Codan Forsikring A/S

Sådan undgår du skadestuen nytårsaften

Del

70 procent af tilskadekomne, som endte på landets skadestuer sidste nytår, bar ikke sikkerhedsbriller. Med sund fornuft og et par enkle huskeregler kan du heldigvis blive fri for at tilbringe nytårsaften på skadestuen.

Hvert år må de festlige begivenheder for en del danskere slutte brat med en tur på skadestuen.

Selvom antallet af fyrværkeriskader har været faldende de senere år, er der fortsat mange, der kommer til skade, når de tænder lunten på fyrværkeriet.

- Selvom vi alle godt ved, at fyrværkeri er farligt, og at man skal være opmærksom, når man skyder det nye år ind, ser vi desværre flere ulykker hvert år, hvor sikkerheden er blevet tilsidesat. Ofte fordi man er i festligt lag og måske har fået lidt for meget champagne, siger Henrik Bundgaard, der er koncerndirektør for Skadeservice i Alm. Brand Group, der omfatter forsikringsselskaberne Codan og Alm. Brand.

70 procent af de personer, som endte på skadestuen med en fyrværkeriskade sidste år, bar ikke sikkerhedsbriller.

Det viser beregninger fra Codan baseret på tal fra Odense Universitetshospital, der har lavet en opgørelse over samtlige skader på baggrund af fyrværkeri behandlet på landets akutmodtagelser ved nytår.

Fingre og øjne er hårdest ramt
Sidste år modtog selskabet flere anmeldelser fra kunder, hvor særligt hænder og øjne stod for skud.

- Mange af skaderne sker, fordi man har en lidt for høj promille, og fyrværkeriet ikke bliver tændt og affyret korrekt, eller fordi det er defekt. Som altid gælder det om at have sikkerhedsbriller på, også selvom man ikke selv affyrer fyrværkeriet, siger Henrik Bundgaard.

Det er hovedsageligt de 18-36 årige, der ikke har sikkerhedsbrillerne på.

Raketter skyld i flest ulykker - særligt i Jylland
Det er fortsat raketter, som er skyld i de fleste skader på landsplan, men især i Jylland.  Bomberør ligger som nummer to på landsplan.

- Raketter er meget populære, men særligt i hovedstadsområdet fylder bomberør desværre meget i skadestallene. Det er fortsat børn og unge, som oftest kommer galt afsted, siger Henrik Bundgaard.

60 pct. af alle tilskadekomne ved sidste nytår, der fik skaderne behandlet, var højst 25 år.

Sådan får du en sikker nytårsaften

• Husk altid sikkerhedsbriller – også selvom du ikke selv antænder.

• Hold afstand til fyrværkeriet.

• Hold aldrig fyrværkeri i hånden.

• Sæt aldrig fyrværkeriet i en flaske fra middagen. Sørg for at brug et ordentligt rør, der sidder godt fast i jorden.

• Tjek vejret og vindretningen, inden du antænder raketten.

• Hold god afstand fra beboelse, når du fyrer af.

• Gå aldrig tilbage til en fuser.


Hvilket fyrværkeri står bag skaderne?

1. Raketter: 36 pct.

2. Bomberør/romerlys 20 pct.

3. Batterier 15 pct.

4. Kanonslag/strygere 9 pct.

5. Andet 20 pct.

Beregninger er baseret på tal fra Odense Universitetshospital, Ulykkes Analyse Gruppen, ortopædkirurgisk afdeling OUH.

Kontakter

Billeder

Information om Codan Forsikring A/S

Codan Forsikring A/S
Codan Forsikring A/S
Gammel Kongevej 60
1790 København V

3355 5555https://www.codan.dk/

Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring A/S

Cyber-svindlere jagter os som aldrig før17.11.2022 09:31:43 CET | Pressemeddelelse

Hver dag får 211 danskere misbrugt deres kreditkort online. Tre gange i timen tikker en anmeldelse om cyberkriminalitet ind hos politiet. De seneste tre år har flere end 450.000 danskere været udsat for online kriminalitet. Og alene blandt Alm. Brand Groups kunder fortæller hver fjerde i en undersøgelse, at de har oplevet at få deres kreditkortoplysninger eller e-mails misbrugt. Ny cyberforsikring hos Alm. Brand og Codan er klar med både gode råd og hjælp, hvis dine data er blevet misbrugt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum