Salling Group

Salling Group i blåt og gult for Ukraine

Del
Fredag 24. februar er det præcis ét år siden, Rusland invaderede Ukraine. I de kommende uger sætter Salling Group fornyet fokus på ofrene for krigen.

Siden Ruslands invasion af Ukraine har Salling Group støttet hjælpearbejdet i Ukraine og nabolandene, der har modtaget tusindvis af flygtninge. Støtten er gået gennem Folkekirkens Nødhjælps indsatser i det krigshærgede land.   

Fra på mandag og de følgende to uger kan kunderne igen hjælpe ofrene for krigen i Ukraine, når føtex og Bilka sætter en særlig Ukraine-kage til salg for 50 kr. Overskuddet på 10 kr. pr. kage går til Folkekirkens Nødhjælps indsatser i Ukraine. Det er blandt støtte til flygtningecentre, til generatorer og varmeforsyning, til minerydning og til juridisk hjælp til ofre for at kunne dokumentere krigsforbrydelser.  

Samme mandag går det ukrainske flag til tops i flagstænger i Bilka og føtex samt ved Nettos hovedkvarter i Køge og hos Salling Group i Årslev. Sidst på ugen vil Salling Stormagasiner desuden gentage sidste års gestus og lade lysfacaderne lyse i gult og blåt. 

”Som en virksomhed, der er en del af danskernes hverdag, har vi et ansvar for at vise, hvor vi står i vigtige samfundsspørgsmål. I denne sag står vi på ukrainernes side, og det markerer vi i de kommende uger,” siger HR-direktør i Salling Group, Louise Gade. 

Salling Group og gruppens ejere, Salling Fondene, har gennem 18 år haft et tæt arbejde med Folkekirkens Nødhjælp. Samarbejdet har genereret i alt 45 mio.kr. til nødhjælpsarbejde – senest i Ukraine og i det jordskælvsramte grænseområde mellem Tyrkiet og Syrien. 

I år får samarbejdet endnu en dimension, da Salling Group tager imod kontanter fra Folkekirkens Nødhjælps årlige husstandsindsamling, der finder sted 12. marts i år. Salling Group opfordrer desuden koncernens medarbejdere til at melde sig som indsamlere til husstandsindsamlingen, der i år har fokus netop på ofre for de mange kriser og katastrofer, der lige nu hærger verden: Jordskælv, sultkatastrofe på Afrikas Horn og krig i Ukraine. 

”Vi er meget taknemmelige for det stærke samarbejde, vi har med Salling Group, og at koncernen nu ved årsdagen for krigen i Ukraine træder til med endnu et nyt tiltag: kagesalg og et stærkt medmenneskeligt signal til Ukraines borgere. Siden krigens start for et år siden, har vi modtaget cirka 2 millioner kr. fra Salling Group til vores arbejde i Ukraine. Den støtte, vi gennem 18 år har modtaget fra koncernen, butikkernes kunder og fra salg af overskudmad fra føtex i vores Wefood-butikker gør en direkte og afgørende forskel for mennesker i nød," siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. 

Ud over indsamling og donationer i Danmark, har Netto i Polen doneret til hjælpearbejdet lokalt og solgt varer til stærkt nedsat pris til ukrainere, der er flygtet til Polen.  

Herhjemme fjernede Salling Group allerede i krigens første uge russiske varer fra hylderne, og besluttede i foråret at ville være uafhængig af russisk gas i opvarmningen af butikker i særligt Tyskland og Polen.  

”Vi bilder os ikke ind, at vi kan forandre livet for alle i krig og nød, men alle kan hjælpe nogle, og det gælder også for os. Derfor er vi stolte og glade for partnerskabet med Folkekirkens Nødhjælp, både i hverdagen i kampen mod madspild, men i særdeleshed når det gælder hjælp til verdens nødstedte,” siger Louise Gade. 

STØT FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS INDSAMLING TIL UKRAINE PÅ MOBILEPAY 222800 

Kontakter

Billeder

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

Paris 2024: Store danske virksomheder og topatleter: "Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene!"17.4.2024 13:15:09 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

Nyt samarbejde skal forebygge stroke i danskernes hverdag28.2.2024 08:20:00 CET | Pressemeddelelse

Alt for mange danskere rammes hvert år af stroke, og derfor vil Hjernesagen sammen med Salling Group og Salling Fondene over de kommende år bringe hjernesundhed og forebyggelse af stroke længst muligt ud til danskerne. Det sker ved at tilbyde nem og gratis blodtryksmåling i butikker landet over som del af et nyt, flerårigt strategisk samarbejde med ambition om at løfte danskernes generelle sundhedsniveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye