Sæt turbo på PFAS-prøver i drikkevand for et hurtigt overblik

Efter myndighederne sidste år indførte en meget lav grænseværdi – 2 nanogram pr liter -for PFAS-stoffer i drikkevandet, efterspørges der fra flere sider nu et overblik over problemets omfang. Men det kan tage flere år at få det, medmindre man sætter turbo på prøvetagningen for de mindre vandværker. På grund af reglerne skal de store vandforsyninger tage PFAS-prøverne inden for et år, mens de mindre kan vente op til tre år.

”Hvis man politisk ønsker et hurtigt overblik over udbredelsen af PFAS, skal det være et led i en samlet national plan, et PFAS fast track, om man vil. Det betyder, at analysekravet skal gælde for alle, og ikke som nu differentieres ud fra oppumpet vandmængde. Forbrugernes tryghed skal ikke afhænge af, hvor stor en vandforsyning er. Alle bør derfor have krav om prøvetagning med en bindende tidsfrist. Dette skal i øvrigt også omfatte enkeltvandsforsyninger, ikke almene vandværker og vandboringer, der anvendes til fødevareproduktion herunder kvægavl, samt afgrøder til foder og fødevarer,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

DANVA mener, at de mange flourstoffer, der er giftige, mobile og unedbrydelige, hverken på kort eller på lang sigt må komme i drikkevandet og ud af vandhanen. For at sikre samfundet mod yderligere spredning af flourstoffer i miljøet og vandkredsløbet, så foreslår DANVA at supplere og forstærke de indsatser, der allerede er igangsat af myndighederne.

”PFAS-stofferne skal forbydes helt. Og så bør der indføres tydelig mærkning på varer, om de indeholder stofferne, også selvom det er under 0,1 procent, som i dag er deklarationsgrænsen. Forbrugerne skal kunne sikre sig mod stofferne. Jo mere viden, vi får om flourstoffer, jo tydeligere bliver det, at der skal stilles skrappere krav for at beskytte mennesker og miljø,” siger Carl-Emil Larsen.

”Vi bør sikre, at vand til drikkevand beskyttes mod PFAS og andre miljøfarlige stoffer. Vi skal holde skidt for sig og drikkevand for sig. Derfor skal vi have sikret områder med drikkevandsindvinding mod menneskelig aktivitet og produktion,” siger Carl-Emil Larsen, og tilføjer:

”Hvis vi gør en fælles indsats nu, så har vi som samfund en mulighed for at sikre os mod yderligere spredning af PFAS-stoffer i miljøet og vandkredsløbet.”

Miljøstyrelsen offentliggjorde i foråret en undersøgelse, der viser, at jo tættere, man kommer på jordoverfladen, jo flere fund er der. Det samme gør undersøgelser, som er foretaget af Danske Regioner.

DANVA forslår også, at hvis et vandværk kommer i forsyningsproblemer på grund af PFAS, så skal en national drikkevandsfond understøtte betalingen af udgifter til de løsninger, der kan sikre forsyningssikkerheden.

”Det er et nationalt anliggende at betale for at løse problemerne med PFAS. Sammenholdes truslen fra de mange kilder til forurening med de mange brancher, der har brugt stofferne, så står det klart, at der er en pulje af PFAS-stoffer i omløb i naturen, som vi skal håndtere nu. Det skal ske, inden de påvirker forsyningen af rent drikkevand eller spredes til omgivelserne ad forskellige veje herunder via spildevand og spildevandsslam. Det kræver en samlet national indsats,” siger Carl-Emil Larsen.

DANVA foreslår følgende:

• Fuldt forbud mod brug af PFAS-stoffer.
• Deklarationspligt og mærkningsordning - DANVA foreslår en fuld deklarationspligt for PFAS-holdige produkter, eventuelt suppleret med en forbrugerrettet mærkningsordning, så det bliver nemmere at fravælge disse produkter. I henhold til gældende regler skal indholdsstoffer ikke deklareres, hvis de indeholder små mængder (0,1%). En nedre grænse giver ikke mening, da stofferne ophobes i omgivelserne.
• Beskyttelse af drikkevandsboringer herunder sikring af drikkevand i områder omkring større byer og på øer.
• Håndtering af punktkilder, som kan true drikkevandsforsyningen - alle PFAS-punktkilder som ligger i eller kan true vandindvindingsoplande til almene vandværker bør prioriteres samlet, så det er hele den potentielle kildestyrke i et opland, der danner grundlag for en vurdering af trusselsbilledet for almene vandforsyninger.
• Forbud om udbringning af spildevandsslam i områder med særlige drikkevandsinteresser. Vi ved, at spildevand og slam udgør en spredningsvej for PFAS-stofferne, men man har endnu ikke overblik over konsekvenser ved udbringning af spildevandsslam på marker.
• Oprydning og afværgeforanstaltninger, finansieret ved forureneren betaler.  
• Kravværdier for tilslutningstilladelser til renseanlæg – værdier skal afspejle det faktum, at stofferne er uønskede i miljøet og ophobes. Grænseværdierne for tilslutning skal være bindende. Den rensning, der kan være nødvendig, skal foregå så tæt på kilden som muligt.