Salg af elbiler i voldsom stigning
Personbilsalget oplevede i august en tilbagegang i forhold til samme periode sidste år, hvilket dog dårligt kan sammenlignes pga. sidste års corona-nedlukning. År-til-dato er der nyregistreret 125.743 personbiler, hvilket er på niveau med sidste års 124.947 nyregistreringer ved augusts udgang.
”Vi oplever god aktivitet i bilsalget for tiden, der dog er præget af udfordringer med leverancer fra underleverandører til bilfabrikkerne, hvilket kan give længere leveringstider”, udtaler Mads Rørvig, adm. direktør, De Danske Bilimportører.
Fire ud af ti solgte biler kan lades op
Med 6.453 nye elbiler og plug-in hybridbiler udgjorde de opladelige biler 40 procent af augusts samlede aktivitet – den højeste andel i Danmark nogensinde. Til sammenligning udgjorde de opladelige biler 20 procent af bilsalget i august 2020.
Modeludbudet af elbiler og plug-in hybridbiler er også steget markant sammenlignet med sidste år fra 46 i Q3 2020 til 74 i Q3 2021.
”Vi oplever fortsat en voldsom stigning i andelen af solgte elektriske biler, der nu samlet udgør 40 % af nybilssalget. Danskerne har fået flere elektriske bilmodeller at vælge i mellem, hvilket har været afgørende for udviklingen.”, udtaler Mads Rørvig.
Antallet af ladestandere sætter begrænsninger
”Trods denne måneds rekord i solgte elbiler, sætter antallet af ladestandere i Danmark en begrænsning på elbilsalget. Kunderne oplever ikke at lademulighederne er tilstrækkelige, så det er afgørende, at der virkelig bliver sat turbo på udbygningen af vores ladeinfrastruktur i Danmark, hvis udviklingen skal fortsætte”, udtaler Mads Rørvig.
Pressefoto
Kildeangivelse
Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold bedes kildeangivet: De Danske Bilimportører, bilstatistik.dk
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktør
Kontakt for kommentarer, citater mv.
Caroline Høegh-GuldbergSeniorkonsulent
Kontakt for data, statistik og bilag
De Danske Bilimportører
Følg os på følgende kanaler:
Billeder
Links
Information om De Danske Bilimportører
De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilproducenternes repræsentation i Danmark. Vi repræsenterer alle nye biler (person-, vare- og lastbiler samt busser) som anskaffes i Danmark og de omfatter selvsagt alle teknologierne – el, brint, hybrider, diesel, benzin, gas.
Følg pressemeddelelser fra De Danske Bilimportører
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra De Danske Bilimportører
Bilsalg i vækst i EU i første kvartal18.4.2024 08:06:07 CEST | Pressemeddelelse
Som resultat af god aktivitet på flere markeder, voksede EU-bilsalget i første kvartal. Blandt elbilerne var der også vækst, og her var Danmark endnu engang blandt landene med mest fremgang.
Ny pulje får flere grønne lastbiler på vejene15.4.2024 10:34:45 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens udvidelse af puljen til grønnere lastbiler er gode nyheder for den grønne omstilling.
Flere elbiler må nu deles om de danske ladestandere12.4.2024 07:38:48 CEST | Pressemeddelelse
Marts måned bragte nye udvidelser til ladeinfrastrukturen i Danmark til gavn for elbilisterne. Dog skal der mere fart på, hvis ladeinfrastrukturen skal kunne følge med udviklingen i bilparken, hvor elbilerne er begyndt at fylde en betydelig del.
Stor variation i skandinavisk bilsalg: Danmark klarer sig bedst10.4.2024 07:15:15 CEST | Pressemeddelelse
I marts måned oplevede alle de skandinaviske lande fald i personbilsalget, men Danmark klarede sig betydeligt bedre end sine nabolande. Her er et overblik over bilsalget for marts 2024 i Danmark, Norge og Sverige.
Bilsalg: Privatleasing stiger markant1.4.2024 07:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af privatleasede biler er vokset markant i marts måned sammenlignet med samme måned sidste år. Andelen af solgte elbiler fortsætter med at stige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum