Samarbejde skaber ny viden for forsyningsvirksomhederne

De danske forsyningsvirksomheder er gode til at samarbejde med andre, når de skal indhente ny viden, udvikle nye produkter eller skabe bedre processer. Det viser en rundspørge fra Teknologisk Institut, hvor otte ud af ti svarer at de i høj grad eller i nogen grad opnår ny viden gennem samarbejde. De mest populære kilder til ny viden er samarbejde med private danske rådgivere med 69 procent og 65 procent henter rådgivning ved samarbejde med de statsanerkendte GTS-institutter som Force, Alexandra, DHI eller Teknologisk Institut.
Tværgående projekter
Samtidig svarer næsten halvdelen af forsyningsvirksomhederne at de ”engang i mellem” eller ”meget ofte” deltager i tværgående innovationskonsordier eller europæiske projekter indenfor fx rent vand og luft, cirkulær økonomi, affaldsudnyttelse og bæredygtig produktion af fjernvarme.
- Samarbejdet skaber adgang til den nyeste viden fx indenfor renseteknologi, mikrobielle processer eller sorteringsudstyr, som ikke er tilgængeligt for den enkelte virksomhed. Samtidig betyder det tværgående samarbejde, at den nyeste viden hurtigt kan anvendes til praktiske løsninger, siger direktør Sune Dowler Nygaard, Teknologisk Institut.
Erstatte kemisk løsning
Et eksempel er projektet Den Trojanske Hest, hvor Teknologisk Institut sammen med flere forsyningsselskaber, Københavns Universitet og DTU og støttet af Innovationsfonden udvikler en ny metode til rensning af spildevand for rester af pesticider. Den nye bioteknologi baserer sig på udnyttelse af eksisterende naturlige nedbrydningsevner hos naturligt forekommende, harmløse mikroorganismer. Metoden kan erstatte kemiske renseløsninger.
- Projektet er et godt eksempel på, hvordan vi sammen indhente viden og bruge den på at udvikle nye løsninger, som kan løse konkret miljøproblemer, siger direktør Sune Dowler Nygaard.
Om undersøgelsen
Teknologisk Institut har i perioden 14. februar 2018 til 1. marts 2018 med hjælp fra Jysk Analyse interviewet 69 ledere i danske forsyningsvirksomheder om deres brug af avanceret teknologi i produktionen.
Undersøgelsen er en del af undersøgelsesrækken Fremtidens teknologier i danske virksomheder. Her har Teknologisk Institut, som er en af Danmarks største teknologirådgivere og udbydere af teknologisk service, taget en temperaturmåling på fremtidens teknologi, som den ser ud i de brancher, der er nøglen til produktion, energiforbrug og byggeri i Danmark.
Nøgleord
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Ny 3D-printet løsning reducerer energiforbruget til køling i datacentre markant6.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut og Heatflow udvikler energibesparende køleløsning til datacentre med 3D-print. På sigt kan den gøre overskudsvarmen anvendelig til fjernvarme.
Danske virksomheder bryder milepæl: Leverede ydelser til CERN for over 100 mio. kr. i 202422.12.2025 10:54:48 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder har i 2024 slået rekord og vundet kontrakter hos CERN for 110 millioner kroner. Det er første gang, at gang at dansk industri tjener mere på avanceret teknologi til partikelforskningen, end Danmarks bidrag til CERN på papiret berettiger til.
EU-projekt skal gøre grøn energi billigere og mere effektiv22.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over de næste fire år skal det europæiske forskningsprojekt ACTNXT udvikle avanceret udstyr, der gør store forskningsfaciliteter bedre til at hjælpe Power-to-X-industrien med at udvikle fremtidens grønne energiløsninger. Projektet ledes af Teknologisk Institut.
Videnskløft bremser AI i dansk produktion17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Teknologisk Institut afdækker, at knap to ud af tre SMV-produktionsvirksomheder er AI-afventende på fabriksgulvet. Det er mangel på viden og ikke teknologierne, der er den største barriere for at indfri potentialet.
Månestøv skal gøre rumfart mere selvforsynende22.11.2025 16:47:57 CET | Pressemeddelelse
Nyt dansk-styret ESA-projekt skal reducere kommende måne-missioners afhængighed af forsyninger fra Jorden og bane vejen for fremstilling af elektronik på månen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

