Sampension

Sampension investerer 900 mio. kr. i New York

Del
Danmarks tredjestørste pensionsselskab, Sampension, køber byggegrund i New York og planlægger at opføre gigantisk logistikbygning til 900 mio. kr.

Med købet af en byggegrund i Brooklyn gør Sampension klar til at opføre en gigantisk logistikbygning, blot ti minutters kørsel fra Lower Manhattan i hjertet af New York. Investeringen løber op i 900 mio. kr., når bygningen står klar til brug. Samlet set forventer Sampension at investere omkring 5 mia. kr. i ejendomme over de næste to-tre år.

”Vi mener, at der er en god forretning i at opføre en såkaldt last mile logistics-bygning, især et sted som her. Rammevilkårene er perfekte, og der er en helt fundamental efterspørgsel,” siger Hasse Jørgensen, adm. direktør i Sampension.

Bygningen bliver opført ved siden af en stor Ikea-butik og kommer til at fungere som et sidste stop på varernes vej ud til forbrugerne i den amerikanske storby. I takt med at vi som forbrugere bestiller flere og flere varer online, bliver der brug for stadig flere logistik-lagre, hvorfra der kan distribueres varer til slutdestinationen. På den måde rammer Sampension med investeringen ned i en megatrend.

”Vi er overbeviste om, at vi med grunden har købt den helt rigtige beliggenhed på det rigtige tidspunkt. Det er svært at komme i betragtning som investor, når det gælder den slags projekter, og derfor er vi utrolig tilfredse med, at det er lykkes,” forklarer Hasse Jørgensen.

Mens sidste år generelt gav meget høje afkast på aktier, er der ikke udsigt til store afkast på hverken aktier eller obligationer i nær fremtid. Derfor øger Sampension investeringerne i ejendomme og alternativer.

Sampension samarbejder med en stor investeringsbank og med en mindre lokal samarbejdspartner om projektet. Sidstnævnte står for en lille del af investeringen og har været med til at få aftaler med arkitekter, ingeniører og leasingagent på plads.

”Når bygningen står klar om cirka tre år, vil den være en af de første af sin slags, der er på flere etager. Det er nogle dyre kvadratmeter, bygningen kommer til at ligge på, så vi udnytter pladsen ved at bygge opad,” siger Hasse Jørgensen.

For yderligere information kontakt presse- og kommunikationschef Pia Lykke: 40245592

Billeder

Information om Sampension

Sampension
Sampension
Tuborg Havnevej 14
2900 Hellerup

77 33 18 77https://www.sampension.dk/

Følg pressemeddelelser fra Sampension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sampension

Sampension ansætter ny pressechef6.7.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Rune Lindberg er fra medio august ansat som pressechef i Sampension. Den nuværende presse- og kommunikationschef, Pia Lykke, fortsætter som afdelings- og kommunikationschef. Sampension opruster på kommunikation og ønsker en tættere kontakt med omverdenen. Selskabet er med aktiver på godt 330 mia. kr. Danmarks tredjestørste pensionsselskab. “Vi har budskaber, som vi mener kan gavne danskerne. Det gælder bl.a. at være opmærksom på, at selskaberne opfører sig ordentligt, når man forvalter deres opsparing til pensionen. Derfor styrker vi kommunikationen til omverdenen,” siger kommunikationsdirektør Michael Carlsen, Sampension. Rune Lindberg er 38 år og har tidligere været ansat i DI, PensionDanmark og senest i PFA.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye