Sådan kan deep learning bruges til identificering af marker, bygninger og andet i satellitbilleder og flyfotos
Sådan lyder nogle af erfaringerne fra et samarbejde mellem Alexandra Instituttet og Aarhus-virksomheden FieldSense A/S, hvor man i et projekt har arbejdet med deep learning til analysering af jordobservationsdata. Teknikken gør det muligt at optræne et neuralt netværk, der kan automatisere arbejdsopgaver i forbindelse med kortlægning.
Vi har her samlet nogle eksempler på, hvordan man kan udvinde komplekse informationer fra satellit- og flyfotos via kunstig intelligens, når store mængder af data – og lige så vigtigt den nødvendige “ground truth”-data – er tilgængelig.
Identificering af markgrænser
FieldSense A/S leverer beslutningsstøtteværktøjer til landmænd og har bl.a. udviklet FieldSense-platformen. Systemet henter sine data fra satellitbilleder (bl.a. fra EU’s Copernicus-satellitprogram) og lokale vejrstationer og gør det muligt for brugerne at overvåge udviklingen af afgrøder og monitorere vejrforholdene helt lokalt. Det gør det muligt for landmændene at analysere og tage beslutninger og optimeringer for deres marker helt ned på en opløsning på få meter.
Størstedelen af dataene er knyttet til specifikke marker, og det er derfor essentielt for FieldSense, at de ved, hvor hver enkelt mark befinder sig.
Netop den information om de enkelte marker er i Danmark tilgængelig via offentlige data fra Landbrugsstyrelsen. Man kalder dem markskelsdata, og netop de data er ikke på samme måde tilgængelig i andre lande, og derfor ønsker man at anvende kunstig intelligens til at detektere markskel. Ved hjælp af satellitbilleder fra Sentinel-2 har man trænet et neuralt netværk, der kan generere et billede af, hvor markgrænserne går.
Resultatet er, at det neurale netværk fuldt ud automatisk kan detektere de enkelte marker i et billede. Der er dog risiko for fejl, og for at afhjælpe det har man trænet yderligere et netværk, der kigger på hver enkelt af de detekterede marker en ad gangen og samtidig retter små fejl i grænserne.
Finder frem til bygninger
Et andet eksempel er en opgave, som Alexandra Instituttet har løst for Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE). På baggrund af erfaringerne fra projektet med marksegmentering har man udforsket brugen af teknologien på segmentering af bygninger fra flyfotos. Den tænkte anvendelse er at kunne udpege, hvor der er opført eller nedrevet en bygning i et givent tidsrum. Her har SDFE’s GeoDanmark-database over bygninger udgjort ground truth-datasættet.
Generelt så genkender netværket langt de fleste bygninger. Der er dog forskel på, hvor pænt segmenteringen følger bygningernes footprint. Og derfor arbejder man på at inkludere flere lag i det neurale netværk, så man kan opnå en forfining i stil med det, man har opnået i marksegmenteringen.
Søg efter 1000 “hverdagsobjekter”
Teknologien kan også bruges til at søge efter objekter i meget store raster-dataset. Det har den amerikanske virksomhed, Descartes Labs, givet et bud på med deres løsning “geovisual search”.
Hvis man fx klikker på en vindmølle, så finder en algoritme frem til andre vindmøller i datasættet. For at kunne udforske mulighederne med teknologien har man fra Alexandra Instituttets side udviklet en variant, der arbejder med et dansk datasæt. Ligesom det amerikanske forbillede gør man brug af deep learning-teknikker, og systemet er baseret på et netværk, der kan skelne mellem billeder af 1000 forskellige typer af “hverdagsobjekter” som fx hunde, katte, biler, cykler og så videre.
Det smarte er, at man kan sammenligne to billeder og få et mål for, hvor ens de to billeder er i den forstand, om de indeholder samme type objekt – og dette virker også på andre objekter end de oprindelige 1000.
Prøv selv værktøjet her
Der er lavet en webbaseret demonstration af denne søgning, som er frit tilgængelig, og som kan prøves her. Den fungerer ved, at man zoomer ind og klikker på et objekt, og så finder algoritmen 100 objekter, der ligner.
Ovenstående projekter har været del af projektet “Udnyttelse af rumsystemer til øget vækst”, som Alexandra Instituttet har deltaget i. Det er et samarbejde med FORCE Technology og er forløbet i forlængelse af Den Nationale Rumstrategi i 2017 og 2018. Sigtet med projektet har været at styrke potentielle danske rumvirksomheder, herunder særligt SMV’er, med viden og teknologier til at udnytte det forventede potentiale inden for rumområdet.
Indholdet stammer fra en artikel, der er bragt i bladet Perspektiv, som er udgivet af Geoforum og skrevet af Karsten Østergaard Noe fra Alexandra Instituttet og Morten Henriksen Birk fra FieldSense A/S.
Nøgleord
Kontakter
Marlene Nybro ThomsenMarketing and Communications Manager
Kommunikation og Markedsføring
Billeder
Links
Information om Alexandra Instituttet
Åbogade 34 · Rued Langgaards Vej 7
8200 Aarhus N · 2300 København S
+45 70 27 70 12https://alexandra.dk
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet visual computing, kunstig intelligens, IoT, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
GreenTec når længere med grønne greb18.4.2024 08:16:55 CEST | Pressemeddelelse
GreenTec A/S i Kolding har produceret maskiner til pleje og vedligeholdelse af grønne arealer i over 40 år. Nu er familiefirmaet midt i en større digital og bæredygtig omstilling og har bl.a. halveret udgifterne og sparet 70 ton CO2-udslip på deres transport om året.
AI og anonym headcount får mere ud af kvadratmeterprisen21.3.2024 10:47:22 CET | Pressemeddelelse
Danske Ubiqisense har skabt en intelligent sensor, der tæller mennesker anonymt, så f.eks. mødelokaler kan udnyttes bedre. Et forløb med Alexandra Instituttet har nu fordoblet præcisionen af Ubiqisense’ intelligente løsning.
Lise Bering er ny bestyrelsesforperson i Alexandra Instituttet20.3.2024 14:23:59 CET | Pressemeddelelse
Lise Bering, der er kommerciel direktør i Norlys Digital, er ny bestyrelsesforperson i Alexandra Instituttet. Hun afløser Steen Lynenskjold fra Terma, der efter eget valg forlader posten efter 15 år. Samtidig indtræder Hanna Svae som bestyrelsesmedlem.
Færre teknikere skal flyve verden rundt: AR-værktøj gør kunder mere selvhjulpne15.3.2024 10:17:58 CET | Pressemeddelelse
En ny prototype på et AR-værktøj hjælper Fibo Intercons kunder i hele verden med fejlsøgning på betonblandeanlæg. Virksomheden kan dermed undgå store omkostninger og reducere CO2-udledningen. Den nye prototype er resultatet af et MADE demonstrationsprojekt, som Industriens Fond står bag.
Alexandra Instituttet styrker ledelsen med to markante profiler28.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Morten Spanner Christiansen og Ronnie Siegumfeldt Andersen indtræder i Alexandras management og får ansvar for hhv. kommerciel aktivitet og HR. Med de nye profiler ønsker Alexandra at styrke danske virksomheders konkurrenceevne og imødekomme den stigende efterspørgsel efter digitale kompetencer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum