Sammen for klimaet: Mandag formiddag stod i klimaets tegn, da klimapartnere på tværs af hele Hjørring Kommune mødtes for at inspirere hinanden til klimahandling
Partnerskabsdagen var den første af sin slags og målet med dagen var at øge samarbejdet på tværs af klimapartnerskaber. At finde nye – og måske utraditionelle samarbejdspartnere – og nye projekter. Det handler om at spille hinanden stærke, være nysgerrige og finde nye relationer.
Til at skyde formiddagen i gang var Partnerskabshuset Krydsfeldt hyret ind til et inspirerende oplæg om at arbejde i partnerskaber, og om at gå fra passive til aktive partnerskaber. For at skubbe til det aktive blev formiddagen sluttet af med en matchmakingrunde. Under matchmakingen blev kimen dannet til nye forbindelser og der opstod nye ideer. F.eks opstod der en ide om en bustur rundt i kommunen for at besøge hinanden og finde ny inspiration til klimahandling.
- Det har været en rigtigt god formiddag, siger Kristine Arbjørn Nielsen, der er forretningsudviklinger ved Destination Nordvestkysten, og tilføjer,
- Det har givet mig et værdiskabende indblik i hvordan andre arbejder med bæredygtighed og i samtalerne opstår der nye ideer som man ikke selv har tænkt på.
Jesper Mørk Hovgaard, adm direktør og partner i Partnerhuset Krydsfeldt udtaler:
- Jeg synes, at partnerskabsdagen her er et spændende initiativ fra Hjørring Kommune og LOF. Dagen har fungeret supergodt som en måde at få folk til at mødes på kryds og tværs, og jeg synes, vi er lykkedes med at skabe et rigtig godt udgangspunkt for det videre arbejde i eksisterende og nye partnerskaber
Baggrunden for partnerskaber er Hjørring Kommunes klimahandleplan: ’Den store klimarejse’, hvor slutdestinationen er fuld klimaneutralitet i 2050. For at nå i mål, har flere virksomheder og organisationer i Hjørring Kommune indgået et klimapartnerskab med kommunen, så vi med fælles hjælp kan indfri de ambitiøse mål.
Med forpligtende klimaaftaler har alle partnere en ambition om at gøre noget for klimaet og på den måde bidrage til at opfylde Parisaftalen. Vi skal mindske CO2 udledningen og ændre adfærd og erkendelsen er, at vi kan nå længere ved at samarbejde – erhvervsliv, borgere og politikere.
I partnerskabsaftalerne er der, udover CO2 besparelser, også fokus på kommunikation og samarbejder på tværs, f.eks. mellem virksomheder eller mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Se klimahandlingsplanen og samarbejdsaftalerne på https://denstoreklimarejse.hjoerring.dk/
Nøgleord
Kontakter
Vil du vide mere? Kontakt...
Projektleder Maj-Britt Jensen, tlf. 72 33 66 02, maj-britt.jensen@hjoerring.dk
Billeder
Links
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Hjørring bliver værtsby for årets Skoda BørneTour9.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle børn kan opleve at være Tour-rytter for en dag, når Škoda BørneTour kommer til Hjørring den 31. maj.
Ny statuette præsenteres på Naturmødet1.5.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Naturmødet til maj igen samler tusindvis af naturinteresserede i Hirtshals, bliver det med en ny og helt særlig hæder til vinderen af prisen Danmarks Bedste Naturformidling.
ALSANG 2025 – Vi tænder lys i mørket9.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj 2025 er det 80 år siden, Danmark blev befriet efter fem mørke år under besættelsen. Det markerer Hjørring Kommune med Alsang 2025 – Frihed, fremtid og fællesskab. En stemningsfuld og historisk aften på Springvandspladsen Hjørring, hvor borgere i alle aldre inviteres til at samles i fællessang og fællesskab for frihed og håb i verden.
Hjørring Kommune ansætter ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen27.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune har ansat Anne Christmann Ramsgaard som ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen. Anne kommer fra en stilling som Sundheds- og ældrechef hos Herning Kommune, men er oprindeligt fra Hjørring og ser frem til at vende tilbage til sin hjemby.
Rejsegilde på De Maritime Huse ved Løkken Moleleje19.3.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der var godt humør og forår i luften, da Foreningen Løkken Moleleje og Hjørring Kommune den 18. marts kunne holde rejsegilde på De Maritime Huse ved Løkken Moleleje. Det spændende byggeri tager virkelig form nu, og til sommer er man klar til at slå dørene op til Løkkens nye maritime samlingspunkt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum