Samarbejde mellem Arktisk Kommando og forskere giver ny viden om havet rundt om Grønland
Den 9. august sejler inspektionsfartøjet Knud Rasmussen på patrulje fra Nuuk med et hold forskere om bord. Målet er Ella Ø fjordsystemet i Nordøstgrønland, hvorefter der sejles til Færøerne, hvor den videnskabelige del af patruljen afsluttes. Undervejs på den 6000 km lange sørejse undersøger forskerne de fysiske og kemiske spor, der kan afsløre havstrømmenes bevægelser. Samtidig bliver havvandet testet for indhold af DNA, der fortæller hvilke dyr og alger, der er knyttet til de forskellige vandmasser.
Ombord på Knud Rasmussen er bl.a. en række helt nye prototyper af selvkørende målerobotter der kan bæres afsted med droner. Robotterne kan udføre målinger, hvor skibet ikke kan komme frem.
Togtet er et unikt samarbejde mellem forskningsmiljøer i Grønland og Danmark og med Arktisk Kommando.
”Afprøvning af ny teknologi bliver en vigtig del af arbejdet ombord. Uden logistisk støtte fra søværnet er den her type forskningsarbejde så godt som umuligt”, fortæller professor Søren Rysgaard fra Aarhus Universitet, der er leder af forskningsgruppen.
Området er en vigtig faktor for temperatur og klima både på land og i havet – og de nye data vil fortælle om havets vandmasser og den puls, der driver dem.
Forskerne forventer, at resultaterne fra togtet bl.a. giver ny viden om afsmeltningen af gletsjerne i grønlandske fjorde og vandmasser langs Grønlands vest- og østkyst.
”Vi har mange gode tidsserier af biologiske, kemiske og fysiske målinger fra Nuuk, Disko-området og Zackenberg i Nordøstgrønland, men det er vigtigt, at vi også forstår de vandmasser, der påvirker Grønlands kyst. Og det er en enestående lejlighed for os at komme med, når Knud Rasmussen alligevel patruljere i området”, siger Søren Rysgaard.
Chef for Arktisk Kommando Martin la Cour-Andersen forklarer: ”Vores enheder opererer i Grønlands særegne natur hver dag, og det er i den grad et unikt miljø og klima, som har fået stigende opmærksomhed de sidste år. Hvor det er muligt med hensyn til vores rådige ressourcer og andre opgaver, støtter vi gerne op om forskningsaktiviteter, som kan tilvejebringe mere viden om omgivelserne her og det særegne arktiske miljø.”
Under togtet tager vi en række billeder og film af høj kvalitet, herunder dronefotos ligesom vi kan levere tekst om de forskellige forskningsprojekter og skabe en direkte kontakt til de enkelte forskere.
Yderligere information vedr. forskning under togtet: Søren Rysgaard, professor og leder af Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet. Mail: rysgaard@bio.au.dk; telefon: +45 2464 3206
Yderligere information om togtets praktiske gennemførsel: Lærke Krogaard Hansen, kommunikations- og presseansvarlig, Arktisk Kommando: Mail FKO-A-PAO@mil.dk; telefon: +299 364053
Yderligere information om pressematerialer, herunder billeder, film og tekst: Signe Høgslund, mail: sigh@bios.au.dk; telefon: +45 5137 9371 og Peter Bondo Christensen, mail: pbc@bios.au.dk; telefon: +45 2261 7949
Nøgleord
Kontakter
Yderligere information vedr. forskning under togtet: Søren Rysgaard, professor og leder af Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet. Mail: rysgaard@bio.au.dk; telefon: +45 2464 3206
Yderligere information om togtets praktiske gennemførsel: Lærke Krogaard Hansen, kommunikations- og presseansvarlig, Arktisk Kommando: Mail FKO-A-PAO@mil.dk; telefon: +299 364053
Yderligere information om pressematerialer, herunder billeder, film og tekst: Signe Høgslund, mail: sigh@bios.au.dk; telefon: +45 5137 9371 og Peter Bondo Christensen, mail: pbc@bios.au.dk; telefon: +45 2261 7949
Billeder
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
Forskere afdækker et vigtigt led i symbiosen mellem bælgplanter og bakterier13.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har gjort en banebrydende opdagelse, der kaster lys over det komplekse samspil mellem bælgplanter og kvælstoffikserende bakterier. Deres undersøgelse beskriver den afgørende rolle, som fosforylering spiller for dannelsen af symbiotiske knolde på planterødder. Det langsigtede mål er at muliggøre symbiose i rodknolde i vigtige afgrøder som byg, majs og ris, så man undgår at bruge kunstgødning.
Jørgen Christensen-Dalsgaard, AU modtager Crafoordprisen 20241.2.2024 14:06:01 CET | Pressemeddelelse
Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi har netop offentliggjort navnene på årets modtagere af Crafoordprisen. I astronomi er professor emeritus Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Aarhus Universitet en af tre modtagere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum