Sådan gør du din vicevært glad

Del
Selv om de fleste har outsourcet viceværtens traditionelle arbejdsopgaver, er det stadig god stil at gøre din vicevært glad. Det betaler sig i den sidste ende. For dels kan I ved fælles hjælp få stoppet skader og problemer, inden de bliver alvorlige, og dels kan beboerne spare en huslejestigning, når viceværten får lidt hjælp fra beboerne.

I gamle dage var viceværten omdrejningspunktet i de fleste udlejningsejendomme. For viceværten var altid hjemme, og altid flink til at give en hjælpende hånd. Også med opgaver, der ikke som standard stod på en viceværts jobbeskrivelse. F.eks. lige se efter ungerne eller lukke dem ind i lejligheden, når forældrene kom sent hjem. Eller lige smutte til købmanden for den gamle fru Olsen på 3. sal, som ikke gik helt så godt længere.

Derfor var det normalt en god ide at være på god fod med viceværten, så du altid havde en tjeneste til gode. Samtidig boede viceværten ofte også i ejendommen med sin familie. Det gjorde viceværten til en af naboerne, og derfor også en, du helst behandlede pænt.

I dag er viceværten outsourcet

Men i dag er der langt mellem, at du finder en ejendom med sådan en rigtig, god gammeldags vicevært. I stedet er viceværtens opgaver outsourcet til ejendomsfirmaer som f.eks. Dahl Ejendomsservice i København.

Det har fjernet den nærhed og idyl, der var omkring viceværten i gamle dage”, fortæller Morten Dahl fra Dahl Ejendomsservice. ”I stedet er der kommet meget større afstand mellem beboerne og dem, som kommer og udfører de opgaver, som viseværten før tog sig af. Det er synd, fordi den ”os og dem”-følelse, som alt for tit opstår, er i den sidste ende med til at øge udgifterne til vedligehold – og dermed huslejen for beboerne”.

Hjælp viceværten og spar en huslejestigning

Derfor betaler det sig at hjælpe viceværten – også selv om han ikke bor i opgangen længere. Samt passe lige så godt på tingene, som folk gjorde i gamle dage. Fordi de vidste, at det ellers ville skabe ekstra arbejde for en god ven.

Giver folk os et praj, når de opdager noget, som trænger til vedligeholdelse eller reparation, kan vi nemlig tit gribe ind i tide. Derved sparer ejendommen på vedligeholdelseskontoen, og kan undgå nogle af de store, dyre reparationer, som ellers bliver nødvendige, hvis du bare lader stå til”, forklarer Morten Dahl fra Dahl Ejendomsservice.

Det er det, som er med til at gøre det dyrere at bo i ejendommen. Eller skaber uforudsete fællesudgifter i de ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder.

Derfor betaler det sig at give ”viceværten” - AKA de servicemedarbejdere som tager sig af de traditionelle viceværtsopgaver i dag – besked, når du opdager f.eks. sætningsrevner i murværket, en dør som er begyndt at være svær at lukke eller åbne, eller et lille hul eller en revne i et vindue.

Derved kan problemerne tages i tide, inden sætningsrevnerne gør det nødvendigt at udskifte en del af facaden, døren skal udskiftes med en ny, eller vinduesrammen begynder at rådne, fordi der trænger vand ind.

Så hjælp viceværten i hverdagen, og undgå at huslejen stiger eller vedligeholdelseskontoen sprænges.

Nøgleord

Kontakter

Morten Dahl
morten@dahl-ejendomsservice.dk
Tlf 2751 2741

Billeder

Information om Dahl Ejendomsservice

Dahl Ejendomsservice
Tåsingegade 28,1.sal
2100 København Ø

2751 2741https://dahl-ejendomsservice.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye