Furesø Kommune

Sådan holder du de uønskede gæster fra døren

Del
Furesøs skove og søer er desværre ikke ferietidens eneste attraktioner. Så tag en snak med naboerne om, hvornår I kan se efter hinandens boliger i ferien, lyder opfordringen fra Nordsjællands Politi, Bo Trygt og Furesø Kommune.

Juli og august er der fred og ro i villakvartererne. Nogle gange for meget ro, for hvis tyve opdager, at der ikke er nogen hjemme i flere dage, har de ro til at begå indbrud og er måske endda frække nok til at komme tilbage for at hente flere ting. Men et godt naboskab kan være med til at gøre det svært for tyven, fortæller Brian Grayston, vicepolitiinspektør i Nordsjællands Politi.

- Det værste, der kan ske for en tyv, er at blive opdaget, og derfor er det en god idé at alliere sig med sine naboer og aftale, at man holder øje med hinandens huse. Gå en tur op og ned ad vejen, fyld skrald i naboens skraldespand og flyt rundt på havemøblerne og andre udendørs ting de steder, hvor der ikke er nogen hjemme, siger han.

Vær hinandens øjne og ører

Der er allerede mange, som har sikret døre og vinduer mod indbrud, men vi skal også have flere til at nabohjælpe for at undgå, at tyvene overhovedet når ind til indkørslen, lyder det fra Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og foreningen Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

- Et af de bedste værn mod indbrud er godt naboskab. Sommeren er en oplagt anledning til at indlede en snak med sine naboer og lære dem at kende, hvis man ikke allerede gør det, siger Britt Wendelboe og fortsætter:

- Dansk sommer er lig med masser af røde søde jordbær, så tag en bakke med rundt i kvarteret eller ring på dine naboers døre og inviter dem over til en portion jordbær på din terrasse. Brug det som en anledning til at tale om, hvordan I kan være hinandens øjne og ører i kvarteret i løbet af sommeren. Det gode naboskab handler om at hjælpe hinanden. Naboer, som interesserer sig for hinanden og er opmærksomme på, hvad der foregår i kvarteret, gør det vanskeligt for indbrudstyvene.

I Furesø Komune glæder indbrudskoordinator Emil Hermund sig over, at flere allerede har meldt sig som Nabovenner, der er en udvidelse af det kendte Nabohjælp-koncept.

- Sammen med Nordsjællands Politi og engagerede borgere har vi taget kampen op med indbrudstyvene og nedbragt antallet af indbrud med mere end 50 procent, siden vi indtrådte i Bo-Trygt samarbejdet i 2018. Nu tilbyder vi aktive naboer, at de kan blive Nabovenner. Vi tror på, at netværket af nabovenner i Furesø kan gøre indbrudsforebyggelsen endnu bedre med flere, fordi vi får et stærkere fællessakb om at udbrede de gode budskaber om nabohjælp, naboskab og indbrudssikring, siger han.

Fra både politiet og Bo trygt lyder desuden en opfordring til ikke at dele feriebilleder på de sociale medier, før man er hjemme igen. Mange indbrudstyve følger med i opslagene og udvælger boliger, som de kan regne ud, er tomme. Du kan derfor uforvarende komme til at friste en indbrudstyv til at kigge forbi din bolig.

Bliv Naboven for dit kvarter

Nabovennen bestemmer selv, hvilke og hvor mange opgaver, han eller hun vil tage på sig. Det kan være:

  • At få nabolaget til at dele viden om indbrud og mistænkelig adfærd
  • Samle nabolaget om en fælles indsats, når der er tyve på spil
  • Opfordre flere til at feriehjælpe med hinanden
  • Skabe tættere naboskab
  • Formidle fakta om Nabohjælp og forebyggelse af indbrud
  • Få flest muligt i nabolaget med i Nabohjælp.

Forebyg sommerindbrud

  • Vær en god nabohjælper. Aftal med din nabo eller genbo, at I holder øje med hinandens huse, flytter lidt rundt på havemøblerne, tømmer postkassen, vander blomsterkrukker og andet, der får husene til at se beboede ud.
  • Sørg for, at tyven ikke kan få adgang til fx din stige, haveredskaber eller andet, som kan bruges til at bryde ind.
  • Ring 114 med det samme, hvis du ser noget mistænkeligt i dit nabolag.

Fakta Furesø

  • Furesø har siden november 2018 arbejdet tæt med politiet og Bo Trygt om at nedbringe antallet af indbrud med 2/3 med udgangen af 2025
  • Siden 2018 er indbruddene faldet med mere end 50%. Fra 322 indbrud i 2018, 211 i 2019, 194 i 2020 og til 157 i 2021. Efter Coronanedlukninger ser indbruddene ud til at stige igen i 2022, men dog stadig på et niveau under det vi oplevede i 2019.  

 

Læs mere om, hvordan du kan forebygge indbrud, på Botrygt.dk.

Kontakter

For yderligere information kontakt Reinholdt Schultz, pressekontakt for Bo trygt, tlf.: 26 72 80 72

Information om Furesø Kommune

Furesø Kommune
Furesø Kommune
Stiager 2
3500 Værløse

http://www.furesoe.dk/

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Stor interesse for ny fodboldklasse20.3.2024 11:52:17 CET | Pressemeddelelse

På Lyngholmskolen var der godt besøgt på informationsmødet om Furesøs nye fodboldklasse på 6. årgang. Her mødte nysgerrige forældre og elever fem af de primære kræfter i forløbet i Gentofte, der fortalte om deres erfaringer. Tidligere elev Magnus Malmberg fremhævede den tætte relation, der opstår mellem elev og lærere, fordi klassen undervises af de samme tre lærere i hele udskolingen. Næste skridt er en åben prøvedag onsdag den 3. april.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye