Sammenlægning af sparekasser enstemmigt vedtaget
10.2.2023 09:49:19 CET | Middelfart Sparekasse | Pressemeddelelse

Nu mangler kun godkendelsen fra Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, før Fanø Sparekasse og Middelfart Sparekasse er én sparekasse. Torsdag 9. februar var der ekstraordinære repræsentantskabsmøder i begge sparekasser, og både på Fanø og i Middelfart blev sammenlægningsaftalen godkendt i fuld enighed.
Jeppe Valbjørn, bestyrelsesformand i Fanø Sparekasse er glad for aftenens forløb – og udfaldet.
- Det er rart, at repræsentantskabet ser lige så positivt på aftalen som vi gør i bestyrelsen. Jeg synes, vi har fået en god aftale med Middelfart Sparekasse, hvor der tages hensyn til både kunder og medarbejdere i Fanø Sparekasse, siger Jeppe Valbjørn.
Nu begynder det praktiske arbejde
I Middelfart Sparekasse ser adm. direktør Martin Baltser frem til at få flere kolleger og kunder.
- Nu kommer der en periode frem til den tekniske sammenlægning af de to sparekasser, hvor vi skal hjælpe kunderne og kollegerne i Fanø Sparekasse med at få tingene til at glide bedst muligt. Vi har heldigvis erfaringer fra sammenlægningen med Folkesparekassen i frisk erindring, så jeg er sikker på, at det kommer til at forløbe godt, siger Martin Baltser.
Han nævner, at en kollega fra Middelfart Sparekasse har fået ansættelse i Fanø Sparekasse allerede nu for at sikre de kommende kolleger hjælp med at servicere kunderne.
- De har brug for hjælp, og selvfølgelig stiller vi op. Vi vil Fanø, og jeg er også sikker på, at fannikerne snart vil opleve, at vi vil involvere os aktivt i livet på øen, siger Martin Baltser.
Han håber, at nogle af Fanø Sparekasses garanter har lyst til at deltage, når Middelfart Sparekasse holder garantmøder i marts, og der er planer om et informationsmøde for kunderne på Fanø senere på foråret.
Kunderne i Fanø Sparekasse vil ikke opleve nogen ændringer foreløbig. Konti og kort er de samme og fungerer som vanligt.
- Skiltet over døren er det samme. Kollegerne bag døren er de samme. Nu får de bare hjælp af en stor gruppe af kolleger fra Middelfart Sparekasse, som kan hjælpe med at yde endnu bedre service og rådgivning, siger Martin Baltser.
Bestyrelse i Fanø fortsætter i ny fond
Sammenlægningsaftalen betyder, at der dannes en fond, som indeholder det opsparede overskud fra Fanø Sparekasse. Bestyrelsen i Fanø Sparekasse fortsætter som fondens første bestyrelse. Formand Jeppe Valbjørn og næstformand Sussie Viig blev desuden valgt til Middelfart Sparekasses repræsentantskab frem til foråret 2025.
Nøgleord
Kontakter
Bjarne JacobsenKommunikationsdirektør
Tlf:27900664bja@midspar.dkBilleder


Information om Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Profileret aktie-ekspert får nyt job på hjemmebanen1.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jacob Pedersen er pr. 1. september 2026 ansat som investeringsstrateg i Middelfart Sparekasse.
Fire unge kvinder løb med den kvarte million kroner28.8.2026 15:09:40 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse kårede i samarbejde med GF Forsikring for syvende gang Årets Klimaiværksætter, der blev 250.000 kroner rigere på årets Klimafolkemøde i Middelfart. Der blev ligeledes uddelt en publikumspris på 75.000 kroner.
Halvår i fusioners tegn er talmæssigt tilfredsstillende27.8.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasses overskud i første halvår 2026 er på 137 mio. kr. før skat på koncernniveau.
Tre klima-finalister skal nu kæmpe om to priser10.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Deltagerne på Klimafolkemødet får en aktiv rolle, når Middelfart Sparekasse og GF Forsikring kårer Årets Klimaiværksætter. Ud over hovedpræmien på 250.000 kr. indstiftes nu også en publikumspris.
Sparekasse kom stærkt ud af begivenhedsrigt år25.3.2026 18:58:15 CET | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse oversteg egne forventninger til årets resultat for 2025 markant.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
