Sænk farten på skolevejene
3.8.2020 08:00:00 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse

I august vil det vrimle med tusindvis af forventningsfulde børn på landets skoleveje, når skolerne åbner igen efter ferien. Det stiller store krav til de øvrige trafikanter, da mange børn endnu ikke har den store erfaring med at gå eller cykle i trafikken, som ofte kan være intensiv i myldretiden ved skolerne.
For at minde bilisterne om at være ekstra opmærksomme og respektere fartgrænserne på skolevejene er Hjørring Kommune gået sammen med Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden i den landsdækkende skolestartskampagne “Børn på vej”. Fra den 10.-30. august vil kampagnen blandt andet kunne ses på plakater på mange skoleveje.
- Det er rigtigt vigtigt for os at skabe trygge og sikre forhold særligt på vejene omkring vores skoler. Vi som kommune håber meget på, at børnene i videst muligt omfang transporterer sig selv til skole. Det kan vi alle sammen være med til at bakke op om ved at vise særligt agtpågivenhed, når vi møder en skoleelev på vores vej. Jo bedre vi er til det, jo flere børn og forældre får da mod på at lade børnene cykle eller gå til skole, og det er godt både for børnenes sundhed og indlæringsevne, klimaet og bidrager samtidig til mindre kaos på skolernes områder lige op til ringetid, udtaler formand for Hjørring Kommunes Teknik- og Miljøudvalg Søren Smalbro.
For mange kører for stærkt
Selv om de fleste respekterer fartgrænserne på skolevejene og viser hensyn, så er der stadig udfordringer. I august sidste år gennemførte politiet en fire ugers kontrol ved skolerne
og sigtede 6.200 personer for at køre for stærkt, viser tal fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
- Man kan være så tidspresset om morgenen, at man fristes til at køre for stærkt. Men især nu hvor der er mange børn på skolevejene, er det særligt vigtigt at holde øje med sin fart og respektere fartgrænserne. Børn har svært ved at vurdere, om de kan nå at krydse vejen, hvis bilisterne kører for hurtigt. Så vær opmærksom og vis hensyn til børnene, siger Rosa Nissen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.
Sådan gør du dit barn klar til trafikken:
- Børn kan have svært ved at overskue trafikken både på grund af deres højde, men også fordi de har svært ved at vurdere, hvor hurtigt en bil kører, og om de kan nå at krydse vejen. Skolestartskampagnen ”Børn på vej” minder alle trafikanter om at vise hensyn på skolevejene.
- Kampagnen opfordrer også forældre og skoler til at træne børnene i at færdes i trafikken. Sommerferien er en god anledning til at få øvet dit barns rute til skole.
- Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har samlet gode råd til sikker trafik med børn til fods, på cykel og offentlig transport: www.sikkertrafik.dk/skolestart
Kontakter
Helene Østergaard Kristensen, Hjørring Kommune, mail: hoek@hjoerring.dk, tlf. 72 33 66 17.
Rosa Nissen, projektleder, Rådet for Sikker Trafik, tlf. 61 65 04 43.
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Hjørring byder velkommen til VM-kvalifikationsrunde i futsal25.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune er stolte af at være værtsby for VM-kvalifikationsrunden i futsal fra den 7. til 11. april 2026.
Open Call: AktivSommer 202618.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune inviterer foreninger og kulturaktører til at bidrage til årets sommerferieprogram.
VendsysselDOX 2026: Dokfilmoplevelser tæt på – og på tværs af hele Vendsyssel12.2.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Når VendsysselDOX løber af stablen 11.–22. marts, bliver det for tredje år i træk, at publikummer i hele Vendsyssel kan opleve nye, rørende og tankevækkende dokumentarfilm i lokale og nærværende rammer. Festivalen er en del af Kulturalliancen mellem Hjørring og Frederikshavn kommuner, hvor et fælles fokus på filmområdet giver grobund for både samarbejde og stærke kulturoplevelser.
Digitalt E-Team i Hjørring Kommune bliver permanent – nytænkning skaber tryghed og frihed for borgerne18.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter et år med bemærkelsesværdige resultater har Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget i Hjørring Kommune besluttet at gøre det digitale E-Team til en fast del af kommunens velfærdstilbud. Evalueringen viser, at de digitale løsninger ikke blot skaber større tryghed og fleksibilitet for borgerne, men også imødekommer de voksende udfordringer med rekruttering i ældreplejen.
Nyt byråd i Hjørring Kommune er konstitueret5.12.2025 10:31:27 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommunes byråd for perioden 2026-2029 har fordelt borgmesterposten, viceborgmesterposter samt pladserne i Økonomiudvalget og de stående udvalg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

