Salling Group leverer rekordresultat og accelerer strategiske indsatsområder i uforudsigeligt Corona-år
21.4.2021 11:00:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse

Salling Groups omsætning steg sidste år med mere end 4 mia. kr. og nåede for første gang i koncernens historie et niveau på over 60 mia. kr. EBITDA steg til 4,7 mia. kr. svarende til 7,7% af omsætningen mod 4,1 mia. kr. i 2019 (7,2% i 2019), mens årets resultat endte på 1,9 mia. kr.
Corona påvirkede den daglig drift i alle virksomhedens markeder med betydelige omstillinger, herunder flytning af varer og medarbejdere fra lukkede butikker og nedlukkede kommuner samt hyppigt ændrede krav om værnemidler, håndsprit, afskærmning, afstand og en lang række øvrige forholdsregler.
Administrerende direktør i Salling Group, Per Bank, betegner sidste års resultat som tilfredsstillende.
- Vi er opmærksomme på, at dagligvarehandlen som en af de få brancher endte ud med at være positivt påvirket af Corona-restriktionerne, og at det er den primære årsag til, at vores resultat nåede et rekordniveau. Derfor er jeg især tilfreds med, at vi i et udfordrende år formåede at eksekvere på en række vigtige strategiske prioriteter, der vil forme koncernen i årene fremover, siger Per Bank.
Allerede i 2021 bliver resultaterne af Salling Groups strategiske tiltag synlige.
Udbygning af strategiske prioriteter
Som følge af ændret forbrugeradfærd fremrykkede Salling Group planerne for salg af fødevarer på internettet med en markant investering i føtex hjemmelevering, der efter planlægning og test i 2020 gik i luften i begyndelsen af 2021. Endvidere udbyggede Bilka sin digitale tilstedeværelse med stor vækst på BilkaToGo, der i april 2021 lancerer sin første pick up-løsning.
I juni 2020 underskrev Salling Group en aftale med Tesco om køb af deres polske forretning til en Enterprise Value på 1,5 mia. kr. Endelig godkendelse fra de polske konkurrencemyndigheder og afslutning af handlen skete i marts 2021. Udover købssummen forventer Salling Group at investere yderligere 1,5 mia. kr. i omdannelse af de opkøbte butikker til Netto’s nye, moderne 3.0-koncept. Konverteringen af Tesco Polens butikker til Netto forventes afsluttet i 1. halvår 2022. Sideløbende hermed fortsætter investeringerne i modernisering og udvidelse af Netto til kædens nye koncept i Danmark og Tyskland.
2020 stillede store krav til medarbejderne, herunder de ca. 2.500, der på grund af Corona-nedlukning ikke kunne passe deres normale job i egne butikker.
- Jeg er utroligt imponeret af den indsats, alle mine kolleger på tværs af virksomheden lagde for dagen i 2020. Både medarbejdernes store indsats for at garantere en Corona-sikker indkøbstur og i forhold til at levere på vores helt store strategiske målsætninger. Igen og igen beviste de i løbet af året, at de agerer i overensstemmelse med vores værdier, og det fortjener kollegerne stor ros, tak og anerkendelse for, siger Per Bank.
Salling Fondene forventer i 2021 at kunne give op til 200 mio. kr. retur til samfundet i form af donationer til kultur, sport, uddannelse, og andre velgørende eller almennyttige formål. Alene siden 2012 har fondene, der ejer Salling Group, uddelt mere end en milliard kroner til glæde og gavn for mennesker i Danmark. Sidste år støttede Salling Fondene blandt andet udviklingen af Tænketanken Concitos klimadatabase, Corona-forskning i effekten af mundbind, hjælpepakker til lokalt sports- og kulturliv, etablering af en ny universitetsuddannelse i Commercial and Retail Management samt ydede støtte til Team Danmark-atleter, der fik ekstraordinære udgifter grundet udsættelse af OL og PL (de Paralympiske Lege) til 2021 og Coronakrisen generelt.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Netto ny hovedpartner for Skolepokalen: Kobler sport, læring og trivsel17.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forlængelse af Salling Groups historisk store partnerskab med DBU, er Netto trådt ind som ny hovedpartner for Skolepokalen. Fra 2026-2029 sætter dagligvarekæden sit præg på turneringen med fokus på, at sport, læring og trivsel går hånd i hånd.
Netto accepterer bøde for ØGO-forseelse, men sender appel til Forbrugerombudsmanden12.3.2026 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største dagligvarekæde anerkender en forseelse med vildledende markedsføring i marts 2025, men appellerer til, at Forbrugerombudsmanden bør medkalkulere flere forhold i fremtidige sager.
Salling Group får ny CFO17.2.2026 12:20:00 CET | Pressemeddelelse
Thomas Børglum Jensen overtager posten som CFO i Salling Group.
føtex og Hjerteforeningen indgår strategisk partnerskab: Vil ændre kundernes indkøbsvaner19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med fælles kampagner, aktiviteter og sundhedsinspiration vil føtex og Hjerteforeningen hjælpe kunderne med at handle med hjertet og træffe endnu sundere valg i føtex.
Efter vellykket testperiode: Avocadoscanner kommer nu i alle Bilka-varehuse15.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når kunderne fremover køber ind i Bilka på tværs af landet, er det slut med at komme hjem med u- eller overmodne avocadoer. Efter en vellykket testperiode i Bilka Tilst bliver en helt ny avocadoscanner nu rullet ud i samtlige Bilka-varehuse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

