Sagsbehandlingstiden for udenlandske lægers ansøgninger om autorisation er alt for lang
Når en udenlandsk læge fra et land uden for EU/EØS søger om autorisation til at arbejde i Danmark, går der cirka 3 år, fra Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget ansøgningen, til styrelsen vurderer, om lægens uddannelse er egnet til at blive afprøvet i praksis. Selve vurderingen tager som udgangspunkt kun mellem to og fem dage. Det viser en undersøgelse, som Folketingets Ombudsmand har foretaget.
Undersøgelsen viser også, at ventetiden på styrelsens vurdering af uddannelsen siden 2018 er steget fra cirka ti måneder til cirka 3 år.
”Det er alt for lang tid. Ikke mindst når man tager i betragtning, at sagerne i realiteten ligger stille i stort set hele denne periode, og at sagerne normalt er ukomplicerede og hurtige at behandle,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.
Ombudsmanden indledte sin undersøgelse af sagen i juni 2021 på baggrund af artikler i Jyllands-Posten og Sundhedsministeriets svar på flere folketingsspørgsmål.
Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed skyldes den stigende sagsbehandlingstid, at der har været en markant forøgelse i antallet af ansøgninger, samt at der er allokeret cirka 1½ årsværk til området. Dette har skabt en ubalance mellem antallet af medarbejdere og det voksende antal sager. Pr. 30. juni 2021 var der 1.224 ansøgninger, som afventede styrelsens vurdering.
Sundhedsministeriet har oplyst til Folketingets Ombudsmand, at ministeriet og styrelsen er gået i gang med at analysere, hvordan processen i autorisationssager kan optimeres med henblik på at forkorte liggetiderne og føre ansøgerne bedre gennem forløbet. Samtidig er der på finansloven for 2022 afsat i alt 23,1 millioner kroner i dette og næste år til at nedbringe sagspuklen af ansøgninger fra sundhedspersonale fra tredjelande.
Ombudsmanden vil i starten af 2024 på ny anmode Styrelsen for Patientsikkerhed om oplysninger om styrelsens sagsbehandlingstider med henblik på at følge op på, om de iværksatte tiltag i 2022 og 2023 har virket.
FAKTA
Processen i en autorisationssag består af to dele. Først skal Styrelsen for Patientsikkerhed vurdere, om ansøgerens uddannelse er egnet til afprøvning. Herefter skal ansøgeren bestå forskellige prøver mv. og gennemføre en evalueringsansættelse, før styrelsen kan træffe en endelig afgørelse i sagen.
De autorisationsforløb, som Styrelsen for Patientsikkerhed afsluttede i tidsrummet fra den 1. januar 2020 til den 30. juni 2021, havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 5 år og 4 måneder.
Tiden for den første del af autorisationssagen hos Styrelsen for Patientsikkerhed var ca. 31 måneder i august 2021, da styrelsen afgav sin udtalelse til ombudsmanden. Den er i februar 2022 steget til ca. 36 måneder.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, 42 47 50 91
Områdechef Jacob Christian Gaardhøje, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Ombudsmanden indstilles som dansk kandidat til stillingen som ny dommer ved EU-Domstolen19.4.2024 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har indstillet Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger som dansk dommer ved EU-Domstolen. Dette er sket efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet vedrørende internationale dommerstillinger. Niels Fenger har været Folketingets Ombudsmand siden 1. december 2019 og har tidligere arbejdet som bl.a. landsdommer og professor ved Københavns Universitet. Dommere ved EU-Domstolen udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst. Udnævnelsen sker efter høring af det såkaldte artikel 255-udvalg, der udtaler sig om indstillede kandidaters kvalifikationer til at udøve embedet, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelser. Ombudsmanden har underrettet Folketinget. Læs brevet til Folketingets Retsudvalg.
Ombudsmanden offentliggør beretning for 2023 – med bl.a. råd ved udvikling af offentlige it-systemer9.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af borgere kan blive påvirket, når offentlige it-systemer ikke fungerer ordentligt. I de senere år har ombudsmanden undersøgt sager om it-fejl, der har ramt bl.a. kontanthjælpsmodtagere, sårbare unge og deres forældre, udlændinge og personer med bopæl uden for landet samt forskellige grupper af skatteydere. Når den slags fejl opstår, kan det påvirke borgernes retssikkerhed, ligesom det kan skade tilliden til den offentlige forvaltning. Derudover kan det være svært og dyrt at rette op på fejlene. I Folketingets Ombudsmands netop offentliggjorte beretning for 2023 handler en af artiklerne om ombudsmandens undersøgelse af sager om myndighedernes it-systemer. Artiklen rummer nogle generelle læresætninger, som myndighederne kan bruge, når de skal udvikle og lancere nye it-systemer. Det handler om bl.a. at sikre den rigtige forberedelse, viden om og test af et it-system. Højeste antal sager nogensinde Derudover omtaler beretningen nogle af de sager, som ombudsmanden beskæftigede si
Styrelse gjorde ikke nok for at forhindre meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger4.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vurderingsstyrelsen kunne på forhånd have gjort mere for at afdække og forebygge problemerne med de meget skæve foreløbige ejendomsvurderinger, der blev offentliggjort i september 2023. Det udtaler Folketingets Ombudsmand efter at have foretaget en undersøgelse af sagen. I sin undersøgelse har ombudsmanden fokuseret på de ejendomme, hvor grundværdien blev vurderet til at være markant højere end ejendomsværdien. Disse foreløbige vurderinger har Vurderingsstyrelsen betegnet som ”meget skæve”, og styrelsens efterfølgende gennemgang af vurderingerne har resulteret i mere end 60.000 ændringer. Ombudsmanden konstaterer, at Vurderingsstyrelsen allerede inden offentliggørelsen af de foreløbige vurderinger var bekendt med, at der kunne være problemer i situationer, hvor grundværdien oversteg ejendomsværdien. Han konstaterer også, at det efter offentliggørelsen tilsyneladende var muligt for styrelsen forholdsvis hurtigt at imødegå problemerne for denne type vurderinger ved hjælp af justeringer a
Aktindsigtsanmodning fra journalist med fuldmagt kunne ikke afvises15.3.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Borgerne har i almindelighed ret til at lade sig repræsentere af andre i deres sager hos myndighederne. Statsadvokaten i Viborg kunne derfor ikke afvise en anmodning om aktindsigt fra en journalist, der var partsrepræsentant, med den begrundelse, at aktindsigtsanmodningen havde et journalistisk formål. Det fastslår Rigsadvokaten efter en henvendelse fra ombudsmanden. Sagen begyndte, da en journalist med fuldmagt fra den forurettede i en straffesag søgte om aktindsigt i straffesagen hos Østjyllands Politi. Statsadvokaten i Viborg afviste aktindsigtsanmodningen med henvisning til, at den havde et journalistisk formål og ikke var indgivet med henblik på at bistå eller varetage den forurettedes interesser. Dansk Journalistforbund klagede på vegne af journalisten til ombudsmanden, der bad Rigsadvokaten om at forholde sig til statsadvokatens afgørelse. Rigsadvokaten hjemviste sagen til statsadvokaten til fornyet behandling med bemærkning om, at der ikke efter forvaltningslovens regler om rep
Ikke aktindsigt i tilbagekaldelse af advarsler6.3.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ombudsmanden har nu afsluttet behandlingen af flere klager over myndighedernes afslag på aktindsigt i sager om tilbagekaldelsen af advarsler til embedsmænd i den såkaldte minksag. Efter at have undersøgt sagerne har ombudsmanden ikke fundet grundlag for at kritisere myndighederne for ikke at udlevere flere oplysninger. Ombudsmanden har udtalt sig i tre sager: Rigspolitiets afslag på aktindsigt i begrundelserne for at meddele og tilbagekalde disciplinære advarsler til to chefer Statsministeriets afslag på aktindsigt i materiale, der ligger til grund for tilbagekaldelsen af en advarsel til ministeriets departementschef Statsministeriets afslag på aktindsigt i Justitsministeriets rådgivning om statsministerens habilitet i forbindelse med departementschefens disciplinærsag. Fælles for de tre sager var, at det efterspurgte materiale indgik i personalesager og derfor som udgangspunkt ikke var omfattet af retten til aktindsigt. Et væsentligt spørgsmål i sagerne var derfor, om materialet skull
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum