Sådan forbereder du dig på insektplagen i år (og i fremtiden)

Del
Med en generel temperaturstigning skal danskerne i fremtiden belave sig på insektplager fra særligt hvepse og fluer. Vi får et forvarsel i år oven på rekordsommeren forrige år. Ekspert giver sine bedste råd.
Hvis du vil undgå insekter, så lad være med at have fordærvet mad stående fremme Foto: PR.
Hvis du vil undgå insekter, så lad være med at have fordærvet mad stående fremme Foto: PR.

Sommeren 2018 var rekordvarm, og ovenpå en meget mild vinter har fluer, hvepse og andre skadelige insekter haft gode betingelser for at overvintre. Dermed er der flere insekter til at formere sig i sommerperioden, der, hvis den bliver varm og fugtig, kan resultere i en sand plage i juli, august og september. Men ifølge Paul Ashton, der er skadedyrsekspert hos TANACO, kan vi lige så godt vænne os til de kriblende og stikkende plageånder på grund af den globale opvarmning.

En generel temperaturstigning bringer ikke kun ekstremt vejr med sig. Den bringer også flere forskellige insekttyper med sig, og samtidig får de gamle kendinge som fluer og hvepse markant bedre yngelforhold. Alt sammen er det med til at øge generne for os mennesker, forklarer Paul Ashton.

Går efter lugten af sved og mad

Især fluerne generer danskerne, når de går rundt på arme, ben og hoved. Ifølge Paul Ashton er det primært, fordi de kan få livsvigtige salte i den sved, som vi mennesker afgiver. Fælles for både hvepse og fluer er, at de spiser vores mad, når de invaderer grillbordet – med hvepse er det især en plage sidst på sæsonen, hvor maden i boet er ved at slippe op.

For at undgå de værste plager er der ifølge Paul Ashton en del forholdsregler, som du kan tage:

Først og fremmest handler det om at minimere føden for både hvepse og fluer. Det gør du ved at holde rent i køkkenet og sørge for at komme ud med skraldet oftere, end du plejer. Samtidig er det vigtigt, at maden på bordet ikke får lov at stå for længe, da fordærvelsen hurtigt indtræffer, og det tiltrækker fluerne. Alternativt kan det hjælpe, hvis du kan dække maden til, så fluer og hvepse ikke kan tilgå maden.

For at undgå en hær af fluer og hvepse inde i huset er det jo nærliggende at holde døre og vinduer lukkede, men det kan være svært, når temperaturen stiger. Hvis du sætter fluenet på dine vinduer, kan du holde en meget stor del af insekterne ude. 

Pas på at have kød til at stå frit fremme i køkkenet i lang tid, da det vil tiltrække spyfluer, der vil lægge æg i kødet. Den almindelige husflue lægger i øvrigt sine æg i fødevarer, gerne kød, der er gået i forrådnelse. Derfor skal fødevarer hurtigst muligt på køl i sommervarmen. 

Hvis det bliver en decideret plage med fluer og hvepse både inde og ude, kan insekterne bekæmpes med forskellige skadedyrsbehandlinger – det vil ofte foregå ved, at du sprayer det område, hvor du gerne vil bekæmpe insekterne. Produkterne kan ofte både bruges inden- og udendørs.

Hvis du skal bekæmpe et hvepsebo, der generer dig på terrassen eller indenfor, findes der specielløsninger, hvor du kan spraye på lang afstand med et jetmundstykke. Det kan være belejligt, så hvepsene ikke kommer efter én. Når det kommer til hvepse, er det klart bedst at bekæmpe dem før solopgang og efter solnedgang, når hvepsene er hjemme i boet, fortæller Paul Ashton  

Kontakter

Pressekontakt
Dennis Christensen
Telefon: 6167 7464
Mail: dch@epicent.dk

Billeder

Hvis du vil undgå insekter, så lad være med at have fordærvet mad stående fremme Foto: PR.
Hvis du vil undgå insekter, så lad være med at have fordærvet mad stående fremme Foto: PR.
Download
Global opvarmning vil føre til, at hvepse vil trives bedre i det danske klima. Foto: PR.
Global opvarmning vil føre til, at hvepse vil trives bedre i det danske klima. Foto: PR.
Download
Vil du undgå besøg af denne fætter, skal du begrænse hans adgang til føde. Foto: PR.
Vil du undgå besøg af denne fætter, skal du begrænse hans adgang til føde. Foto: PR.
Download
Fluer elsker at kravle på os, fordi vores sved indeholder livsvigtigt salt. Foto: PR.
Fluer elsker at kravle på os, fordi vores sved indeholder livsvigtigt salt. Foto: PR.
Download

Links

Information om TANACO DANMARK A/S

TANACO DANMARK A/S



TANACO er en dansk virksomhed, som udvikler og sælger produkter til skadedyrsbekæmpelse. TANACO har siden 2015 været del af Pelsis-gruppen. www.tanaco.com

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye