Salling Group gør sin transport mere klimavenlig og sparer de danske veje for 40.000 lastbilsleverancer på et år
17.11.2020 09:30:00 CET | Salling Group | Pressemeddelelse

Der bliver længere mellem lastbilerne på de danske veje, når Salling Group samler transporten af brød til sine butikker. Hidtil har Kohberg og Schulstad stået for levering af deres brød til Salling Groups butikker, men ved at hjemtage og samle brødleverancerne på færre terminaler, før det bliver leveret til butikkerne, vil der være betragtelige klimagevinster i form af færre kørte kilometer samt færre lastbiler på det danske vejnet.
Med den nuværende logistikløsning bliver der leveret brød til butikker og varehuse seks til syv gange på en uge ud fra fire til fem terminaler i Danmark, og det svarer til mere end 80.000 lastbilsleverancer med brød på et år.
Men når Salling Group i løbet af 2021 hjemtager transporten, vil antallet halveres til 40.000 lastbilsleverancer - bl.a. fordi brødet leveres samlet og sammen med de øvrige varer, der skal ud til butikkerne. Derudover reduceres antallet af benyttede terminaler fra fem til to.
– Vi har store ambitioner på klimaets vegne, og vi arbejder aktivt på at fremme en mere klimavenlig transport. Ved at tilrettelægge vores brødlogistisk, så der køres færrest mulige kilometer og sendes færrest mulige lastbiler ud til vores mange butikker, kan vi opnå en stor klimagevinst. Derfor samler vi nu vores transport og håndtering af brød, siger logistikdirektør i Salling Group, Nicolai Gradman.
Når brødproducenterne i dag afleverer brød til føtex, Bilka og Netto er det ikke altid med fyldte lastbiler på grund af et naturligt svingende salg af brød henover en uge. Det kræver flere ture og kørte kilometer ud fra flere terminaler, som nu kan reduceres ved at samle leverancerne og tilføre øvrige varer, hvilket Salling Group gør nu.
– Det er et betydeligt antal lastbilsleverancer, vi kan spare ved at samle logistikken og optimere vores transport og håndtering af brød. Det giver os naturligvis ambitioner for mere, men i første omgang glæder vi os til at indfri denne markante miljømæssige gevinst i løbet af 2021, uddyber Nicolai Gradman.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group blandt Europas største virksomheder17.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortune placerer Salling Group som nummer 344 på listen over Europas 500 største virksomheder.
Salling Group markerer milepæl: Solcelleanlæg nummer 500 går i luften15.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 16. september indvier Salling Group sin nye solcellepark ved hovedkvarteret i Årslev uden for Aarhus. Parken kan levere strøm svarende til det årlige elforbrug i fem Bilka-varehuse og er en vigtig del af virksomhedens energiplan.
Klar til næste rul: Nu åbner Høng dørene til fremtidens Netto8.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Større sortiment, bedre placering af varer og en mere overskuelig navigation skal gøre indkøbsturen lettere for Netto-kunderne i Høng.
Salling Group før DBU Summit: Erhvervslivet bør stille krav om lige muligheder i dansk fodbold3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group fokuserer som hovedpartner med DBU på ligestilling og lige muligheder, og nu opfordrer detailkoncernen dansk fodbolds øvrige erhvervspartnere til at stille konkrete ligestillingskrav til de klubber, de støtter økonomisk, idet udviklingen går for langsomt, og erhvervslivet kan med fordel bruge sin indflydelse mere aktivt.
Salling løfter nu sløret for åbningsdatoen i Rødovre Centrum2.9.2026 09:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiden er snart forbi. Torsdag d. 8. oktober slår Salling dørene op til sit nye stormagasin i Rødovre Centrum, hvor kunderne kan opleve et helt nyt Salling-univers på fire etager.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

