Saltvandsindsprøjtning til dansk scleroseforskning
Scleroseforeningens forskningsudvalg har netop uddelt 7.5 millioner kroner til 18 danske forskningsprojekter inden for sclerose. Projekterne skal være med til at knække koden på den uhelbredelige sygdom, som Danmark har verdens 4. højeste forekomst af.
Scleroseforeningen uddeler årligt omkring 18 millioner til forskning i sclerose. Det sker blandt andet ved to store årlige uddelinger i maj og oktober. I denne uge blev en forskningspulje på 7.5 millioner kroner uddelt, og ansøgerne har nu alle fået besked. I alt 18 danske forskningsprojekter fik del i puljen.
De uddelte forskningsmidler stammer alle fra foreningens indsamlinger til forskning i den uhelbredelige, fremadskridende sygdom, der rammer dobbelt så mange kvinder som mænd. Sygdommen rammer i alderen 20-40 år og er primær årsag til invaliditet blandt kvinder i den fødedygtige alder.
Bedre forståelse af, hvorfor sclerose opstår
“Langt størstedelen af midlerne fra puljen, som lige er blevet uddelt, går til forskning, der skal være med til at knække koden til sygdommen. Det er forskning, der skal give os en bedre forståelse af, hvorfor sclerose opstår, og hvad der nøjagtig sker, når man har sygdommen,” forklarer Scleroseforeningens forskningschef Lasse Skovgaard.
Det gælder blandt andet et projekt af en ung forsker fra Rigshospitalet i Glostrup, Lina Moschoula Passali, som ved uddelingen modtog 385.000 kr. i støtte til et forskningsprojekt, hvor hun under ledelse af professor Jette Frederiksen undersøger, om måling af tarmrelaterede antistoffer kan bidrage til tidligere diagnostik ved multipel sclerose.
”Vi ved, at tidlig diagnostik og behandling har stor betydning for sygdomsforløbet, og med en kandidatgrad i klinisk ernæring tilfører en forsker som Lina Passali nye spændende perspektiver til den etablerede scleroseforskning,” forklarer Lasse Skovgaard.
Bedre hverdagsliv med sygdommen
Men også anden forskning har fået del i de indsamlede millioner.
“Der er også projekter inden for symptombehandling, som har fået økonomisk støtte denne gang. Mange mennesker med sclerose lever med mange og invaliderende følgesymptomer fra sclerosen, som vi mangler behandlinger, der kan afhjælpe,” fortæller Lasse Skovgaard.
Blandt sidstnævnte projekter er fx et forskningsprojekt af speciallæge i neurologi ved Hvidovre Hospital, Hartwig Roman Siebner, der skal undersøge, om det er muligt at behandle det udbredte symptom fatigue, også kendt som sclerosetræthed, med magnetisk hjernestimulation. Fatigue er en overvældende træthed, der påvirker livskvaliteten i invaliderende grad. Ingen ved præcis, hvad fatigue skyldes, og der findes i dag ingen behandlinger, hverken medicinsk eller i form af livsstilsændringer. Hartwig Roman Siebners forskerteam modtog 400.000 kroner i støtte ved gårsdagens uddeling.
”Et helt usædvanligt stærkt felt af forskningsansøgninger af meget høj kvalitet,” lyder forskningschef i Scleroseforeningen Lasse Skovgaards samlede vurdering af de indkomne projekter.
Vedhæftet: Billeder med angivelse af navne på forskningsudvalgets formandskab og patientrepræsentant, der onsdag den 18. maj 2022 samledes i Scleroseforeningens hovedkontor i Valby for at uddele 7,5 mio. indsamlede forskningskroner.
Formand for forskningsudvalget, Finn Sellebjerg, professor i neurologi ved Københavns Universitet og ledende overlæge ved Dansk Multiple Sclerosecenter på Rigshospitalet i København
Næstformand Peter Vestergaard Rasmussen, speciallæge i neurologi, overlæge ved neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital
Næstformand Helle Hvilsted Nielsen, speciallæge i neurologi, overlæge ved neurologisk afdeling på Odense Universitetshospital
Patientrepræsentant Malene Kappen Krüger, Værløse
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger:
Forskningschef i Scleroseforeningen Lasse Skovgaard, lsk@scleroseforeningen.dk, 51629177
Presseansvarlig i Scleroseforeningen Gitte Rudbeck, gru@scleroseforeningen.dk, 22732318
Billeder
Information om Scleroseforeningen
Kort om Scleroseforeningens bidrag til forskning i sclerose:
Scleroseforeningen står for mere end halvdelen af støtten til dansk scleroseforskning, der kommer fra offentlige og private puljer og fonde. Foreningen har i løbet af de sidste godt 50 år sammenlagt uddelt godt 375 millioner kroner til forskning i sclerose.
Kort om sclerose i Danmark:
Knap 18.000 danskere er diagnosticeret med sclerose. Det betyder, at Danmark har verdens fjerde højeste forekomst af den uhelbredelige, fremadskridende neurologiske sygdom. Årsagen til sclerose er endnu ikke kortlagt.
Følg pressemeddelelser fra Scleroseforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Scleroseforeningen
Årets sygeplejerske og årets SOSU kåret med ny patientpris31.5.2022 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang er Scleroseforeningens nystiftede patientpris, MS-Prisen, blevet uddelt. Det skete til stående klapsalver ved et festligt arrangement, der blev afholdt i foreningen i går i anledning af den internationale sclerosedag, MS World Day.
Scleroseforeningen springer ud som cannabisproducent1.4.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Scleroseforeningen går ind i produktion af cannabis. Det sker, når patientforeningen 1. april 2022 overtager nøglerne til et sydfynsk cannabisproduktionsanlæg. I den kommende weekend vil dørene åbnes for interesserede, der får mulighed for at få en rundvisning på anlægget og en gratis prøve til en uges forbrug med hjem.
Sclerosehospitalet modtager 10 millioner kroner fra A. P. Møller Fonden til nyt tag8.3.2022 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har valgt at støtte Sclerosehospitalet med 10 millioner kroner til en udskiftning af taget på den smukke, historiske bygning i Haslev. ”En fantastisk gave og kæmpe hjælp,” kalder Scleroseforeningens formand den fornemme donation.
Julehjælp på vej til flere børnefamilier end forudset15.12.2021 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
161 familier med sclerose har netop fået besked om, at der er 2.000 kr. på vej i julehjælp fra Scleroseforeningen. Det er næsten dobbelt så mange familier, som foreningen havde forudset, fortæller direktør Klaus Høm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum