’Sæt i Værk Stedet’ skal hjælp Esbjerg Kommunes unge med at føre idéer ud i livet
18.5.2021 08:00:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Drømmer du om at holde den største gadefest for de unge i Gørding? Mangler I et sted at lave graffiti i Gredstedbro? Eller vil du bare gerne arrangere pub-quiz for de unge i Ribe og Esbjerg?
Nu skal det være meget nemmere for Esbjerg Kommunes unge at komme fra drøm til virkelighed. Derfor sætter kommunen det rullende kontor ‘Sæt i Værk Stedet’ på gaden, hvor alle unge mellem 15 og 35 år kan komme med deres gode idéer og få hjælp og vejledning til, hvordan drømmene bliver realiseret.
”Vi vil rigtig gerne gøre Esbjerg Kommune til et endnu bedre sted at bo og leve – også for den unge målgruppe. Derfor er det også vigtigt, at de føler at de bliver hørt og hjulpet på vej, når de kommer med deres gode idéer, og det er det, som ’Sæt i Værk Stedet’ gerne skal give dem,” siger May-Britt Andrea Andersen, formand for Kultur & Fritidsudvalget.
Unge hjælper unge
For at hjælpe de unge godt på vej, er der blevet uddannet en gruppe unge ‘Sæt-i-værkere’, som vil bemande ‘Sæt i Værk Stedet’, og det er dem, der skal guide de unge, der kommer og har brug for hjælp.
”Som ung kan det godt virke ret overvældende at skulle ringe til kommunen for at få hjælp til en god idé. Og måske ved man faktisk slet ikke, at muligheden for at søge støttekroner og så videre er der. Det bliver fedt at komme med rundt med ’Sæt-i-Værk-Stedet’, og på den måde få lov til at hjælpe andre unge med at føre deres idéer ud i livet,” fortæller Camilla Anwar, der er en af de unge ’Sæt-i-værkere’, som er med det rullende kontor rundt i kommunen.
’Sæt i Værk Stedet’ er en af de mange idéer som er udsprunget af arbejdet med Vision 2025, derfor skal det rullende kontor i første omgang på gaden i seks uger her før sommerferien. Bliver det en succes er håbet, at der kan findes penge til at gøre projektet permanent, så de unge altid har en indgang, hvor de kan få hjælp til deres idéer i kommunen.
FAKTA
’Sæt i Værk Stedet’
- ’Sæt i Værk Stedet’ er et rullende kontor, som du kan møde de næste seks uger på Torvet i Esbjerg, ved Hovedbiblioteket i Esbjerg, ved Ribe Skatepark, i Bramming ved Kultur & Fritidscentret, ved Game Streetmekka i Esbjerg og på Domkirkepladsen i Ribe.
- Hos ’Sæt i Værk Stedet’ er vi klar til at komme med konkret sparring, der kan gøre din idé flyveklar. Hjælpe med at få kontakt til de helt rigtige mht. tilladelser, lokalitet osv. Og hjælpe med at søge midler så ideen kan få luft under vingerne.
- Se den fulde køreplan og følg os for seneste updates på vores Facebookside og Instagram.
Kontakter
May-Britt Andrea Andersen, formand for Kultur & Fritidsudvalget, tlf. 53 10 50 09, maa40@esbjerg.dk
Susanne Svarrer, ledelseskonsulent i Esbjerg Kommune, tlf: 40218603, mail: sus@esbjerg.dk
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
ESE Festival vender tilbage – nu kan du være med21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 22. til 31. januar 2027 vender ESE Festival tilbage med kultur, fællesskab og nye oplevelser midt i den mørke vintertid. Festivalen bliver skabt af mennesker i hele Esbjerg, og nu åbner tilmeldingen for alle, der har en idé til programmet.
Kvindelandsholdet vender tilbage til Esbjerg: Nu skal hele Sydvestjylland i rødt og hvidt18.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. december kl. 14 bliver Esbjerg Stadion igen hjemmebane for Danmarks kvindelandshold, når Zambia gæster Vestkysten i en vigtig VM-forberedelseskamp.
Ny organisering skal styrke formidlingen af Esbjergs historie16.9.2026 14:29:34 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune og Museum Vest har udarbejdet en model, der skal skabe nye muligheder for at formidle Esbjergs historie i bygningen, der i dag huser Esbjerg Museum på hjørnet af Torvegade og Nørregade. I 2027 overgår formidlingen efter planen til Esbjerg Kommune.
Sporten rykker ud af Musikhuset og ind i hallerne: Esbjerg får ny stor Sportslørdag15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæt stort kryds i kalenderen lørdag den 23. januar 2027. Her bliver idrætsfaciliteterne omkring Gl. Vardevej fyldt med sport, fællesskab, opvisninger, talks, sportsstjerner og hyldest til både mestre og frivillige, når Sportslørdag Esbjerg afholdes for første gang.
26 ton bøger ud - orker, elvere og helte ind14.9.2026 09:26:15 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 65.000 bøger skal flyttes, og i stedet rykker orker, elvere, helte, skurke og andet godtfolk ind, når Hovedbiblioteket i Esbjerg den 19. og 20. september forvandles fra bibliotek til en gigantisk riddersal under årets Fantasyfestival.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
