Lånio.dk

Samme indkøbspris, men forskel på 60.000 kr. i totale omkostninger på tre år

Del
Lånio.dk har i samarbejde med Biltorvet.dk sat sig for at undersøge, hvilken bil der er Danmarks billigste bil. Undersøgelsen fokuserer på fire biler fra forskellige segmenter, men til nogenlunde samme indkøbspris. En beregning af de totale omkostninger efter tre år viser, at der er en prisforskel på næsten 60.000 kr. på den dyreste og billigste bil - og det er på trods af at indkøbsprisen stort set er den samme.

I en ny undersøgelse, foretaget af Lånio.dk og Biltorvet.dk, illustreres prisforskellene mellem fire udvalgte biler fra forskellige segmenter. I undersøgelsen konkluderes det, at der er 60.000 kr. i forskel fra den dyreste til billigste bil over en periode på tre år, selvom indkøbsprisen er nogenlunde den samme.

42% dyrere i totale omkostninger

Undersøgelsen tager udgangspunkt i en spritny Hyundai i10, Danmarks 18. mest solgte bil i 2018. Derudover har Biltorvet fundet tre brugte biler fra forskellige segmenter. Der er tale om den fornuftige minibil Ford Fiesta fra 2015, den terrænsikre SUV Subaru Forester fra 2007 og den 10 år gamle luksuriøse Jaguar S-type med 238 hestekræfter.

Den billigste bil i dette regnestykke er uden tvivl den brugte Ford Fiesta, stærkt efterfulgt af den nye Hyundai i10. Totalomkostningerne på tre år for Ford Fiestaen vil med et billån ligge på 139.191 kr. Derimod vil de totale omkostninger hos Jaguar S-typen ligge på 197.990 kr. inklusiv et billån.

På Biltorvet kan du få Jaguar S-typen fra 1999 til 75.000 kr., hvorimod Ford Fiestaen fra 2015 koster 84.900 kr. På trods af Jaguar S-typen er billigere i indkøbspris end Ford Fiestaen, er Jaguar S-typen dog 42% dyrere i totalomkostninger med et billån inkluderet over tre årig periode.

Det er utroligt, at man i dag kan købe en Jaguar til samme pris som Hyundai’s mindste model, og det er til trods for, at den har kostet 800.000 kroner fra ny. Men det er også klart, at så stor en bil er dyr at holde kørende. Hvis nu regneøvelsen havde handlet om nyere, brugte biler i en højere prisklasse, så ville vi nok have set, at der var mange flere penge at spare i at købe en let brugt bil. Men det er svært at slå i10 på totalomkostninger, specielt hvis du samtidig vil have lædersæder, stil og 238 hestekræfter, forklarer Claus Carstensen projektleder og brugtbilsekspert på Biltorvet.

3 gange så dyr i brændstofforbrug

Den store prisforskel for de fire undersøgte biler skyldes i høj grad de omkostninger, der er forbundet med at holde bilerne kørende. Dette ses blandt andet både på brændstofforbruget og serviceaftalen ved både Subaru Forester og Jaguar S-type, som er en del dyrere end deres to mindre og nyere konkurrenter. Det koster ca. 10.877 kr. at køre 10.000 km om året i tre år i en Ford Fiesta. Til sammenligning koster det derimod mere end tre gange så meget, hvis du har en Jaguar S-type, som nedenstående tabel illustrerer. I denne tabel kan du se totalomkostninger for de fire biler over en periode på tre år.

Bil

Totale

omkostninger

Udbetaling (billån)

Samlede 
tilbagebetalings-beløb (billån)

Bilforsikring Brændstof-
forbrug
Grøn ejerafgift Service-aftale
Ford Fiesta (2015) kr 139.191 kr 16.980 kr 84.924 kr 9.864 kr 10.877,79 kr 6.360 kr 10.185
Hyundai i10 (2018) kr 143.297 kr 17.999 kr 88.164 kr 8.835 kr 14.774,64 kr 3.480 kr 10.044
Subaru Forester (2007) kr 189.498 kr 17.980 kr 90.036 kr 18.144 kr 29.138,88 kr 18.600 kr 15.599
Jaguar S-type (1999) kr 197.990 kr 15.000 kr 76.644 kr 23.982 kr 37.464,30 kr 27.900 kr 17.000

Ligeså er det langt dyrere at forsikre de ældre biler. Hyundai i10 er, i denne undersøgelse, den billigste at forsikre. Forsikringen for denne vil i løbet af de tre år koste 8.835 kr. Derimod vil det koste næsten 10.000 kr. mere at forsikre Subaru Forester, som ender på en totalpris for bilforsikringen på 18.144 kr.

Du kan læse mere om undersøgelsen og fordelene og ulemperne ved de forskellige biler i denne artikel: Danmarks billigste bil - splinterny fornuft eller brugt sjov.

* Priserne for bilforsikringerne er beregnet med udgangspunkt i en person på 35 år, bosiddende i København, som kører 10.000 km om året og har ingen tidligere skader. Billånet forudsætter derudover, at der lægges 20% af bilens pris til udbetaling samt at lånet har en en løbetid på 36 måneder.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Lånio.dk

Lånio.dk
Lånio.dk
Høffdingsvej 34
2500 Valby

38 41 03 02https://www.xn--lnio-qoa.dk/

Lånio.dk er til for at gøre det nemmere for brugere at finde det bedste lån. Det kan umiddelbart være uoverskueligt at finde frem til det billigste lån, som passer bedst til dine behov, da der er mange banker og låneudbydere. Lånio.dk hjælper dig ved at samle lånetilbudene i én online låneformular. Hermed sammenligner vi lån, og finder det bedste til dig - helt gratis og uforpligtende.

Følg pressemeddelelser fra Lånio.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lånio.dk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye