Sampension

Sampension-fællesskabet øger investeringer i grøn omstilling

Del
Sampension-fællesskabet har sat 200 mio. kr. i miljøobligationer, som skal være med til at bekæmpe klimaforandringer. Obligationerne er udstedt af Den Europæiske Investeringsbank
Jesper Nørgaard, viceinvesteringsdirektør i Sampension
Jesper Nørgaard, viceinvesteringsdirektør i Sampension

Sampension, Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger har investeret 200 mio. kr. i grønne obligationer fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Dermed når den samlede værdi af grønne obligationer i fællesskabet op på omkring 600 mio. kr., mens de samlede investeringer i skov udgør 4,5 mia. kr. og løsninger inden for vedvarende energi og grønne energiformer omkring 2 mia. kr.

EIB udstedte samlet set grønne obligationer for 3 mia. kr. i sidste uge. Det er den første udstedelse af sin slags i danske kroner og ifølge investeringsbanken selv, er EIB samtidig først på banen med grønne obligationer, der direkte understøtter EU’s handlingsplan for et bæredygtigt finansielt system. Pengene fra obligationssalget skal gå til udlån til projekter til bekæmpelse af klimaforandringer.

”Som pensionsselskab er det vores primære opgave at forvalte pensionsopsparernes penge bedst muligt. At vi her så samtidig kan være med til at fremme den grønne opstilling i Europa, er bestemt et plus i regnskabet, og vi forventer at øge mængden af investeringer, der støtter bæredygtighed og grøn omstilling, i de kommende år, siger Jesper Nørgaard, viceinvesteringsdirektør i Sampension.

Sidste år skød Sampension blandt andet 120 mio. kr. i grønne obligationer fra Den Nordiske Investeringsbank, og i foråret yderligere 90 mio. kr. i bæredygtige obligationer udstedet af Nordrhein-Westfalen.

”Vi tror på, at ansvarlige investeringer og et langsigtet stabilt afkast kan følges naturligt ad,” siger Jesper Nørgaard.

Knap 75 pct. af investorerne bag EIB’s klimaobligationer er pensionsselskaber, og blandt samtlige investorer skal de 92 pct. findes i Norden. Udstedelsen er en del af EIB’s samlede obligationsprogram på klimaområdet, hvor der indtil videre er udstedt obligationer for ikke mindre end 170 mia. kr.

Kontakter

Billeder

Jesper Nørgaard, viceinvesteringsdirektør i Sampension
Jesper Nørgaard, viceinvesteringsdirektør i Sampension
Download

Information om Sampension

Sampension
Sampension
Tuborg Havnevej 14
2900 Hellerup

77 33 18 77https://www.sampension.dk/

Følg pressemeddelelser fra Sampension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sampension

Sampension ansætter ny pressechef6.7.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Rune Lindberg er fra medio august ansat som pressechef i Sampension. Den nuværende presse- og kommunikationschef, Pia Lykke, fortsætter som afdelings- og kommunikationschef. Sampension opruster på kommunikation og ønsker en tættere kontakt med omverdenen. Selskabet er med aktiver på godt 330 mia. kr. Danmarks tredjestørste pensionsselskab. “Vi har budskaber, som vi mener kan gavne danskerne. Det gælder bl.a. at være opmærksom på, at selskaberne opfører sig ordentligt, når man forvalter deres opsparing til pensionen. Derfor styrker vi kommunikationen til omverdenen,” siger kommunikationsdirektør Michael Carlsen, Sampension. Rune Lindberg er 38 år og har tidligere været ansat i DI, PensionDanmark og senest i PFA.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye