Same procedure as last year: 0 alvorlige fyrværkeriskader i Esbjerg Kommune
Antallet af fyrværkeriskader ved årsskiftet 20/21 var igen lavt. Fire personer fra Esbjerg Kommune var en tur forbi Akutmodtagelsen på Sydvestjysk Sygehus med fyrværkeriskader. Et par stykker havde brændt fingrene, men ingen var kommet alvorligt til skade med øjne eller hænder. Faktisk skal man ind i forrige århundredes statistikker for at finde skader, der gav varige mén.
En del af forklaringen kan være, at samtlige 5. klasses elever i Esbjerg Kommune hvert år siden år 2000 i løbet af december har været igennem kampagnen ”Fyrværkeri er flot – MEN!”, som SSP Forebyggelse & Vejledning står bag. Knapt 30.000 elever har i tidens løb deltaget i kampagnen og fået viden om fyrværkeri, og det afspejler sig i tallene.
”Da vi lancerede kampagnen, var det fordi, der i forbindelse med årtusindeskiftet var 29 fyrværkeriskader på det daværende Esbjerg Sygehus. Når vi ser på, hvordan udviklingen er gået siden, tør vi godt konkludere, at den årligt tilbagevendende kampagne gør en stor forskel. Særligt også fordi de skader, vi har set de seneste mange år, heldigvis ikke er alvorlige. Kampagnens budskaber om at passe på øjne, hænder og hinanden bliver fulgt” siger SSP-konsulent Morten List Christensen.
I løbet af kampagnens levetid er det også tydeligt, at mængden af nytårshærværk er faldet. Blandt klassikerne er de sprængte postkasser. I år modtog Syd- og Sønderjyllands Politi anmeldelse om 24 postkasser, som ikke overlevede nytårsaften. Tidligere var det tal oppe på 40.
Kampagnens samlede resultater, både hvad angår personskader og hærværk vækker da også glæde på politigården.
”Det er en rigtig positiv udvikling. Vi samarbejder med kommunerne om forebyggende tiltag, og Esbjerg Kommune gør en meget flot indsats for at synliggøre, at det ikke er omkostningsfrit at omgås fyrværkeri forkert. Det gælder dels i forhold til liv og legeme, dels i forhold til hærværk, der kan koste en plet på straffeattesten – og måske drømmejobbet bagefter, pointerer vicepolitiinspektør Christian Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsessektion.
”Fyrværkeri er flot – MEN!”-kampagnen består af et undervisningstilbud, hvor eleverne blandt andet får teoretisk viden om køb og brug af godkendt fyrværkeri, hensyn til andre mennesker og dyr, erstatningsansvar samt en praktisk demonstration om korrekt brug af fyrværkeriet.
Og selv om meget er nået de sidste 20 år er der stadig plads til forbedringer, mener Morten List Christensen.
” Vi skylder stor tak til alle de elever, lærere og myndigheder, der deltager i kampagnen hvert år. Hvis ”De 5 fyrværkeriråd” bliver fulgt, kan vi formentlig komme de fleste af de sidste småskader til livs, så vi fortsætter kampagnen også i de kommende år”, siger Morten List Christensen.
Nøgleord
Kontakter
SSP-konsulent Morten List Christensen, tlf. 27241128
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er kendt som EnergiMetropol i erhvervssammenhænge, men begrebet energi er også relevant i langt bredere forstand. Hele kommunen summer af energi mellem mennesker, og her er stor handlekraft og vilje til at gå nye veje. Erhvervsmæssigt har vi en særlig styrkeposition på energiområdet, og i fremtiden vil en ny type energi i form af digital infrastruktur være med til at definere kommunen. Vi udvikler os hele tiden i en mere bæredygtig retning, og det er vores ambition, at alle skal opleve og bidrage til energien i Esbjerg Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Dagtilbud klæder medarbejdere på til mere udeliv5.3.2021 08:08:22 CET | Pressemeddelelse
Alle ansatte i Esbjerg Kommunes dagtilbud går foråret i møde i et nyt sæt overtøj. Initiativet kommer i kølvandet på et år med corona, og det har åbnet nye døre for børnenes leg og læring udenfor. Den udvikling vil dagtilbuddene styrke.
Cykelløb sender toppen af cykelsporten til Esbjerg Kommune3.3.2021 14:51:45 CET | Pressemeddelelse
Til august er Esbjerg Kommune i fokus på hele to etaper af cykelløbet PostNord Danmark Rundt. Mens den første etape slutter i Esbjerg, begynder den anden i Ribe, og det store cykelløb er med til at sætte kommunen på landkortet.
Nyt koncept for Sommerferiesjov sætter fokus på aktiviteter i foreninger2.3.2021 16:30:16 CET | Pressemeddelelse
Fra og med 2021 vil Esbjerg Kommunes Sommerferiesjov tage afsæt i de mange tilbud, som findes i kommunens foreningsliv. Børn og unge fra 0. til 10. klasse får i sommerferien fremover mulighed for at prøve masser af sjove lokale aktiviteter inden for fritid, bevægelse og kultur. Det skal være med til at styrke fællesskaber, foreninger og netværk i kommunen.
Quantafuels miljøgodkendelse sendes i høring1.3.2021 17:27:29 CET | Pressemeddelelse
Byggeriet af Quantafuels nye fabrik i Esbjerg afventer otte ugers høring, efter at Esbjerg Byråd på dagens møde behandlede miljøkonsekvensrapport og den medfølgende miljøgodkendelse.
Pårørende mødes professionelt og med smil i Esbjerg Kommune1.3.2021 12:36:49 CET | Pressemeddelelse
Lene Voetmann starter i dag som Esbjerg Kommunes nye pårørendevejleder. I sin faglige rygsæk medbringer hun uddannelser som både pædagog, vejleder og familieterapeut, så hun har de allerbedste forudsætninger for at støtte pårørende med professionel vejledning og for at sikre sammenhængende hjælp på tværs af de forskellige afdelinger i kommunen.
Ta’ på familietur til det Van(d)vittige Vidunderlige Vadehav26.2.2021 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Trænger familien til at komme ud af huset og opleve noget nyt, så er MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring på banen med en ny aktivitet. Igen kan familierne låne en rygsæk med kort og grej, og på forårets familietur bliver de sendt på opdagelse omkring det Van(d)vittige Vidunderlige Vadehav ved Myrthuegård.
Esbjerg Kommune inviterer til digitalt borgermøde om grønne områder18.2.2021 12:19:36 CET | Pressemeddelelse
Alle interesserede inviteres til digitalt borgermøde om, hvordan de grønne områder i Esbjerg Kommune skal udvikles. Park, skov og friluftsliv er i centrum, når kommunen og borgere mødes digitalt den 2. marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum