Dansk Byggeri

Samsø Kommune og Dansk Byggeri forstærker samarbejdet og drøfter en partnerskabsaftale

Del

Det går godt, mener både Samsø Kommune og Dansk Byggeri. Parterne vil i den kommende tid kigge nærmere på muligheden for at få en partnerskabsaftale på lærlinge- og skole-virksomhedssamarbejdet op at stå.

På det årlige dialogmøde i juni mellem Samsø Kommune og Dansk Byggeri roste Dansk Byggeri samarbejdet i Business Region Aarhus, hvor alle 12 kommuner har indført en fælles og høj grænse på arbejdsgarantier på én million kroner, men også at virksomhederne snart vil få forbedrede muligheder for at benytte genbrugspladser i hele Østjylland.

- Vi har de sidste mange år haft et godt samarbejde med branchen. Det fortsætter vi med i de kommende år. I den nærmeste tid vil vi kigge nærmere på mulighederne for at forstærke samarbejde mellem branchens virksomheder og vores folkeskoler, udtaler Marcel Meijer, borgmester på Samsø.

Flere opgaver i konkurrence
På mødet orienterede kommunen blandt andet om et nyt tiltagfor at forbedre samarbejdet mellem kommunen og virksomheder på det erhvervspolitiske området. Kommunen har besluttet at oprette et nyt råd, Erhvervskontaktrådet, som samles første gang til november.

Dansk Byggeri gav en status for branchen, som også for Samsøs virksomheders vedkommende oplever gode tider. Flytningen af færgeforbindelsen til Sjælland til Ballen har blandt andet medført større aktivitet på sommerhusområdet.

Lokalt er der tilfredshed med samarbejdet med Samsø Kommune.

- Vi er glade for samarbejdet med Samsø, som er godt i gang med at få en endnu bedre dialog med de lokale virksomheder og ikke mindst i forhold til at være erhvervs- og byggevenlig. Det drejer sig for eksempel om at sætte opgaver på det tekniske områder i konkurrence og et godt fokus på at sikre en god og stabil tilgang af unge mennesker til erhvervsuddannelserne, siger Arne Bager og Nickolai Ejby fra lokalforeningen i Dansk Byggeri på Samsø. 

Kontakter

Marcel Meijer borgmester Samsø Kommune, telefon 6015 2772
Michael Ancher, formand for Dansk Byggeri Østjylland, telefon 4030 4370
Arne Bager, formand for Dansk Byggeri Samsø, telefon 2049 2033

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum