sundhed.dk

Sådan ser det danske sundhedssystem ud i 2030

Del
Ny rapport med fire fremtidsscenarier peger på, hvordan det danske sundhedssystem ser ud i 2030.

Hvordan ser det danske sundhedssystem ud i 2030? Det har Instituttet for Fremtidsforskning, i samarbejde med en række offentlige og private sundhedsaktører, sat sig sammen for at svare på, hvorefter de har udarbejdet rapporten Fremtiden for det danske sundhedssystem 2030, som udkommer i dag.

Aktørerne har på baggrund af en række megatrends udviklet fire fremtidsscenarier, som er:

Tryghed i fællesskabet

Sund vækst – nationens stolthed

Det frie sundhedsmarked

Mit netværk – min sundhed

En af sundhedsaktørerne, der har været med til at udvikle rapporten, er den fælles offentlige sundhedsportal, sundhed.dk. Herfra har udviklingschef Jakob Uffelmann siddet med omkring bordet, og for ham er indholdet i scenariet Sund vækst – nationens stolthed særligt interessant.

”I dette fremtidsscenarie ser vi et billede af et Danmark, der i 2030 har en befolkning, der har tillid til at dele egne sundhedsdata i de centrale registre, og vi har et sundhedsvæsen, der bruger borgernes data aktivt i deres behandling. Det er jo netop, hvad vi allerede nu arbejder på hos sundhed.dk; at skabe tryghed for borgerne, så de har tillid til, at deres journaler, laboratoriesvar, recepter og andre personlige sundhedsoplysninger ligger trygt hos os, og at det er til deres egen fordel i for eksempel et behandlingsforløb,” siger han.

Netop den høje grad af tillid blandt danskerne gør, at sundhed.dk har 1,7 millioner månedlige unikke brugere. Tal som andre lande kigger langt efter i bestræbelserne på at ruste sig til fremtiden. Derfor har bestyrelsen i sundhed.dk taget initiativ til etablering af fonden, Fonden sundhed.dk International, der med fire virksomheder som stiftere skal sælge sundheds-IT til udlandet.

”Det er en stor tilfredsstillelse, at vi med fonden giver mulighed for eksport af den danske velfærdsmodel og digitaliseringen af sundhedsvæsenet og at vi på den måde bidrager til udviklingen af et gunstigt sundhedsvæsen i fremtiden både herhjemme og globalt”, siger direktør for sundhed.dk”, Morten Elbæk Petersen.

Se den fulde rapport i vedhæftede fil.

Vedhæftede filer

Information om sundhed.dk

sundhed.dk
sundhed.dk
Dampfærgevej 22
2100 København Ø

44 22 20 80http://www.sundhed.dk

Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.

Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye