Sådan klarer de små virksomheder krisen

Under coronapandemien er der blevet berettet om, at danske virksomheder lider under krisen. Men en stor andel af de små og mellemstore virksomheder er indtil videre kommet enten upåvirket eller styrket igennem coronakrisen, og det er et fåtal, der er meget hårdt ramt.

Det viser et forskningsprojekt fra SDU, som ser på, hvordan mindre virksomheder har tacklet krisen.

Sammenlagt har 62 procent af virksomhederne klaret sig godt igennem eller endda tjent penge på krisen, idet 32 procent oplever fremgang og kan betegnes kriseudnyttere, og 30 procent er det, forskerne kalder kriseimmune.

De sidste 38 procent af de adspurgte virksomheder kan derimod mærke coronakrisen i form af faldende omsætning. Og selvom lidt mere end en tredjedel af virksomhederne er kriseramte, er der imidlertid stor forskel på, hvor meget krisen kradser.

Størstedelen står til mindre nedgang

Det fortæller professor fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Kim Klyver, som sammen med lektor Suna Løwe Nielsen har gennemført undersøgelsen blandt et repræsentativt udsnit af mindre, yngre virksomheder.

- Resultaterne viser, at 22 procent af de kriseramte virksomheder har mistet 50 procent eller mere af deres omsætning, svarende til 8 procent af alle virksomheder. Og 28 procent af de kriseramte oplever en nedgang på 20 procent eller mere, svarende til 11 procent af alle virksomheder. Men det viser sig også, at halvdelen af de kriseramte virksomheder kun oplever et mindre omsætningstab på højst 20 procent, siger Kim Klyver og tilføjer:

- Der er absolut virksomheder, brancher og underleverandører, der bløder, og som vi har stor sympati for. Det er imidlertid positivt og værd at hæfte sig ved, at de fleste virksomheder ikke er så hårdt ramt, og at dele af erhvervslivet sprudler. Det er lidt et andet billede end det, medierne ofte tegner.

Kriseparathed er afgørende

Ifølge forskerne er det ikke tilfældigt, hvem krisen rammer. Det hænger nemlig direkte sammen med, om virksomhederne er godt rustet forud for, at en krise indtræffer.

- De virksomheder, der især mærker krisen, oplever typisk, at deres strategiske muligheder er begrænsede, fordi de mangler økonomisk råderum og ressourcer til at forfølge forskellige strategier og dermed omstille sig eller innovere sig igennem krisen, siger Suna Løwe Nielsen, og Kim Klyver supplerer:

- De kriseparate virksomheder var godt funderet økonomisk inden krisen, som er en forudsætning for at reagere, øjne nye muligheder og tilpasse sig strategisk til den nye og usikre situation. Disse reaktioner kræver desuden en entreprenant kultur og en agil organisering. Men uden den økonomiske fundering inden krisen bliver de sårbare virksomheder svagere, og de stærkeste brager frem, siger han.

To krisestrategier virker

SDU-forskerne har også undersøgt, hvilke krisestrategier virksomhederne trækker på, og to af de i alt fire strategier, der indgår i litteraturen, ser ud til at virke bedst.

Det gælder den såkaldte vedligeholdelsesstrategi og innovationsstrategien.

Vedligeholdelsesstrategien handler om at stå fast og ikke ændre ved noget ud fra en filosofi om, at når det er uforudsigeligt, hvordan verden udvikler sig, ved man ikke, hvad man skal tilpasse sig til. Den strategi ser ifølge forskerne ud til at fungere.

Det samme gør innovationsstrategien, hvor virksomheder f.eks. omlægger deres produktion, går online eller indtager nye markeder, hvilket der er talrige eksempler på, at virksomheder har formået under pandemien.

En tredje strategi er afviklingsstrategien. Her var resultaterne ikke tydelige, men må formodes ikke at pege fremad.

Undgå at reducere

Reduktionsstrategien er den strategi, man skal forsøge at undgå. Her skruer man ned for aktiviteterne eller skærer ind til benet. Et klassisk eksempel er, når virksomheder skærer ned eller skærer helt væk i de støttende funktioner som marketingafdelingen, hvilket giver bagslag, fordi salget falder.

- For de virksomheder, der ikke er finansielt kriseparate, kan det synes som den eneste mulighed at reducere, og at man ikke har andre handlemuligheder. Det er også tilfældet for nogle virksomheder, men ikke for alle, siger Kim Klyver, og Suna Løwe Nielsen tilføjer:

- Vi kan se, at virksomhederne ikke følger en strategi alene, men typisk skifter strategier over tid eller kombinerer flere strategier på en gang. F.eks. fortæller flere, at de reagerede lidt i panik i begyndelsen, da Danmark lukkede ned, men at de efter lidt refleksionstid begyndte at tænke i muligheder og veje til at innovere eller vedligeholde, siger hun.

Kriseramte kan også innovere

For selvom det kan lyde omkostningstungt at innovere, så behøver det ikke at være det. Det kommer bl.a. frem i en række interviews, som forskerne har gennemført med virksomhederne.

- Innovation kan også være små tiltag, som ikke kræver en masse ambitiøse strategier og ressourcer bortset fra tid. Et eksempel er en butiksejer, der før krisen havde sværget til nærhed og det fysiske møde med sine kunder, men som under nedlukningen begyndte at bruge sociale medier aktivt. Hun fik ikke bare solgt en masse varer, men bevarede derved også relationen til sine kunder.

- Hun fortæller, at det er det bedste, der nogensinde er sket for hendes forretning, fordi krisen har fået hende til at tænke nyt og til at rykke ind i et digitalt univers. Faktisk er hun så begejstret, at hun tager initiativ til leje af en servicebil, som kan levere varer ud fra mange af butikkerne i gågaden, så andre også får glæde af de positive erfaringer og den læring, hun har taget med fra krisen, fortæller Suna Løwe Nielsen.

Forskerne nævner også et andet eksempel, hvor en iværksætter har brugt den ekstra tid, han fik til rådighed under nedlukningen som følge af faldende ordrer, på at udvikle og lancere et nyt produkt.

- Derfor er vores budskab til de kriseramte virksomheder, at de, så vidt det overhovedet er muligt, skal undgå at reducere. At de skal stå fast og køre videre med det, de gjorde før krisen, og at det er endnu bedre, hvis de kan finde ressourcer til at innovere, siger Kim Klyver.

Mens mange i skrivende stund er optaget af, hvad virksomhederne kan gøre for at tackle krisen, håber forskerne, at projektet kan bidrage til, at endnu flere virksomheder får styr på kriseberedskabet inden fremtidige kriser.

Næste skridt i projektet bliver at indhente mere viden og data om de små og mellemstore virksomheders krisestrategier og performance umiddelbart efter den anden bølge af coronapandemien.

Læs rapporten: Hvad kan SMV'er lære af COVID19?

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på et unikt datasæt, som strækker sig over flere år og krydser coronakrisen. I 2015 tog en tilfældig udvalgt stikprøve af yngre små og mellemstore virksomheder (604 i alt) del i forskernes undersøgelse med fokus på kriseparathed.

I oktober og november i 2020 kontaktede forskerne de samme virksomheder og spurgte ind til deres krisestrategier. 501 af virksomhederne var stadig aktive, hvoraf 372 deltog i den opfølgende undersøgelse. Datasættet er suppleret med finansielle nøgletal for 2015-2019.

Industriens Fond har finansieret projektet med 2,1 mio. kroner. Det er et af flere projekter, som indgår i fondens coronaindsats genstartNU.dk med det formål at støtte små og mellemstore virksomheder gennem krisen.

De øvrige deltagere i projektet er SMVdanmark, Business Kolding og Erhvervshus Sydjylland.

Se projektets hjemmeside.