Sammen om det gode liv - Esbjerg byråd på tur
7.5.2021 09:30:49 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

12 forskellige steder i hele Esbjerg Kommune er der i den nærmeste fremtid mulighed for at komme i en åben dialog med medlemmer af Esbjerg byråd om, hvordan det gode liv bedst folder sig ud i alle kommunens lokalområder.
Som et led i arbejdet med at realisere kommunens Vision 2025 tager medlemmer af byrådet på en rundtur, så det bliver så nemt som muligt som borger at stille spørgsmål og bidrage med forslag til udviklingen af kommunen.
Energi til det gode liv
Borgmester Jesper Frost Rasmussen glæder sig sammen med sine kolleger i byrådet til at møde borgerne:
- Vi vil gerne involvere flest mulige borgere i arbejdet med Vision 2025, som handler om at udvikle vores kommune og øge bosætningen i kommunen. Derfor flytter vi nu dialogen om visionen fra rådhuset og ud i lokalsamfundene, så vi kan møde borgerne der, hvor de er, og få forslag og idéer til, hvordan vi sammen skaber energi til det gode liv og gør Esbjerg Kommune til et endnu bedre sted at bo og leve - både for os, der allerede bor her, og for nye borgere, siger Jesper Frost Rasmussen.
Om turen
Rundturen er tilrettelagt i tæt samarbejde med lokalrådene i kommunen. På grund af coronasituationen foregår besøgene de enkelte steder ved en stand udendørs. Der vil være mulighed for at nyde en kop kaffe eller en vand, mens man taler sammen. De idéer og forslag, som kommer frem under besøgene, vil indgå som grundlag for det videre arbejde med kommunens Vision 2025.
I alt er der planlagt besøg 24 steder i kommunen. De første 12 steder besøges i maj og juni 2021, og de sidste 12 steder besøges i foråret 2022.
Stoppesteder på turen - Mød medlemmer af byrådet:
- Tirsdag den 18. maj 2021 kl. 16.00-17.30
ved Gørding Skole Fortuna, Skolegade 16, 6690 Gørding - Onsdag den 19. maj 2021 kl. 16.00-17.30
i Lergravsparken, 6700 Esbjerg - Torsdag den 20. maj 2021 kl. 16.00-17.30
ved Kultur- og Aktivitetscenter Egebæk-Hviding, Egebækvej 30, 6760 Ribe - Tirsdag den 25. maj 2021 kl. 16.00-17.30
over for Kongeådal Brugsforening, Kongeådal 14, 6771 Gredstedbro - Onsdag den 26. maj 2021 kl. 16.00-17.30
på Sviegade 2, Store Darum, 6740 Bramming - Torsdag den 27. maj 2021 kl. 16.00-17.30
ved Sønderrishallen, Krebsens Kvarter 70, 6710 Esbjerg V - Tirsdag den 1. juni 2021 kl. 16.00-17.30
på Nørretorv, 6740 Bramming - Onsdag den 2. juni 2021 kl. 16.00-17.30
ved Energien, Skads Andrup Kultur- og Fritidscenter, 6705 Esbjerg Ø - Torsdag den 3. juni 2021 kl. 16.00-17.30
på Vejrup torv, 6740 Bramming - Tirsdag den 8. juni 2021 kl. 16.00-17.30
ved Bryndum Hallen, Bryndumvej 14-16, 6715 Esbjerg N - Onsdag den 9. juni 2021 kl. 16.00-17.30
ved Esbjerg Storcenter, Gl Vardevej 230, 6715 Esbjerg - Torsdag den 10. juni 2021 kl. 16.00-17.30
på Torvet, 6700 Esbjerg
Se også alle stoppesteder på byrådets rundtur, og følg med i turens forløb på facebook.com/esbjergbyraadpaatur/.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune, tlf. 27 24 18 00
Billeder

Links
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Invitation til pressen: Bliv akkrediteret til Esbjerg Festuge18.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Journalister og fotografer er velkomne til Esbjerg Festuge, og der er nu åbnet for ansøgning om akkreditering til festugens koncerter på Torvet.
Fantasyfestival byder tre danske hovednavne velkommen13.5.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev Niki Topgaard, ComKean og Hakkedrengene, når de tager publikum med ind i deres særlige universer fyldt med helte, gaming og filmnørderi til Fantasyfestival i Esbjerg den 19.-20. september.
The Tall Ships Races vender tilbage til Esbjerg i 202913.5.2026 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdens mest spektakulære sejlskibe vender tilbage til Esbjerg og fylder endnu engang havnen med liv og glade dag i juli i 2029.
Fra jobmesse i Holland til hverdagsliv i Esbjerg Kommune13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan føles det egentlig at bo og arbejde her? Det undersøger 12 besøgende fra Holland, som netop nu er på rundtur i Esbjerg Kommune.
Nationalpark-/Marbækdagen er klar med oplevelser i det fri30.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev natur, kultur og fællesskab, når Marbæk og Myrthuegård sætter scenen til årets Nationalpark-/Marbækdag. Der er lagt op til en hyggelig og lærerig dag for små og store under åben himmel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
