Sådan skaber vi et Danmark i Bevægelse!
For to år siden gennemførte Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet den hidtidige største måling af danskernes bevægelsesvaner.
Flere end 163.000 personer deltog i undersøgelsen, som afdækker og kobler motiver og muligheder for fysisk aktivitet og idræt i den danske befolkning.
Undersøgelsen er suppleret med knap 50 interviews om bevægelsesvaner og motiver for at være fysisk aktiv samt en registrering af knap 1500 borgeres daglige bevægelsesaktivitet i løbet af en uge.
Nuanceret indsigt i danskernes bevægelsesvaner
Resultaterne fra undersøgelserne er nu blevet bearbejdet og diskuteret med flere end halvdelen af Danmarks kommuner samt en gruppe af repræsentanter for udvalgte kommuner, store landsorganisationer og statslige centre og myndigheder.
- De mange analyser af det meget omfattende materiale fra de forskellige undersøgelser har både givet en ny viden og en meget mere nuanceret indsigt i, hvor forskellige de fysiske bevægelsesvaner er på tværs af landet og mellem befolkningsgrupper, fortæller professor Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund.
- Det er en viden, som kan bruges til meget mere præcise indsatser i fremtiden for at fremme et samfund med mere fysisk bevægelse, siger han.
Den nye viden fremlægges på konference torsdag
Forskerne fra CISC er klar til at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan man kan fremme fysisk aktivitet og bevægelse for forskellige befolkningsgrupper. Anbefalinger, som vil være et værdifuldt værktøj for alle, der arbejder med at planlægge og prioritere fremtidens indsatser for at skabe et ’Danmark i Bevægelse’.
Anbefalingerne vil blive fremlagt på en konference på Syddansk Universitet torsdag den 10. november.
På konferencen vil der blive præsenteret ny viden og anbefalinger fra forskerne bag undersøgelsen og man vil få konkrete eksempler fra kommuner, foreninger, frivillige organisationer samt andre aktører. Alt sammen for at give det bedst mulige grundlag for at skabe et Danmark i bevægelse.
Næsten alle danskere er fysisk aktive – blot på mange forskellige måder
Undersøgelserne i Danmark i Bevægelse viser, at næsten alle danskere er i fysisk bevægelse i løbet af en uge – i hjemmet, på arbejde, under transport og i fritiden.
Derfor opfordrer forskere til, at vi fremover ikke skelner mellem ’fysisk aktive’ og ’fysisk inaktive’, som giver indtryk af, at folk ikke bevæger sig fysisk. For det gør de. Det sker bare på mange forskellige måder.
- Vi skal derfor i stedet tale om, at ’alle er fysisk aktive, men mange kunne være mere aktive’, siger Bjarne Ibsen.
Anbefalinger fra forskerne
På baggrund af analyserne i forskningsprojektet anbefaler forskerne blandt andet.:
-> Sæt fokus på de grupper, som er mindst aktive: Der er store forskelle mellem befolkningsgrupper på, hvor bevægelsesaktive borgerne er. Når nogle befolkningsgrupper er mindre aktive skyldes det som oftest ikke manglende lyst, men sociale og kropslige forhold – samt forskellige individers livshistorier og baggrunde.
De mindst aktive grupper er: Førtidspensionister, arbejdsledige på kontanthjælp, indvandrere fra ikke-vestlige lande, borgere med betydelig nedsat funktionsevne (fysisk, psykisk og kognitivt) og borgere uden en erhvervsuddannelse.
-> Understøt gode oplevelser: Det gøres bl.a. ved at anvise relevante valgmuligheder for at være fysisk aktiv på baggrund af den enkeltes initiativ, historie, livssituation, følelser, motiver og eventuelle tidligere dårlige oplevelser.
-> Sæt fokus på eksisterende faciliteter og områder til fysisk bevægelse: Flere idrætsfaciliteter fører ikke automatisk til flere bevægelsesaktive borgere. Der er mere behov for, at borgerne får et større kendskab til og erfaring med de eksisterende faciliteter.
Samtidig kan mange faciliteter udnyttes mere og bredere, så grupper, der i mindre grad bruger de eksisterende faciliteter, i højere grad får positive erfaringer med, hvad de kan bruges til.
Fakta om Danmark i Bevægelse
- Danmark i Bevægelse er den hidtil største nationale måling af vores bevægelsesvaner.
- Målingen omfatter flere forskellige undersøgelser, bl.a. en spørgeskemaundersøgelse, der er besvaret af over 163.000 personer.
- Resultaterne er gjort op kommune for kommune, så resultaterne kan bruges lokalt.
- Undersøgelsen er støttet af Nordea-fonden.
Nøgleord
Kontakter
Bjarne Ibsen, professor
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Tlf. 2728 9904.
Mail: bibsen@health.sdu.dk
Jens Høyer-Kruse, adjunkt
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Tlf. 2135 6136.
Mail: jhkruse@health.sdu.dk
Karsten Elmose-Østerlund, lektor
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Tlf. 2135 6294
Mail: kosterlund@health.sdu.dk
Billeder
Links
Information om Syddansk Universitet
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) er et forskningscenter under Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.
CISC beskæftiger sig med samfundsvidenskabelig forskning i bevægelser og de sociale og samfundsmæssige vilkår herfor:
Fysiske bevægelser i form af idræt, leg og anden form for fysisk aktivitet og sociale bevægelser i form af foreninger, frivilligt arbejde og det civile samfund.
CISC gennemfører både forskningsprojekter og evalueringer for kommuner, offentlige institutioner og organisationer.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Uglegylp og bidemærker i nødder: Gå en tur i skoven og hjælp forskerne med at kigge efter hasselmus21.11.2024 14:01:44 CET | Pressemeddelelse
Hasselmusen er sjælden. Den findes forskellige steder på Fyn og Sjælland, og for nylig er den blevet spottet i Jylland. Nu beder biolog fra SDU og Naturama danskerne om hjælp til at finde ud af, hvor den lever ved at kigge efter bl.a. uglegylp og bidemærker i nødder.
Stort forskningsprojekt skal få os til at spise mere plantebaseret med ældgamle teknikker18.11.2024 10:57:46 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold, ledet af forskere fra Syddansk Universitet (SDU), vil forbedre smag og tekstur af plantebaserede erstatningsprodukter ved hjælp af fermentering og gøre teknikkerne skalerbare i fødevareindustrien. Projektet er finansieret af EU og har et samlet budget på 34 millioner kroner.
Fem kommuner i centrum for nyt EU-projekt om langsigtet kystnær klimatilpasning14.11.2024 08:40:49 CET | Pressemeddelelse
Opdateringen af DMI’s klimaatlas taler sit tydelige sprog. Selv hvis verden stoppede alle udledninger af drivhusgasser i dag, vil havvandstandsstigningerne fortsætte langt ind i det næste århundrede. Samtidig vil stormfloder, som den vi oplevede i oktober sidste år, ramme os langt oftere end i dag. Nu skal et nyt dansk-tyskt projekt undersøge, hvordan vi som samfund griber denne nye virkelighed an set fra et borgerperspektiv.
Hospital og universitet er rykket tættere sammen – og det nyder patienterne godt af11.11.2024 12:57:11 CET | Pressemeddelelse
En række sygeplejersker på Sjællands Universitetshospital er i gang med en universitetsuddannelse på SDU samtidig med, at de arbejder i egen afdeling. Det giver viden, og det giver nye aktiviteter, der kommer patienterne til gode.
Thomas Stauffer Larsen udnævnt til klinisk professor i hæmatologi5.11.2024 12:35:35 CET | Pressemeddelelse
Professoratet er nyoprettet og centreret omkring behandling af lymfekræft. Professorater er oprettet som en kombinationsstilling mellem Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum