Lolland Kommune

Salget af flexboliger topper på Sydsjælland og Lolland-Falster

Del
De tre kommuner Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommune har pr. 1. juni 2017 tilsammen solgt 700 flexboliger siden 2013. Heraf er de 107 solgt indenfor de første 5 måneder i 2017. Danskerne har med andre ord for alvor taget flexboligordningen til sig.
En klassisk villa kan også blive godkendt som flexbolig – her en villa fra Rødby på Lolland. De fleste helårsboliger kan blive godkendt som flexbolig i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner.
En klassisk villa kan også blive godkendt som flexbolig – her en villa fra Rødby på Lolland. De fleste helårsboliger kan blive godkendt som flexbolig i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner.

Flexboligordningen gør det muligt at købe helårsboliger og anvende dem som fritidshuse. Det betyder, at du som køber får mulighed for at købe et langt billigere hus end et klassisk sommerhus, og det er der mange, der kan se fordelene i.

”Vi oplever større og større efterspørgsel efter flexboliger. Lokalt bidrager det hos os i de tre kommuner til vækst, liv og udvikling, og de nye boligejere får opfyldt deres drøm om natur, aktiv fritid, fred og ro fra hverdagens stress og jag eller noget helt fjerde. Drømmene og motiverne kan være mange, men vi kan opfylde dem. Det er win-win, som det hedder på ny-dansk, og derfor har vi anstrengt os for at gøre det så nemt og fleksibelt at købe og bruge flexbolig”, siger Birgitte Rønnow, sektorchef i Lolland Kommune.

Ejendomsmæglere registrerer stor interesse

Hos EDC Poul Erik Bech i Nakskov oplever de stor interesse for flexboliger, og hvor de i efteråret 2016 kunne mærke, at folk fik øjnene op for ordningen, er interessen nu steget markant hen over 2017. Aktuelt har man hver weekend 2-3 familier med ud for at se på flexboliger.

Særligt muligheden for et billigt fritidshus er attraktivt, men også muligheden for at købe anderledes huse end de klassiske sommerhuse er interessant for køberne. Det kan være huse, der ligger langs kysten, i en lille landsby eller i det åbne landskab – huse, hvor der er plads til hele familien og måske have, værksted, og hvad der ellers ikke er plads til inde i byen.

Samtidig er det muligt at udleje sin flexbolig, når man ikke bruger den, og med mangel på udlejningsboliger i højsæsonen på Sydsjælland og Lolland-Falster, kan man ligefrem gøre en mindre forretning ud af det.

Oversigt over det årlige antal flexboligtilladelser i de tre kommuner er vedlagt.

Fakta om flexboligordningen

  • En flexbolig er registreret som helårshus i Bygnings- og Boligregistret (BBR), men det er samtidig noteret, at kommunen har givet samtykke til, at den anvendes som flexbolig. Boligen kan ligge både i landzone og i byzone  dog aldrig i et sommerhusområde.
  • Når en ejendom er registreret som flexbolig, er der ingen bopælspligt, og du kan derfor anvende boligen som et fritidshus eller som et ekstra hjem. Dog er fordelen ved en flexbolig i modsætning til et egentligt fritidshus, at det er nemt og ubureaukratisk at flytte permanent ind i huset og bruge det som helårsbolig, hvis du skulle få lyst til det.
  • Du kan til enhver tid selv opsige flexboligtilladelsen. Du skal bare give kommunen besked, så din BBR-meddelelse kan blive rettet. 
  • Hvis du gerne vil have en ekstraindtægt i perioder, hvor du ikke selv benytter flexboligen, må du gerne udleje den.​ Det foregår efter de samme regler, som hvis du ville udleje et almindeligt sommerhus og er reguleret af sommerhusloven. 

Læs mere på www.flexbolig.nu

Nøgleord

Kontakter

Lolland Kommune
Birgitte Rønnow
Sektorchef
29 38 83 19


Guldborgsund Kommune
Frederik Cordes
Leder af Natur og Plan
54 73 20 07

Billeder

En klassisk villa kan også blive godkendt som flexbolig – her en villa fra Rødby på Lolland. De fleste helårsboliger kan blive godkendt som flexbolig i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner.
En klassisk villa kan også blive godkendt som flexbolig – her en villa fra Rødby på Lolland. De fleste helårsboliger kan blive godkendt som flexbolig i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner.
Download
Der er mange forskellige typer af huse, som er egnede til at blive godkendt som flexbolig. Her et hyggeligt bindingsværkshus fra Vordingborgområdet
Der er mange forskellige typer af huse, som er egnede til at blive godkendt som flexbolig. Her et hyggeligt bindingsværkshus fra Vordingborgområdet
Download

Vedhæftede filer

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

Dom i Højesteret: Lolland Kommune skal betale for kriminelle, udviklingshæmmede fra Grønland16.1.2024 16:22:54 CET | Pressemeddelelse

Højesteret har tirsdag den 16. januar afsagt dom i en sag, der betyder, at Lolland Kommune skal betale et millionbeløb til Sermersooq Kommune og fremover dække udgifterne til en udviklingshæmmet, kriminel borger fra Grønland. En dom, der principielt kan få stor betydning for både grønlandske borgere og danske kommuner. Lolland Kommune opfordrer til en markant ændring af reglerne.

Horslunde-elever tilbydes stabil løsning med det samme16.1.2024 08:14:29 CET | Pressemeddelelse

Horslunde Realskole meddelte den 11. januar Lolland Kommune, at skolen står overfor lukning. Siden da har kommunen arbejdet på højtryk for at vurdere mulige løsninger for eleverne, i tilfælde af, at generalforsamlingen i Horslunde Realskole beslutter at lukke skolen. Mandag holdt kommunen og bestyrelsen for Horslunde Realskole møde om mulighederne. ”Vi har lagt vægt på, at eleverne skal have så få skift som muligt, og derfor har vi valgt at tilbyde eleverne at starte på Byskolen, som vil være deres distriktsskole efter sommerferien. Det giver mulighed for en stabil løsning for det enkelte barn med det samme. Skulle der være forældre, der meget gerne vil benytte Horslunde Landsbyordning i forårsmånederne, er det også muligt”, siger udvalgsformand Thomas Bo Østergaard. Dialogen med bestyrelsen fra Horslunde Realskole har konkret resulteret i, at bestyrelsen vil indstille overfor generalforsamlingen den 29. januar, at skolen først lukker ved udgangen af februar måned. Det giver kommunen e

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye