Saml familien og vennerne om bålet
6.5.2020 11:00:00 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse

I 2017 tonede Jon Lindberg frem på skærmene rundt omkring i de danske stuer, da han deltog i – og vandt – den første sæson af ”Alene i vildmarken.” Den rolige nordjyde viste, hvordan man klarer sig i naturen under ekstreme forhold. Siden han kom hjem fra vildmarken, har han sagt farvel til livet som mekaniker og goddag til livet som oplevelsesaktør for helt almindelige danskere, der gerne vil med ud i naturen.
Nu er Jon Lindberg klar med inspiration til det stigende antal danskere, der søger det simple liv og har fået øjnene op for bålets magi. I ”Bålkogebogen” giver han inspiration til velsmagende mad, der kan tilberedes over bål – hvad enten det er hjemme i baghaven eller ude i vildmarken.
”Jeg vil til hver en tid selv foretrække at sidde rundt om bålet og spise sammen med vennerne, end ved spisebordet inde i stuen,” fortæller Jon Lindberg, der allerede i en tidlig alder blev opslugt af den magi, der findes ved bålet. ”Der er mere plads til bare at være, og man kommer hinanden ved på en anden måde ved bålet.”
Opskrifterne i bogen har til formål at skabe fælles oplevelser. Både når der skal sankes ingredienser i naturen, tændes op, tilberedes og spises. Men samtidig har det også været vigtigt for Jon Lindberg, at alle kan være med, så retterne kan også laves hjemme i baghaven med ingredienser fra supermarkedet.
Outdoor-kokken Kresten Kronborg fra Madsmedjen ved Slettestrand har været med til at udvikle opskrifterne, der spænder over alt fra den hurtige wok eller risotto til kølle på spyd og grillede krabbekløer. Og når det bliver tid til dessert ved bålet, så er der også masser af inspiration at hente til det.
Ved hver opskrift er det angivet, hvilken type bål, man skal anvende. ”For et bål er ikke bare et bål,” forklarer Jon Lindberg, ”nogle gange skal du bruge gløderne, andre gange skal der stå en gryde på kævlerne, mens det er flammer eller røg, der er brug for andre gang.” Bogen indledes derfor med at kapitel om de forskellige båltyper.
Derudover er der også tips og gode råd til, hvad der kan sankes i naturen, så retterne kan få et ekstra pift.
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Japans fascinerende kulturhistorie28.8.2026 08:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Asger Røjle Christensen har i over fyrre år fulgt udviklingen i Japan. I 13 år af sit liv har han boet og arbejdet som korrespondent i Tokyo. Gennem de sidste ti år har han på Turbine udgivet syv populære bøger om forskellige sider af Japans samfund og historie. Nu er han aktuel med bogen Aizu – dagligliv i Japan uden for storbyen.
Kate’s Joint fra Blågårdsgade rykker ind i dit køkken27.8.2026 12:38:06 CEST | Pressemeddelelse
Blågårdsgade 12 er adressen, hvor Kate Kamil gennem mere end 30 år har serveret dhal og andre velsmagende retter til både de lokale på Nørrebro og alle dem, der har fundet vej til Kate’s Joint. Nu deler Kate Kamil ud af sin historie og sine vegetariske opskrifter i kogebogen Kate’s Joint og det grønne, indiske køkken – Inspiration fra Indien, Ishøjplanen og Indre Nørrebro.
Peter Sommer debuterer i bogformat27.8.2026 10:45:44 CEST | Pressemeddelelse
Peter Sommer markerer et skævt lille jubilæum for 23 års sangteksteri, der har forsøgt at trykteste det danske sprogs evne til at findes i musikken, med udgivelsen af Sort på hvidt – sangtekster 2002-2025. Det er blevet til 103 tekster, fordelt over 10 albums, og nu samlet i en grafisk ambitiøs bog med tilhørende billedgalleri af hovedpersonen samt alle hjælperne omkring ham.
Storslået dansk fantasyserie afsluttes med slaget om Igdrafell26.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det sidste bind i den storslåede danske fantasyserie om det magiske skib Galathea endelig klar til at komme ud til de mange læsere, der har ventet tålmodigt på at få afslutningen på det eventyr Nathali og Bettina Liane har sendt Aia og vennerne ud på.
Ali Smith vil genoplive omsorgen og solidariteten7.8.2026 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Skotske Ali Smith er en af vor tids skarpeste og mest anmelderroste forfattere. Hun hyldes for sin evne til at skrive præcist og klarsynet om verdens tilstand. Med romanen Glyf vil hun genoplive den omsorg, solidaritet og åbenhed, der er hårdt brug for i en splittet og brutal tid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



