Sådan forebygger du nytårsangst med korrekt hundetræning
Giv din hund indflydelse på sin egen træning, så den får øget selvtillid og bliver mere robust. Træning gør det lettere for hunden at håndtere nytårsaften og den stressede afslutning på kalenderåret, siger ekspert.

Årets slutning er en mærkelig tid – set med hundeøjne. Vi mennesker slæber træer ind, hænger pynt, nisser og lys op, og så slutter vi af med en fest og store mængder fyrværkeri. Det er stressende for en hund, der ikke forstår konceptet. Men korrekt træning gør det lettere for menneskets bedste ven at komme gennem den hektiske tid.
– Vi kan øge hundens selvtillid og robusthed gennem træning, hvor den får indflydelse og kontrol. Belønningsbaseret træning, hvor hunden skal problemløse og deltage aktivt, gør den mere kreativ og initiativrig – den udvider sin redskabskasse. En hund, der ikke er særlig kreativ og ikke er vant til at løse problemer, går lettere i panik, siger dyrlæge Iben Meyer fra Dyreadfærdskonsulenten. Hun har en ph.d. inden for etologi, læren om dyrs adfærd.
Frygt vokser i hunden
Ifølge en undersøgelse blandt 1570 britiske hundeejere lider omkring halvdelen af alle hunde af en angst- eller frygtreaktion over for pludselige og høje lyde som fyrværkeri, torden eller skud. Lydene kan udløse forskellige grader af frygt. I de milde tilfælde vil hunden begynde at ryste eller gå uroligt rundt. Hvis frygten er større, kan hunden blive urenlig, aggressiv og højlydt, eller den kan finde på at stikke af.
– Frygt, der ikke bliver behandlet, vokser. Så ejeren skal have blik for de tidlige tegn. Forebyggelse er altid bedre end behandling. Hvis hunden stresser op, så er det bedst, hvis den kan søge væk fra november-december-virakken. Det er godt at lave en hule til hunden, hvor den er tryg, et sted den forbinder med noget positivt. Her kan man med fordel anvende godbidder, kælen, lækre tæpper og feromonbehandling med Adaptil, fortæller dyrlæge Iben Meyer.
Adaptil indeholder en syntetisk kopi af hundeferomonet DAP, der i naturlig form udskilles fra tæven, når hun har født hvalpe. Feromonet giver hunde en naturlig tryghed og følelsesmæssig stabilitet. Adaptil kan benyttes som hundehalsbånd, som spray direkte i hundens hule, eller ejeren kan opsætte en diffusor i nærheden.
Gammelt råd skal smides væk
Hvis hunden alligevel farer op, når de store raketter går af, så har rådet blandt hundeejere gennem mange år lydt, at man skal ignorere hunden. Det råd er ifølge dyrlægen helt forkert.
– Det kan være meget ubehageligt for alle sociale væsner pludselig at blive ignoreret fuldstændigt. Omvendt skal man heller ikke ynke eller pylre om sin hund, for så kan hunden tolke det, som om der virkelig er noget galt. Ejeren skal reagere med rolig adfærd og ignorere fyrværkeriet. Man må gerne være tæt på og kæle for hunden, forklarer dyrlæge og ph.d. Iben Meyer.
Hvis du har en hund med angst for høje lyde, er det altid en god idé at søge professionel hjælp.
Kontakter
Finn Arne Hansen
fha@epicent.dk
(+45) 78 70 09 22
Billeder



Vedhæftede filer
Links
Information om Ceva Animal Health A/S
Ceva Animal Health A/S er den danske afdeling af det franske medicinalfirma Ceva Sante Animale. Firmaet har til huse i Vejle og producerer hovedsageligt på egne fabrikker i EU. Ceva leverer lægemidler, vacciner og frihandelsvarer til alle dyrearter. www.ceva.dk
Følg pressemeddelelser fra Ceva Animal Health A/S
Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.
Flere pressemeddelelser fra Ceva Animal Health A/S
Producent af dyremedicin opruster med svinefaglig produktchef9.4.2018 05:55 | pressemeddelelse
Som et led i en omstrukturering og forstærkning af det svinefaglige team, indtræder dyrlæge Anja Vallø Kibsgaard som ny produktchef for Ceva Animal Healths varer og services målrettet Nordens svineproducenter.
Ny vaccinekombination forlænger slagtekyllingers immunitet over for Infektiøs Bronchitis12.3.2018 07:00 | pressemeddelelse
De europæiske lægemiddelmyndigheder har godkendt anvendelsen af vaccinerne Ibird og Mass L fra Ceva Animal Health samtidig. Med blot én samtidig sprayvaccination kan slagtekyllinger nu immuniseres effektivt i en periode på ni uger.
Fremtidens sygdomsbekæmpelse: Styrk grisenes immunforsvar2.2.2018 11:17 | pressemeddelelse
Da virusset PRRS brød ud i en stor svinebesætning, foreslog dyrlægen behandling med vaccination mod et helt andet virus, PCV2, der styrkede dyrenes immunforsvar, så de selv kunne bekæmpe PRRS.
December-stress kan give din kat blærebetændelse8.12.2017 06:00 | pressemeddelelse
December måned er en stressende tid for din kat. Nye lugte, mange gæster og fyrværkeri forstyrrer kattens rytme, og det kan føre til blærebetændelse. Dyrlæge og katteekspert Lene Thaulow har rådene klar.
Risiko for slagsmål: Kulden sender katte indendørs12.11.2017 06:00 | pressemeddelelse
Lavere temperaturer melder sig, og det betyder, at katte søger mere indendørs. Det kan give konflikter i hjem med mere end én kat. Som katteejer gælder det om at gribe tidligt ind og med de rette metoder.
Nyhed: One-shot behandling af kalve med lungebetændelse18.9.2017 07:45 | pressemeddelelse
Ceva Animal Health A/S lancerer nu et nyt kombinationslægemiddel - Zeleris - som kombinerer effekterne af de meget brugte aktivstoffer florfenikol (antibiotikum) og meloxicam (smertestillende).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum