Dantaxi 4x48 A/S

Samarbejde mellem taxier og delecykler skal mindske spirituskørsel i København

Del
Det er ikke altid, at de tohjulede og de firhjulede kan finde sammen i fælles sag. Men fælles sag er lige netop, hvad TIER Mobility og Danmarks største taxiselskab, Dantaxi har taget initiativ til. De to selskaber har indgået et unikt teknologi-samarbejde for at reducere antallet af mennesker, der kører el-cykel i påvirket tilstand.
Kommerciel direktør i Dantaxi, Vibeke Wolfsberg samt TIER’s Regional City Manager i Danmark, Frederik Heesch Hansen.
Kommerciel direktør i Dantaxi, Vibeke Wolfsberg samt TIER’s Regional City Manager i Danmark, Frederik Heesch Hansen.

TIER og Dantaxi indleder samarbejde: Samarbejdet mellem de to transportselskaber er kommet i stand efter, at TIER i marts gik ind på det københavnske marked for delecykler. Som et resultat af aftalen spørges aktive brugere på TIER app’en torsdag til søndag i tidsrummet mellem 22.00 og 05.00,  om de har drukket alkohol – hvis "ja" bliver de henvist til Dantaxis app og tydeligt instrueret i ikke at tage en TIER el-cykel hjem.

Vi er meget glade for samarbejdet med Dantaxi. Det er Danmarks største taxiselskab, der arbejder seriøst og systematisk med bæredygtighed. Sammen har vi udviklet en løsning, der ikke bare tilskynder folk til at lade elcyklen stå, men også gør det nemt at vælge et sikkert og ansvarligt alternativ ved at bestille en taxa direkte via TIER-appen. Det er i alles interesse at undgå spirituskørsel. Vi ønsker ikke at se nogen, komme til skade på en el-cykel, siger TIER’s Regional City Manager i Danmark, Frederik Heesch Hansen.

Ligger i taxibranchens DNA at sikre unge mennesker kommer trygt hjem

Dantaxis chauffører fragter hver weekend titusinder af københavnere ud og hjem fra byen, men nye mobilitetsformer, som delecykler og el-løbehjul, kan friste især unge mennesker til at køre i påvirket tilstand, og det er en uheldig udvikling, påpeger kommerciel direktør i Dantaxi, Vibeke Wolfsberg:

Det ligger i taxibranchens DNA, at en af vores fornemmeste opgaver er at sikre, at unge mennesker kommer trygt hjem fra en festlig tur i byen. At lade bilen stå, når man har drukket, og i stedet tage en taxi, er en kendt parole, som danskerne heldigvis for længst har taget til sig. Men at køre i påvirket tilstand er ikke længere kun begrænset til biltransport. Det vil vi meget gerne slå fast med dette initiativ.  

Virksomhederne ønsker i fællesskab at udvide mobiliteten i byen. I Dantaxi ser man samarbejdet som en naturlig del af den forandring transportbranchen i disse år undergår:

Mobilitetsformer smelter sammen

Transport i storbyen er i hastig forandring. Tendensen er, at mikromobilitet, delebil og andre transportløsninger vinder frem på bekostning af den traditionelle privatejede bil. Taxien har en vigtig plads i den udvikling. Samarbejdet mellem Dantaxi og TIER er et eksempel på, hvordan forskellige mobilitetsformer smelter sammen. Ved hjælp af teknologi tilpasses brugernes forskellige behov på forskellige tidspunkter, siger Vibeke Wolfsberg.

Fra fredag den 8. april aktiveres integrationen mellem de to selskabers apps. Samarbejdet er ikke kun begrænset til København men også til øvrige områder i Danmark, hvor TIER tilbyder services. Foruden København drejer det sig om Odense og Herning.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kommerciel direktør i Dantaxi, Vibeke Wolfsberg samt TIER’s Regional City Manager i Danmark, Frederik Heesch Hansen.
Kommerciel direktør i Dantaxi, Vibeke Wolfsberg samt TIER’s Regional City Manager i Danmark, Frederik Heesch Hansen.
Download
Samarbejdet mellem Dantaxi og TIER er et eksempel på, hvordan forskellige mobilitetsformer smelter sammen og ved hjælp af teknologi tilpasses brugernes forskellige behov.
Samarbejdet mellem Dantaxi og TIER er et eksempel på, hvordan forskellige mobilitetsformer smelter sammen og ved hjælp af teknologi tilpasses brugernes forskellige behov.
Download
Som et resultat af aftalen spørges aktive brugere på TIER  i bestemte tidsrum, om de har drukket alkohol – hvis "ja" bliver de henvist til taxi.
Som et resultat af aftalen spørges aktive brugere på TIER i bestemte tidsrum, om de har drukket alkohol – hvis "ja" bliver de henvist til taxi.
Download

Information om Dantaxi 4x48 A/S

Dantaxi 4x48 A/S
Dantaxi 4x48 A/S
Krogshøjvej 49
2880 Bagsværd

48 48 48 48https://dantaxi.dk/

Om Dantaxi

Dantaxi er Danmarks største taxiselskab og tilbyder den bedste taxidækning og kort fremkørsel. Selskabet har 85 års erfaring i at sikre kunder tryg og personlig service.

Dantaxi har 1.800 taxier tilknyttet, og udfører taxikørsel i 75 af Danmarks 98 kommuner.
Bestilling sker via selskabets landsdækkende taxa-app eller via det døgnbetjente callcenter i Bagsværd ved København.  

Dantaxi har fuld fart på grøn omstilling med en vision om at være emissionsfri i 2025. Dantaxi driver Nordens største ladehub til el-taxier. Dantaxi råder over 250 nul-emissions køretøjer. For mere infomartion besøg www.dantaxi.dk

Om TIER Mobility

TIER Mobility er verdens førende udbyder af delt mikromobilitet, med missionen: Change Mobility for Good. Ved at tilbyde folk en række delte, lette elektriske køretøjer, fra el-løbehjul til elcykler og el-knallerter, drevet af TIER Energy Network, hjælper TIER byer med at reducere deres afhængighed af biler. TIER, der blev stiftet i 2018 af Lawrence Leuschner, Matthias Laug og Julian Blessin, har sit hovedsæde i Berlin og er i øjeblikket aktiv i mere end 500 byer i 28 lande i Nordamerika, Europa og Mellemøsten. Med et fokus på at tilbyde den mest sikre, rimelige og bæredygtige mobilitetsløsning har TIER været klimaneutral siden 2020.

TIERs investorer omfatter SoftBank Vision Fund 2, Mubadala Capital, Northzone, Goodwater Capital og White Star Capital. For mere information, besøg www.tier.app.

 

Følg pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S

Partytaxaer er populære i Region Hovedstaden: Kunder vil have fest på taxaturen22.3.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse

Til kørsel i nattelivet vælger flere og flere en såkaldt partytaxa, der er en taxa med partylys, musikanlæg samt mulighed for at nyde medbragte drikkevarer. Alene i årets første tre måneder er antallet af partytaxaer i Dantaxi steget med 20%. Hovedparten af selskabets partytaxaer kører i Københavnsområdet, og selskabets kommercielle direktør forventer 100 partytaxaer klar til festivalsæsonen. Årsagerne til populariteten er flere, lyder det fra selskabet; men at gøre transporten til en del af festoplevelsen kombineret med nem adgang til bestilling nævnes som to vigtige faktorer.

Populære partytaxaer: Kunder vil have fest på taxaturen22.3.2024 06:03:00 CET | Pressemeddelelse

Til kørsel i nattelivet vælger flere og flere en såkaldt partytaxa, der er en taxa med partylys, musikanlæg samt mulighed for at nyde medbragte drikkevarer. Alene i årets første tre måneder er antallet af partytaxaer i Dantaxi, der er Danmarks største taxaselskab, steget med 20%. Selskabets kommercielle direktør forventer 100 partytaxaer klar til festivalsæsonen. Årsagerne til populariteten er flere, lyder det fra selskabet; men at gøre transporten til en del af festoplevelsen kombineret med nem adgang til bestilling nævnes som to vigtige faktorer

Et tilfældigt møde kan ændre alt: Dantaxi efterlyser din bedste taxioplevelse26.9.2023 12:40:38 CEST | Pressemeddelelse

En af efterårets store filmoplevelser i biografen bliver uden tvivl Madeleines Paris, der er instrueret af franskmanden Christian Carion, der tidligere har stået bag den Oscar-nominerede film Joyeux Noël. I Madeleines Paris ringer den 92-årige Madeleine efter en taxi, som skal bringe hende til det alderdomshjem, hvor hun skal flytte hen. Taxichaufføren Charles kører Madeleine forbi de steder i Paris, der har haft betydning for hendes liv. I forbindelse med filmens premiere i danske biografer efterlyser taxiselskabet Dantaxi de bedste og mest specielle taxioplevelser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye