Salling Group ansætter stærk public affairs-profil
10.1.2019 15:37:59 CET | Salling Group | Pressemeddelelse

I forlængelse af Salling Fondenes tilbagekøb af Danmarks største detailhandelskoncern, Salling Group, styrker koncernen nu sit engagement med omverdenen; særligt i forhold til myndigheder, beslutningstagere og NGO’er.
Annette Juhler Kjær får som ny Group Vice President, Public Affairs & CSR med reference til Salling Groups administrerende direktør, til opgave at forstærke koncernens dialog med centrale samarbejdspartnere og kerneinteressenter på tværs af Danmark, Tyskland, Sverige og Polen.
De seneste år har Salling Group sat fokus på blandt andet madspild, dyrevelfærd, kampen mod overflødig plastik samt sundhed, herunder unges rygevaner. Den forstærkede dialog med virksomhedens omverden spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at påvirke og drive forandring i samfundet, dels via virksomhedens ejere Salling Fondene og deres donationer til samfundet samt i hverdagen gennem de valg, virksomheden træffer sammen med leverandører, samarbejdspartnere og kunder.
- Som 100 procent dansk, fondsejet virksomhed er det helt afgørende for os at tage del i samfundsudviklingen og bidrage positivt til verden omkring os. Vi har en klar ambition om at udvikle os til en endnu mere ansvarlig og engagerende virksomhed. Med Annette ombord styrker vi nu vores indsats på dette område, siger administrerende direktør i Salling Group Per Bank.
Annette Juhler Kjær kommer senest fra en rolle som partner i public affairs-virksomheden Vespa Crabro og som ejer af rådgivningsvirksomheden Juhlers.com. Forud herfor har hun blandt andet været særlig rådgiver i Økonomi- og Erhvervsministeriet, koncerninformationschef i Danisco A/S samt politisk reporter og vært på TV 2 Nyhederne og TV-Avisen.
Selv siger hun om den forestående opgave:
- Salling Group har sat bæredygtighed og ansvarlighed øverst på dagsordenen, og det er værdier, jeg selv sætter meget højt. Noget af det vi er fælles om er, at vi alle er forbrugere. Jeg glæder mig til at være med på det hold, som sikrer danskerne et aktivt valg på hylderne i Netto, føtex og Bilka. Jeg holder meget af at blive inspireret ved køledisken og handler især i vores lokale Netto, hvor økologien ikke bare er mangfoldig, men også til at betale.
Annette Juhler Kjær tiltræder i Salling Group d. 14. januar.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder

Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group får ny CFO17.2.2026 12:20:00 CET | Pressemeddelelse
Thomas Børglum Jensen overtager posten som CFO i Salling Group.
føtex og Hjerteforeningen indgår strategisk partnerskab: Vil ændre kundernes indkøbsvaner19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med fælles kampagner, aktiviteter og sundhedsinspiration vil føtex og Hjerteforeningen hjælpe kunderne med at handle med hjertet og træffe endnu sundere valg i føtex.
Efter vellykket testperiode: Avocadoscanner kommer nu i alle Bilka-varehuse15.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når kunderne fremover køber ind i Bilka på tværs af landet, er det slut med at komme hjem med u- eller overmodne avocadoer. Efter en vellykket testperiode i Bilka Tilst bliver en helt ny avocadoscanner nu rullet ud i samtlige Bilka-varehuse.
Donation fra Salling Groups kunder: Julemærkehjemmene modtager milliondonation fra salget af samlealbum fra Valdes Jul - Vintermiraklet12.12.2025 09:35:00 CET | Pressemeddelelse
Det populære samlealbum fra årets TV 2 julekalender Valdes Jul - Vintermiraklet, har indbragt over en million kroner i donation til Julemærkehjemmene.
Salling Group opfører et af Danmarks største privatejede ladeanlæg til el-lastbiler5.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Landets største dagligvarekoncern bygger stort ladeanlæg til el-lastbiler ved Nettos centrallager i Køge, som led i at gøre sin logistik emissionsfri inden 2040.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
