Haderslev Kommune

Sammen skaber vi mere sundhed

28.3.2017 12:39 | Haderslev Kommune

Del

Tirsdag den 18. april 2017 klokken 16.00 til 19.00 inviterer udvalget for Sundhed og Forebyggelse til workshop om sundhed, i SE-Arena i Vojens.

Workshoppen tager udgangspunkt i Haderslev Kommunes Sundhedspolitik 2016-2018 og dens temaer:

  • Mestring af livet
  • Positive fællesskaber
  • En sund uddannelses- og erhvervskommune
  • Sunde og naturlige rammer i hverdagen

Ved at spørge erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, frivillige, foreninger og interesserede borgere er håbet, at workshoppen vil munde ud i nogle gode idéer til, hvordan vi sammen kan styrke borgernes sundhed.

På workshoppen vil Jonas Norgaard Mortensen fra Institut for Relationspsykologi give inspiration til, hvordan vi kan bruge de ressourcer, vi allesammen har ind i et samarbejde omkring borgernes sundhed. Jonas har mange års erfaring med at udnytte de ressourcer, vi som mennesker og fællesskaber har til at skabe løsninger på fælles udfordringer.

Formand for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse Preben Holmberg ser frem til workshoppen.

”I Haderslev Kommune er der gang i mange aktiviteter, der fremmer vores sundhed, men der er også udfordringer, vi som kommune bedst løser sammen med andre. I Udvalget for Sundhed og forebyggelse tror vi, at borgerne ved bedst, når det handler om deres sundhed og denne workshop giver mulighed for at skabe nye løsninger sammen.”

Workshoppen er gratis og tilmelding kan ske på clar@haderslev.dk eller telefon 74 34 03 05 inden den 7. april.

Sammen om sundhed

  • Er en workshop, som afholdes den 18. april 2017 kl. 16.00-19.00
  • Samler erhvervsliv, uddannelser, foreningsliv, fagfolk og helt almindelige borgere, der har lyst til at være med til at skabe mere sundhed for borgerne i Haderslev Kommune.
  • Er gratis at deltage i.

Kontakter

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum