Assens Forsyning

Sådan sorterer du dit jule- og nytårsaffald

Del
En måned med jul og nytår er over os. Det samme er en måned med væsentligt mere affald, end i en gennemsnitlig måned. Men hvordan er det så lige, vi håndterer og sorterer det ekstra affald korrekt?
Skraldemændene Carsten og Allan får travlt, når affaldet fra jul og nytår skal samles ind. I forbindelse med sidste års jul og nytår, indsamlede Assens Forsyning A/S hele 100 ton ekstra affald sammenlignet med en normal måned, og situationen ser bestemt ikke ud til at blive meget anderledes i 2019. Foto: Assens Forsyning A/S.

Andeskrog, gavepapir, byttemærker samt udtjente juletræer og -dekorationer…
Julen står bestemt ikke kun i hjerternes og børnenes tegn, men også i affaldets.

I forbindelse med sidste års jul og nytår, indsamlede Assens Forsyning A/S hele 100 ton ekstra affald sammenlignet med en normal måned. Det svarer til mere end 10 fyldte skraldebiler. Samtidig var trafikken til og fra genbrugspladserne meget intensiv. Julen og nytåret var dermed den tid på året, hvor der i Assens Kommune blev produceret og indsamlet absolut mest dagrenovation, og situationen ser bestemt ikke ud til at blive meget anderledes i 2019.

”Ikke alene er der ekstra meget affald i forbindelse med jul og nytår, hvor vi indkøber, indtager og forbruger langt mere, end normalt. Affaldet er også anderledes i sin form og sammensætning, da det indeholder affaldstyper, vi normalt ikke ser eller håndterer på andre tidspunkter af året,” fortæller Søren Rasmussen, der er drifts- og affaldschef i Assens Forsyning A/S.

Fokus på gavepapir og gavebånd
Eksempler på affaldstyper, der kræver særlig opmærksomhed, er gavepapir og gavebånd, der indeholder imprægnering, glimmer og plastik, og som derfor ikke kan genbruges. Endvidere er mange af de produkter og varer, der købes og gives ved juletid, pakket ind i flere forskellige typer af emballage (plast, flamingo, pap, folie m.v.), som ikke er let at holde adskilt, når familien kaster sig over udpakningen af julegaver.

”Når affald samles og sorteres korrekt, giver det værdi, da det i stor udstrækning kan genanvendes til fremstilling af nye produkter. Vi opfordrer derfor alle til at sortere sit jule- og nytårsaffald så godt som muligt, så det ender de rigtige steder. Gør vi det, er vi alle med til at skåne miljøet og samfundsøkonomien. Derudover er vi med til at gøre fejringen af jul og nytår langt meget mere bæredygtig,” fremhæver Søren Rasmussen.

Hjælp til at sortere
For at gøre det nemt at sortere, har Assens Forsyning A/S udarbejdet en vejledning, som forklarer, hvordan man bedst muligt sorterer sit jule- og nytårsaffald samt hvordan, man skaffer sig af med det. I vejledningen kan man blandt andet læse om bortskaffelse af juletræer, juledekorationer, madrester, gavepapir, gavebånd, fyrværkeri og meget mere. Assens Forsyning A/S tilbyder herudover en online-sorteringsguide, der yder hjælp i forhold til, hvad man skal gøre med sit affald – både derhjemme og på genbrugspladsen.

I forbindelse med julen tilbyder Assens Forsyning A/S i øvrigt at bortskaffe kundernes gavepapir og gavebånd. Man skal blot komme det i en klar sæk og stille den ved siden af dagsrenovationsbeholderen, så tager skraldemanden den gratis med ved første tømning efter jul.

Se oplysninger om sortering og håndtering af jule- og nytårsaffald på www.assensforsyning.dk

Fakta

Assens Forsyning A/S…

  • har ansvaret for, at borgerne i Assens Kommune får bortskaffet affaldet på en miljømæssig og forsvarlig måde
  • står for indsamlingen af dagrenovation, genbrugeligt affald samt driften af kommunens genbrugspladser
  • indsamler årligt cirka 10.500 ton dagrenovation – heraf bliver cirka 3.000 ton emballageaffald bragt til sortering med henblik på genanvendelse
  • modtager årligt cirka 23.000 ton sorteret affald på genbrugspladserne
  • driver seks genbrugspladser i Assens Kommune og en modtageplads på Bågø. Pladserne besøges årligt af cirka 300.000 gæster

Nøgleord

Kontakter

• Affaldschef Søren Rasmussen, tlf. 4020 6941, sra@assensforsyning.dk
• Teknisk designer Gitte Hegelund, tlf. 2936 5534, ghe@assensforsyning.dk

Billeder

Skraldemændene Carsten og Allan får travlt, når affaldet fra jul og nytår skal samles ind. I forbindelse med sidste års jul og nytår, indsamlede Assens Forsyning A/S hele 100 ton ekstra affald sammenlignet med en normal måned, og situationen ser bestemt ikke ud til at blive meget anderledes i 2019. Foto: Assens Forsyning A/S.
Skraldemændene Carsten og Allan får travlt, når affaldet fra jul og nytår skal samles ind. I forbindelse med sidste års jul og nytår, indsamlede Assens Forsyning A/S hele 100 ton ekstra affald sammenlignet med en normal måned, og situationen ser bestemt ikke ud til at blive meget anderledes i 2019. Foto: Assens Forsyning A/S.
Download
”Pak ud, fyld op og stil ud”! Sådan lyder budskabet fra Assens Forsyning A/S, der tilbyder at bortskaffe kundernes gavepapir og gavebånd. Man skal blot komme det i en klar sæk og stille den ved siden af dagsrenovationsbeholderen, så tager skraldemanden den gratis med ved første tømning efter jul. Foto: Assens Forsyning A/S.

Information om Assens Forsyning

Assens Forsyning
Assens Forsyning
Forsyningsparken 2
5610 Assens

6344 9000https://www.assensforsyning.dk/

Om Assens Forsyning A/S

Assens Forsyning A/S er ansvarlig for drift, service og udvikling af bæredygtige løsninger til borgerne i Assens Kommune indenfor områderne drikkevand, håndtering af regn- og spildevand samt affald- og genbrug.

Følg pressemeddelelser fra Assens Forsyning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Assens Forsyning

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye