DI - Dansk Byggeri

Sådan skaber du et godt indeklima i din bolig

Del
Et dårligt indeklima kan give hovedpine, hoste og allergi. Men heldigvis er der mange ting, du som boligejer kan gøre for at skabe et hjem med god udluftning og sunde materialer.

Vi bruger det meste af vores tid inden døre. Derfor er det vigtigt, at huset eller lejligheden er bygget, så man ikke bliver syg af at være derhjemme. I en gratis pjece fra bl.a. Dansk Byggeri er der gode råd at hente.

- Et sundt indeklima kræver gode lys, lyd og luftforhold. Du kan f.eks. vælge gulve, der absorberer lyden og er med til at give en bedre akustik. Og hvis du sørger for at have god udluftning i dit hjem, mindsker du risikoen for fugt og skimmelsvamp. Et godt råd er også at bygge efter forholdene og f.eks. udnytte det lys, der kommer udefra. På den måde kan man også undgå at skulle installere ekstra belysning, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri Simon Stig-Gylling.

Brug sunde materialer uden problematisk afgasning
Står du overfor en renovering eller er ved at bygge nyt, er det en god ide at være opmærksom på valget af materialer.

- Det kan være svært at komme helt uden om byggematerialer, der indeholder kemiske stoffer, men nogle er mere kradse end andre. Hvis du gerne vil sikre, at du får så lidt problematisk afdampning fra materialerne som muligt, så kan du f.eks. se efter de byggevarer, der har et miljømærke eller anden dokumentation. Og sørg altid for god luftcirkulation, hvis ikke andet er muligt. Så er du godt på vej, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri Simon Stig-Gylling.

Du kan finde flere gode råd til at bygge bæredygtigt her: https://www.danskbyggeri.dk/media/38550/vaelg-baeredygtigt_pjece.pdf

Kontakter

Chefkonsulent i Dansk Byggeri Simon Stig-Gylling, ssg@danskbyggeri.dk, telefon 31 60 99 08
Pressemedarbejder Sarah Stendorf Meier, sam@danskbyggeri.dk, telefon 28 93 43 94

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye