nu har skabt og accelerere eksporten. Derfor udsender vi to ekstra vækstrådgivere til ambassaden i New Delhi, der skal fremme danske løsninger på det indiske marked. Vi ser også på en opgradering af handelskontoret i Bangalore til et generalkonsulat, så vi står endnu stærkere, når vi skal hjælpe de danske virksomheder i kampen om de indiske markedsandele. Der er potentielt milliarder at hente.”
Som symbol på det styrkede samarbejde mellem Danmark og Indien vil Samuelsen under sit besøg også åbne den nye danske ambassadebygning i New Delhi.
Baggrund:
Den Dansk-Indiske Fælleskommission danner rammen om det bilaterale forhold mellem Danmark og Indien. Kommissionen ledes af de to landes udenrigsministre. Kommissionen har derudover en række sektorundergrupper, der danner rammen om det konkrete samarbejde på sektorniveau. Der er pt. undergrupper indenfor energi, landbrug, fødevarer, teknologi, shipping, arbejdsmarked, miljø og byudvikling.
Arbejdet i Kommissionen har ligget stille siden 2010. Mødet mellem de to udenrigsministre repræsenterer den formelle genåbning af Kommissionen.
Kontakter
Kasper Thams OlsenPresserådgiver
Tlf:+4561979031kasols@um.dkInformation om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
