Salling Group

Salling Group fejrer navneskifte med Danmarks største firmafest

Del
Samtlige 40.000 medarbejdere i Danmark er inviteret til landets største personalefest. Festen markerer navneskiftet fra Dansk Supermarked til Salling Group

Her til morgen vågnede knap 40.000 medarbejdere på tværs af Netto, føtex, Bilka, Wupti og alle øvrige dele af Salling Group i Danmark op til en invitation til det historisk store arrangement, som får navnet Salling Group Live. For der bliver spillet op til dans under sommersolen, når Salling Group næste år afholder Danmarks største firmafest.

I dag skifter Dansk Supermarked navn til Salling Group, og festlighederne fejrer medarbejdernes flotte indsats, som har gjort det muligt for Salling Fondene at tilbagekøbe virksomheden, så Salling Group nu er en 100 % fondsejet, dansk virksomhed.

Søndag den 9. juni 2019 danner udendørsarealerne ved Salling Groups hovedkontor i Årslev ved Aarhus rammerne om store arrangement, og administrerende direktør i Salling Group Per Bank glæder sig allerede til et brag af en fest.

– Det er på mange måder en historisk begivenhed at skifte navn, og jeg er meget glad for den flotte modtagelse og store entusiasme, det har fået fra alle vores medarbejdere. Deres arbejde er helt afgørende for, at de penge, der går ind i blandt andet Netto, Bilka og føtex, bliver investeret i virksomheden eller givet tilbage til samfundet via donationer fra Salling Fondene. Vores navn styrker fællesskabet med fondene, og med Salling Group Live får alle kolleger mulighed for at opleve, hvor stort et fællesskab vi er en del af, siger Per Bank.

Gentager succesen fra 2016

Det er anden gang, at virksomheden holder en fælles firmafest for alle medarbejdere i Danmark. Første gang var for to år siden, og dengang skulle der mere end 500 busser og 4 færger til at transportere de 20.000 deltagere. Næste år forventes endnu flere medarbejdere at deltage, når samtlige medarbejdere i Salling Groups danske butikker, lagre og kontorer er inviteret til fælles firmafest.

Ved den fælles firmafest i 2016 stod den på livemusik på to scener med kendte danske kunstnere, og i 2019 bliver der tale om et tilsvarende setup.

For at så mange medarbejdere som overhovedet muligt kan deltage, finder arrangementet sted pinsedag, søndag den 9. juni 2019. På grund af helligdagen holder størstedelen af Salling Groups butikker lukket, ligesom mandag også er en helligdag.

- - - - - 

Se hvordan det gik sidst, da alle medarbejdere blev inviteret til historisk firmafest: https://youtu.be/iag5iI13ywY 

For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Festen i 2016

Kontakter

Billeder

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

Paris 2024: Store danske virksomheder og topatleter: "Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene!"17.4.2024 13:15:09 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

Nyt samarbejde skal forebygge stroke i danskernes hverdag28.2.2024 08:20:00 CET | Pressemeddelelse

Alt for mange danskere rammes hvert år af stroke, og derfor vil Hjernesagen sammen med Salling Group og Salling Fondene over de kommende år bringe hjernesundhed og forebyggelse af stroke længst muligt ud til danskerne. Det sker ved at tilbyde nem og gratis blodtryksmåling i butikker landet over som del af et nyt, flerårigt strategisk samarbejde med ambition om at løfte danskernes generelle sundhedsniveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye