Salling Roofgarden åbner med installationer af verdenskendt dansk kunstner
11.5.2022 09:00:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse

d. 11. maj 2022
Selv om Jeppe Hein for længst har fået sit verdensgennembrud, hører det alligevel til sjældenhederne, at hans værker installeres udendørs i 6.salshøjde. Det bliver imidlertid en realitet, når Salling Roofgarden åbner til sommer i Aarhus. Den nye 1.400 kvm. store bypark kommer til at rumme flere værker af Jeppe Hein; indledningsvist en serie mødesteder, Sky Benches, der ansporer gæsterne til at reflektere over, hvordan vi er sammen, og hvad dialog og samtale bringer med sig. Senere med et spejlværk, The Sky - The Garden - And You, der udfordrer og driller vores sanser.
- Med Jeppe Heins skræddersyede værker byder vi velkommen på Salling Roofgarden med en serie skulpturelle bænke, hvor den gode samtale og de hyggelige stunder kan udfolde sig. Og vi ser frem til at lade dimensionerne smelte sammen i efterårets spejlinstallation. Det har været en stor fornøjelse at samarbejde med Jeppe Hein om installationerne, og vi håber, at gæsterne til åbningen i juni og i mange år fremover vil benytte sig af muligheden for at trække vejret dybt og reflektere over hverdagen i tankevækkende omgivelser, siger Marianne Bedsted, direktør for Salling.
Jeppe Hein betegner selv sine sammenhængende bænke som legende og sanselige veje til at åbne folks hjerter, hvad enten gæsterne sidder på dem, rutsjer på dem eller bruger dem til at mødes. Bænkene forsvinder ned i jorden for at dukke op fra bygningen igen og vil på den måde forbinde både hinanden og gæsterne, når Salling Roofgarden står færdig.
- Min kunst handler meget om at skabe dialog mellem mennesker og mellem rum. Som kunstner er det en drøm at være en del af et projekt som Salling Roofgarden, der kommer til at stå permanent og vil komme så mange mennesker til glæde i lang tid. Jeg håber, at værkerne skaber spænding og interesse for at blive lidt længere og opleve, hvad sker der indeni en selv, når man konfronteres med en underlig bænk eller et finurligt spejl, der inviterer himlen ned i haven og gæsten ind i værket og derved prøver at skabe ny måde at se vores omgivelser på, siger Jeppe Hein.
Indvielsen af Salling Roofgarden den 17. juni sker med en levende plantevæg, der snor sig op ad facaden fra gadeplan til tagtop, udkigsplatform 35 meter over jorden, masser af træer, buske og plantearter samt gangbroer, der knytter byparken sammen over beplantningen.
----- ----- ----- -----
Yderligere information:
Salling
Head of Marketing and Communication Birthe Wiberg +45 3023 7304 / birthe.wiberg@salling.dk
Studio Jeppe Hein
+49(0)30 - 21 30 083 10
info@jeppehein.net
Kort om Jeppe Hein, f. 1974:
1997 - 2003 Det Kongelige Danske Kunstakademi, København
1999 - 2000 Städel Hochschule für Bildende Künste, Frankfurt am Main
Bor og arbejder i Berlin.
Har udstillet og udført arbejde verden over og kan i 2022 udover på Salling Roofgarden blandt andet opleves på udstillinger i Luxembourg, Waldenbuch og Neumünster i Tyskland samt på Moderna Museet i Stockholm, ligesom at han netop har udstillet på Venedig Biennalen.
Kort om Salling Roofgarden:
- Størrelse: 1400 m2 på 2 niveauer
- Arkitekt: Henning Larsens Achitects
- Entreprenør: A. Enggaard A/S
- Forventet åbning: Den 17. juni 2022
Primære attraktioner:
- En plantevæg, der løber hele vejen ned ad Sallings facade mod Strøget
- Frodig beplantning på taget i form af høje træer, buske og græssorter
- Gangbroer, der forbinder byparken i højden over beplantningen
- Glasvægge og glas-gange, der blandt andet giver kig hele vejen gennem og til bunden af stormagasinet
- Hotspots med forskellige kulturelle tilbud og installationer
- Himmelgynger, solkroge og opholdsarealer
- Samt ikke mindst en udkigsplatform – i fire meters højde og i alt 35 meter over Strøget - med panoramaview over hele Aarhusbugten, mod Mols og mod Moesgaard i syd.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Vedhæftede filer
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Danskerne øger brugen af solbeskyttelse: Markant vækst i salget af høj solfaktor30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal kunder vælger højere solfaktor til beskyttelse mod solens stråler, viser nye tal fra Salling Group. Samtidig vokser behovet for forebyggelse i et land med en af verdens højeste forekomster af hudkræft.
Netto ny hovedpartner for Skolepokalen: Kobler sport, læring og trivsel17.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forlængelse af Salling Groups historisk store partnerskab med DBU, er Netto trådt ind som ny hovedpartner for Skolepokalen. Fra 2026-2029 sætter dagligvarekæden sit præg på turneringen med fokus på, at sport, læring og trivsel går hånd i hånd.
Netto accepterer bøde for ØGO-forseelse, men sender appel til Forbrugerombudsmanden12.3.2026 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største dagligvarekæde anerkender en forseelse med vildledende markedsføring i marts 2025, men appellerer til, at Forbrugerombudsmanden bør medkalkulere flere forhold i fremtidige sager.
Salling Group får ny CFO17.2.2026 12:20:00 CET | Pressemeddelelse
Thomas Børglum Jensen overtager posten som CFO i Salling Group.
føtex og Hjerteforeningen indgår strategisk partnerskab: Vil ændre kundernes indkøbsvaner19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med fælles kampagner, aktiviteter og sundhedsinspiration vil føtex og Hjerteforeningen hjælpe kunderne med at handle med hjertet og træffe endnu sundere valg i føtex.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


